Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kemiske arbejdsmiljøproblemer er de sundhedsmæssige problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af kemiske stoffer i produktionen. Allerede i middelalderen havde f.eks. blytækkere alvorlige problemer pga. eksponeringen for bly, men det var først med udviklingen af den kapitalistiske arbejdsproces gennem det 19. og 20. århundrede, at en langt større del af arbejderne er blevet udsat for sundhedsskadelige kemiske stoffer. Stofferne indføres for at effektivisere og afkorte produktionstiden og generelt mindske produktionsomkostningerne. Det gælder f.eks. anvendelsen af opløsningsmidler til rensning af maskiner, stoffer til produktionen af plastemner og sprøjtemidler i landbrug og gartneri.

Mange arbejdsopgaver kræver håndtering af kemiske stoffer, som man enten kommer i kontakt med ved at indånde stofferne, ved hudkontakt eller evt. ved at sluge dem. Er stofferne farlige for mennesker og udsættes man for betydelige mængder, kan sygdom opstå efter eksponeringen. Der kan være tale om forbigående virkninger i form af lugtubehag, hovedpine, irritation af slimhinder og hud, som forsvinder med ophør af udsættelse. Ved gentagende eksponering kan kroniske virkninger opstå i form af overfølsomhed, der giver astma eller allergi. Også kræftudvikling, skader på evnen til at få børn og raske børn og uhelbredelige skader på nervesystemet hører til blandt de kroniske skader.

Væksten i antallet af registrerede kemiske stoffer i Miljøministeriets produktregister (Miljøministeriet)

Hvis man derfor føler sig påvirket af arbejdet med kemiske stoffer – det finder man bedst ud af ved at se, om ubehaget forsvinder når man holder weekend eller ferie. Man kan også få mistanke om påvirkning ved at undersøge brugsanvisningerne for stofferne. Hvis de er mærket med faresymboler, så eksisterer der et kemisk arbejdsmiljøproblem, som må løses.

Her er en række eksempler på kemiske arbejdsmiljøproblemer og mulige løsninger

Branche	Kemisk påvirkning	Mulig skade	Mulig løsning
Rengøring	Ætsende og irriterende midler	Hududslæt, allergi	Skift til mindre farlige indholdsstoffer
Svejsning	Giftig og muligt kræftfremkaldende svejserøg	Luftvejs- sygdomme som bronkitis, astma, lungekræft	Skift til mindre farlige svejsematerialer og forbedret udsugning
Transport- området	Udstødningsgasser med indhold af luftvejsirriterende udstødningsgasser	Luftvejs- sygdomme som bronkitis, astma, lungekræft	Skift til andre brændstoffer og andre motorer, nedsat trafik
Laboratorie- området	Opløsningsmidler, kemikalier med reaktionsevne over for hud og andet væv	Hukommelsestab, allergi, nedsat frugtbarhed, øget antal spontane aborter, kræft	Valg af mindst farlige kemikalie, indkapsling af proces, brug af handsker og gode ventilations systemer
Landbrug	Bekæmpelses- midler	Hukommelsestab, kræft	Lugning, biologiske bekæmpelses- midler

 

Definition på kemiske stoffer og materialer

I verdenslitteraturen er der beskrevet over 4 millioner forskellige kemiske stoffer. Det er dog kun et mindre udsnit, der forekommer i arbejdsmiljøet – skønnene er fra 5.000 til 70.000. Men som regel arbejder man med blandinger af stoffer – materialer og produkter. Kemiske stoffer opdeles i uorganiske stoffer, hvor jern, bly, krom, natronlud og husholdningssalt er eksempler. Mere komplicerede er de organiske stoffer, som alle har kulstofatomer i strukturen, men som har vidt forskellige egenskaber. Som eksempler på farlige organiske stoffer kan fremhæves opløsningsmidler som acetone, petroleum, sprit og benzin, der alle er væsker med lavt kogepunkt og stor fordampelighed. Da opløsningsmidler er gode til at opløse fedt, kan de let trænge gennem huden. Det konstaterer man bl.a. ved, at spild af benzin på hud slet ikke kan vaskes af flere timer efter udsættelse. Andre eksempler på farlige organiske forbindelser er forbrændingsprodukter, opstået ved opvarmning af andet organisk materiale som diesel, affald, stålsmeltning. Ved forbrændingsprocessen dannes bl.a. tjærestoffer, som er kendt for at reagere med menneskers biologiske arvemateriale med øget risiko for kræftudvikling til følge. Hormoner er også organiske stoffer, som virker i meget små koncentrationer, og stoffer der ligner hormoner vil kunne påvirke mennesker, så sygdomme der følger af for mange hormoner kan opstå.

