Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 10.568
: :
Boligspekulation

Boligspekulation betyder, at der kan høstes privat-økonomisk profit ved at bygge, sælge eller leje ud på boligmarkedet. Så længe en væsentlig del af udlejeboligerne er på private hænder, kan bolighajer profitere på boligmarkedet.

Boligspekulationen kan bekæmpes bl.a. gennem en kraftig øgning af det sociale boligbyggeri, gennem offentlig og kooperativ tildeling af de eksisterende boliger og gennem tilstrækkelig offentlig økonomisk støtte. Der er mange måder at skaffe sig økonomisk profit på boligmarkedet på, og bolighajerne bruger gerne flere former i kombination:

Brugsændringer. Mange søger - lovlig og ulovlig - at ændre anvendelsen af deres boligejendom. Særlig udbredt er ændring til kontor og forretning, fordi ejeren derved kan tage en højere leje. Der sker hyppigt en sådan omlægning i anvendelsen af boliger - oftest uden myndighedernes godkendelse - men kontrollerne er sjældne. Der forekommer også brugsændringer fra f.eks. industri til kontor.

Husmandskontrakter betegner aftaler, hvor arbejdskøberen også er udlejer af en bolig til en arbejder. Dette svækker i praksis både mulighederne for at føre boligkamp og den faglige kamp. Husmandskontrakter må derfor forbydes ved lov. Også kommuner praktiserer i mange tilfælde husmandskontrakter. Firmaer lejer ofte boliger ud til skyhøje priser som en del af en lønaftale, og der spekuleres også med dette i omgåelsen af skattelovene.

Ulovlig fremleje - korttidskontrakter. Mange udlejer boliger til priser langt over de højest tilladte. Ved møbleret udleje tages der ofte en høj pris for en lav standard. Det kombineres gerne med korttidskontrakter, hvilket giver ejeren bedre styring af ejendommen, og skaber utrygge forhold for lejeren.

Bevidst forfald og nedrivning. Mange ejere lader bevidst deres ejendomme forfalde for at kunne henvise til lav standard, for derved lettere få nedrivningstilladelse. Nybyggeri er ofte mere profitabelt, fordi ejeren kan vælge at opføre ejerlejligheder eller erhvervsbyggeri, som giver ejeren større profit, end hvis de ældre lejligheder fortsat blev lejet ud til folk med dårlig økonomi.

Renovering og ombygning. Mange udnytter gunstige låne- og garantiordninger for at kunne foretage «luksusrenovering» af ejendommen, for at hæve standarden så meget at de oprindelige beboere må flytte og erstattes af folk med bedre betalingsevne. Andre steder prøver man at ændre lejlighedsfordelingen, således at man får flere hybellejligheder og færre familieenheder. Mange lejeforhold giver større profit end få.

Omdannelse til ejerlejligheder. Mange ejendomme er blevet erhvervet af bolighajer, som har stykket dem op og solgt dem som ejerlejligheder. Der er langt mere profit at hente ved en række salg af enkeltlejligheder i en ejendom end ved salg af ejendommen samlet.

Køb og salg af ejendomme. Der eksisterer en betydelig omsætning af lejeejendomme i de større byer blandt boligspekulanter. Mange spekulanter der erhverver en ejendom, belåner den i første omgang «op til skorstenen», og bruger midlerne til at købe en ny ejendom osv. Eftersom der stadig sker en værdistigning, frigøres der midler til afbetaling, samtidig med de øgede indtægter fra lejeforhold i ejendommene - ofte gennem andre former for boligspekulation.

«Penge under bordet». En betydelig del af lejlighedsomsætningen og omsætningen af fast ejendom sker ved salg, hvor en (ofte betydelig) del af salgssummen unddrages beskatning og endvidere holdes skjult for at omgå bestemmelserne om højeste lovlige overdragelsessum. Udover «penge under bordet» ved overdragelse af lejligheder, profitterer mange ved at tage sig betalt gennem store deposita uden renter eller gennem fiktive lån. Pga. bolignøden er mange boligsøgende blevet tvunget ind i ulovlige lejeforhold med penge under bordet. Mange af dem som rammes af bolignød og boligspekulation, bliver derfor også ufrivillige lovbrydere.

I takt med den massive udstykning af lejeboliger i ejer- og andelslejligheder fra midten af 1970'erne svandt boligspekulationen også ind. 1990'ernes største boligspekulant blev Claus Riskjær, indtil han gik konkurs.

A.J.