Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hovedkvarter: Atlanta, Georgia, USA
Omsætning: 18,3 mia. US$ (1998)
Profit: 3,5 mia. US$ (1998)
Nordamerikansk multinational læskedrikkoncern. I 1980 var dets markedsværdi 4 mia. US$. Den var i 1992 steget til 56 mia. US$, og var dermed USA's 6. største. 80 % af dets profitter genereres udenfor USA. Det sidder på 45 % af verdensmarkedet for læskedrikke, og har i 90'erne især investeret i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen - både indenfor produktion, distribution og markedsføring. Det australsk baserede Coca-Cola Amatil ejer 35 tapperier i 8 andre lande, herunder Østrig og Ungarn.
Coca-Cola købte i 1982 Columbia Pictures, men solgte det i 1989 videre til Sony. Samtidig skilte det sig af med sin virksomhed indenfor vin, kaffe, te, industriel spildevandsrensning og akvakultur.
Omkring 7 % af koncernens aktier blev i slutningen af 80'erne opkøbt af Warren Buffet's Berkshire Hathaway, der dermed blev den største aktieejer med en aktieværdi på 3,9 mia. US$ i december 1992.
Coca-Cola har plantager i Honduras og Brasilien, der leverer frugt til dens Minute Maid appelsinjuice. Dets planer om at omdanne større dele af den brasilianske regnskov til appelsinplantager blev dog lagt på is efter pres fra miljøforkæmpere. Miljøgruppen CETESB i Sao Paulo, Brasilien har beskyldt Coca-Cola tapperiet, Spal for at forurene Tiete floden. Spal ønsker desuden at bygge en anden fabrik i Serra do Japi nationalparken.