En særlig type stoffer er de radioaktive stoffer, som er i stand til at udsende stråling, som kan påvirke alt det væv strålingen rammer. Nogle radioaktive stoffer har megen høj energi - f.eks. uran i atomkraftværker - mens de stoffer der bruges i medicinsk øjemed er langt svagere.

Registrerede kemiske stoffer i Miljøministeriets produktregister fordelt på typer (Miljøministeriet)

Stoffers og materialers farlighed

Viden om stoffers farlighed opnås udfra opgørelsen af sygdomme blandt de udsatte personer. I middelalderen og helt frem til det 20. århundrede var blikkenslagere der udførte blyindfatningen af vinduer nærmest kronisk forgiftede med bly, og de blev sendt på galehus som følge af de svære påvirkninger af nervesystemet. Udsættelse for isoleringsmaterialet asbest giver risiko for indånding af små fibre, som indlejrer sig i lungerne og en særlig type lungehindekræft – mesotelium – er meget hyppigt forekommende blandt asbestarbejdere og skibsbyggere, der tidligere har arbejdet med asbest. Den stigende forekomst af allergitilfælde blandt laboranter og blandt rengøringspersonale vidner også om farlighed af stofferne.

Registrerede kemiske stoffer i Miljøministeriets produktregister fordelt på anmeldende brancher (Miljøministeriet)

Fra tidligere tiders «lig på bordet» har vi viden om farlighed af en del stoffer – dog slet ikke alle de almindeligste i arbejdsmiljøet. Her er vi henvist til viden fra undersøgelser på forsøgsdyr og cellekulturer, og sådanne undersøgelser findes kun for et fåtal af stoffer. Men i dag skal nye alle stoffer undersøges for farlighed, inden de sendes på markedet, og de skal klassificeres for farlighed: giftig, sundhedsskadelig, ætsende, lokalirriterende, allergifremkaldende, kræftfremkaldende eller fosterskadende. Forekommer stofferne i et produkt i koncentrationer over bestemte grænser, skal det af etiket og brugsanvisning fremgå, hvilke farlige stoffer der er i, og hvori farligheden består.

Stofferne kan have flere navne. Chloroform kan f.eks. også hedde trichlormethan, så ved tvivl kan det anbefales at søge hjælp hos f.eks. BST eller arbejdstilsynets kemiservice

Højeste prioritet       Laveste prioritet Sundheds- fare Meget Giftigt Tx Giftigt  T Ætsende C Sundheds- skadelig Xn Lokal- irriterende Xi Brandfare Eksplosiv E Yderst brandfarlig Fx Brandfarlig  F Brand- nærende O Miljøfare Miljøfarlig  N

De kemiske faresymboler

Grænseværdier for daglig udsættelse via indåndingsluften er fastsat for en mindre del stoffer i arbejdsmiljøet. Grænseværdien angiver en maksimal koncentration, typisk i mg stof per m³ luft, og det vil være sådan, at stoffer med en lav grænseværdi er de farligste.

I Danmark er der særlige regler for kræftfremkaldende stoffer. Der findes en liste på over 200 stoffer, som der skal særlig tilladelse til at arbejde med. Også for klæbematerialer som epoxy og polyurethan materialer er der særlige regler. Endelig er asbest forbudt, og der er strenge restriktioner for brugen af og udsættelse for kviksølv, krom og cadmium.

