Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Diego María Rivera Concepción Juan Nepomuceno Estanislao de la Rivera y Barrientos Acosta y Rodríguez (1886-1957), mexicansk maler hvis storladne murmalerier stimulerede genopblomstringen af freskomaleriet i Latinamerika.

Rivera blev født den 8. december 1886 i Guanajuato, Mexico. Et stipendium gjorde det muligt for ham at studere kunst ved Academia de San Carlos i Mexico City fra han var 10 år, og et stipendium fra guvernøren i Veracruz gjorde det i 1907 muligt for ham at fortsætte sine studier i Europa. Han studerede i Spanien og slog sig i 1909 ned i Paris, hvor han blev venner med Pablo Picasso, Georges Braque og andre ledende moderne malere. Omkring 1917 opgav han kubismen og nærmede sig i stedet til Paul Cézannes postimpressionisme. Hans visuelle sprog kom til at bestå af simplificerede former og stærkt farvelagte felter.

I 1921 vendte han tilbage til Mexico efter at have mødt den mexicanske maler David Alfaro Siqueiros. Begge søgte at udvikle en ny national kunst baseret på revolutionære temaer, der i kølvandet på den mexicanske revolution skulle udsmykke de offentlige bygninger i landet. Han malede nu sit første vigtige murmaleri, «Skabelsen», i Bolívar auditoriet på den nationale lærerhøjskole. I 1923 indledte han et stort projekt med maleri på undervisningsministeriets vægge i Mexico City. Et projekt der først blev afsluttet i 1930. Disse enorme freskoer viste Mexicos landbrug, industri, kultur og historie, og markerede samtidig at han havde nået en moden stil.

Hans næste større arbejde (1926-27) var også et freskomaleri i et tidligere kapel i hvad der i dag er Landbrugsskolen i Chapingo. Freskoen viser naturens frugtbarhed og harmonien blandt den oprindelige befolkning og sættes i kontrast af spaniernes invasion af landet og hvad det medfører af slaveri og brutalitet. Han fortsatte denne historiske stil i Cortés Palads i Cuernavaca (1930) og Nationalpaladset i Mexico City (1930-35). Sidstnævnte nåede han aldrig at færdiggøre.

I 1930-34 gennemførte han flere store bestillingsarbejder i USA. Bl.a. på California School of Fine Arts i San Francisco (1931), Detroit Institute of Arts (1932) og Rockefeller Center i New York City (1933). Rockefeller havde betalt ham for et kæmpe murmaleri, «Mennesket ved en skillevej», der skulle symbolisere det moderne menneskes valg af fremtid. Men da kommunisten Rivera malede Marx, Lenin og Trotskij ind i maleriet, besluttede Rockefeller sig for at ødelægge maleriet og opsige kontrakten. Rivera fik sine penge og malede siden murmaleriet i Palacio de Bellas Artes i Mexico City.

Den borgerlige kunsthistorie har det vanskeligt med Riveras politiske maleri og erklærede kommunisme, og ynder derfor at sværte ham til som en stor «forbruger» af kvinder. Han var gennem flere ægteskaber og var fra 1929 gift med den mexicanske maler Frida Kahlo.

Han var i to perioder medlem af Mexicos Kommunistparti og lod sig første gang ekskludere for sit venskab med Lev Trotskij, der blev jagtet af Stalins agenter. Hans vigtigste dagsorden var at fremme den oprindelige naivistiske mexicanske kultur og gengive landets politiske og økonomiske historie. Det medførte, at han ved flere lejligheder malede Marx, Lenin, Trotskij, Zapata og andre mexicanske revolutionshelte ind i sine murmalerier. Samtidig udmærkede han sig ved sin konsekvente støtte til fagbevægelsen i USA, Mexico, Bolivia og hvor klassekampen ellers bølgede rundt omkring i verden.

Rivera døde 25. november 1957 i Mexico City.

A.J.