Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Aneurin Bevan

Bevan (1897-1960), også kaldet Nye Bevan, britisk socialist, forgrundsfigur på Labours venstrefløj, fremragende taler og social reformator. Bevan var søn af en minearbejder, gik to år på Central Labour College, London, og valgtes til parlamentet i 1929. Under 2. verdenskrig var Bevan en heftig kritiker af Churchills samlingsregering. I 1939 blev Bevan gennem en kort periode ekskluderet af Labour for sin deltagelse i enhedsfrontens arbejde mod regeringen. Fra 1940 til 1945 fungerede Bevan som redaktør for venstrefløjens organ «Tribune». Som sundhedsminister i Clement Attlees arbejderregering efter krigen blev Bevan hovedansvarlig for opførelse af boliger og gennemførelsen af Labours nationale sundheds- og pensionssystem. Han blev arbejdsminister 1951, men gik af året efter i protest mod regeringens genoprustningsprogram, der forudsatte nedskæringer i de sociale budgetter. I midten af 1950'erne blev Bevan midtpunkt for venstrefløjens kritik af Labours officielle politik, og hans navn knyttedes til dette oppositionsarbejde - kendt som Bevan-fløjen. Bevan forblev radikal livet igennem, selv om han efter nederlaget til Hugh Gaitskelt i kampen om partilederposten i 1955, blev mere moderat og især hvad angår kolonipolitik, forekom mere konservativ. Bevan måtte som ung overvinde en talefejl og arbejdede bevidst med at udvikle sin stil og gennemslagskraft som debattør. Samtiden anerkendte ham som en skarp og effektiv taler, der især mestrede de mere uformelle og spontane diskussioner. Bevan var en meget farverig person, der også skaffede sig mange fjender. Churchill kaldte ham engang «en grossist i uhøflighed». Bevans selvbiografi: «In Place of Fear» udkom i 1952.

B.Ha.