Brugsanvisninger

For alle farlige stoffer og blandinger med farlige stoffer, som skal have en fare-etiket på emballagen, skal leverandøren også udforme en brugsanvisning. Den skal være på dansk og oplyse om sikkerheds- og sundhedsfarer samt forholdsregler ved brug. Det er dernæst arbejdsgiverens pligt at omforme brugsanvisningen til lige netop det arbejde, hvor produktet anvendes.

Brugsanvisningen indgår i sikkerhedsgruppens arbejde, herunder arbejdspladsvurdering, idet der er lovkrav om, at farlige stoffer skal udskiftes med mindre farlige - såkaldt substitution - hvis det er muligt.

Substitution

Mange farlige stoffer anvendes af gammel vane, fordi der i mange år ikke har været taget hensyn til arbejdernes sikkerhed og sundhed ved valg af kemikalier. Med lovkravet om substitution kunne man håbe på, at det kom til at spille ind, og der er da også enkelte eksempler på succesfyldte substitutioner:

I laboratorier er det nerveskadende opløsningsmiddel n-hexan udskiftet med det langt mindre farlige n-heptan, som kemisk og teknisk ligner det farligere stof meget. Også det meget potent kræftfremkaldende opløsningsmiddel benzen er med held udskiftet med opløsningsmidlerne xylen eller toluen. I den grafiske branche har man helt kunnet udskifte nogle af opløsningsmidlerne til affedtning med en vandig opløsning af olier.

Endvidere er det indenfor mange brancher muligt helt at afskaffe anvendelsen af de farlige stoffer ved at gå over til andre arbejdsprocesser. Et eksempel på dette er afskaffelsen af sprøjtemidler i gartneriet og landbruget til fordel for lugning. Mange danske kommuner har valgt denne vej, men lovgivningen er endnu svag på dette område.

Det nye dyr i åbenbaringen vedrørende substitution er imidlertid «risikovurdering», som indebærer at der både skal tages hensyn til stoffernes farlighed og den mængde arbejderne udsættes for. Det betyder bl.a., at der nok vil komme forskellige regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer, afhængig af hvor stor udsættelsen er og hvor potent (skadeligt) stoffet er. Det betyder, at der kan gå lang tid før et stof erstattes, hvis alle oplysninger til en risikovurdering skal indhentes: Stoffets farlighed, fysisk kemiske egenskaber i form af fordampelighed, opløselighed, forbrug af stof, udsættelse for stof etc. etc. I den forstand kan risikovurderingen bruges til at forhale substitution eller forbud.

Overvågning af arbejdsmiljøet eller arbejderne?

Traditionelt har målinger af arbejdsmiljøpåvirkninger været brugt til at afgøre, om der var tale om overskridelse af grænseværdier og mulig risiko for helbred. Det var f.eks. efter målinger af luftkoncentrationer af styren og acetone i arbejdsluften på plast-laminatfabrikker, at det blev muligt at gennemføre ændringer i arbejdsprocessen og etablering af udsugning, så arbejderne ikke længere gik hjem med hovedpine og kvalme. Men mange stoffer giver ikke ubehag, før skaden er sket, og mange andre stoffer optages gennem huden. Derfor er det blevet mere almindeligt at ty til målinger på arbejderens blod og urin. Eksempelvis er der krav om blodprøver fra blyudsatte i akkumulatorindustrien m.m., og er blodkoncentrationen over en vis værdi, sendes arbejderne til «udluftning». Man kan forsvare relevansen af blymålinger i blod, idet der sker en væsentlig hudoptagelse, som ikke vil kunne spores i indåndingsluften. Det er nu også på tale at lave blodmålinger for en række andre metaller, og biologisk monitorering (målinger) af udsættelser for opløsningsmidler, kræftfremkaldende stoffer og skader efter overfølsomhedsreaktioner og stress er på vej. Denne type målinger er rettet mod enkeltpersoner, og vil kunne bruges til at sortere de mest følsomme fra.

Indenfor en række særlige jobs har det gennem en årrække været kotyme ved ansættelse og i løbet af ansættelsen at spørge til og undersøge helbredet. Eksempler på dette er f.eks. at undersøge lokomotivførere og piloter for farveblindhed.

I 1998 blev lov om helbredsoplysninger vedtaget. Loven er ment som en beskyttelse af arbejderne mod mod at blive sorteret fra i forbindelse med bl.a. ansættelse. Det er nemlig blevet mere udbredt at spørge til folks helbred. Et af de mest kendte eksempler er fra Novo Nordisk, hvor arbejdere i forbindelse med ansættelsen kan lade sig allergiteste, hvis de søger arbejde i bestemte afdelinger. Novos politik har været meget omdiskuteret, hvilket har ført til, at arbejdere alligevel er garanteret ansættelse, selv om det viser sig, at de kan udvikle allergi.

Lov om helbredsoplysninger er ikke særlig kendt, og loven forvaltes af politiet. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved lovens anvendelighed. Den enkelte ansøger til et job er i høj grad ilde stedt, da hun formentlig kan være sikker på ikke at få jobbet, hvis hun stiller krav og/eller nægter at svare på spørgsmål eller lade sig undersøge. Loven forsøger dog at stille krav til relevansen af helbredsundersøgelser, og at der sikres fortrolig omgang med resultaterne.

Man må stille særlige krav til relevansen af den slags individuelle undersøgelser, og fortrolig omgang med undersøgelsespersons undersøgelsesresultater skal sikres. Arbejdsgiveren har kun ret til at indhente helbredsoplysninger, hvis det har væsentlig betydning for arbejderens arbejdsdygtighed. Samtidig må han kun indhente yderligere helbredsoplysninger, hvis der findes sygdomme, som kan blive forværret ved det pågældende arbejde. Hvis brugen af de personlige biologiske målinger (og psykologiske for den sags skyld) kommer på tale, må det kraftigt anbefales at søge rådgivning hos fagforeningerne, som har kæmpet for sikring af individernes selvbestemmelse overfor kravet om gennemførelse af målinger. Overordnet er denne individualiering af arbejdsmiljøproblemerne og efterfølgende sortering af arbejdskraften dog dybt problematisk. Problemet er ikke den enkeltes følsomhed overfor farlige stoffer, men at disse stoffer overhovedet anvendes.

Gravide

Da fostret er særligt følsomt over for skadelige påvirkninger - i og med det vokser - er der særlige regler for gravides omgang med farlige kemiske stoffer. Det er muligt for den gravide – efter en konkret vurdering foretaget af arbejdsmedicinere af arbejdsmiljøet – at blive omplaceret til mindre farligt arbejde eller blive sendt hjem på orlov, hvis der ikke kan anvises mindre farligt arbejde. Dette er en regel, der sikrer fostret, men ikke den gravides lige ret til arbejde. Og gravide er én af de følsomme grupper på arbejdsmarkedet ved siden af børn og ældre. Omplacering og hjemsendelse er derfor nødløsninger, som signalerer dårligt arbejdsmiljø for dem der skal vikariere.

Fremtiden

Brugen af kemiske stoffer forventes at ændre sig fremover, idet den stigende automatisering af industrien og overgangen til nyere teknologi forventes at mindske antallet af direkte udsatte arbejdere. Det forventes dog samtidig, at påfyldnings–, reparations–, og rengøringsopgaver med kemiske stoffer bliver mere «koncentrerede» - dvs. meget farlige operationer som kræver højt niveau af sikkerhed. Tendensen er dog ikke éntydig. Store koncerner er mere følsomme overfor offentlig kritik og trusler om forbrugerboykot. Den kan reducere problemerne ved at de farligere dele af produktionen i mindre virksomheder, der er vanskeligere at kontrollere eller i den tredje verden og Østeuropa, hvor kontrollen er langt mere begrænset. Det er derfor vigtigt at fortsætte udviklingen af mindre farlige stoffer til produktionen, fortsætte substitutionen af farlige stoffer med mindre farlige eller ændre arbejdsprocessen så de helt undgås, og endelig at arbejde for at problemerne i koncernerne ikke «løses», ved at den farligere produktion overføres til mindre virksomheder, Østeuropa eller den tredje verden.

L.E.K.