Alle levende organismer – mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier – er opbygget af celler. Hver eneste celle indeholder arvemateriale i form af kromosomer bestående af lange strenge af DNA molekyler.

Et gen er et stykke af arvematerialet (DNA’et), der har til opgave at fremstille et bestemt protein. Proteiner – f.eks. strukturproteiner eller enzymer – er en aktiv bestanddel i alle livets processer.

Illustration af DNA i en plantecelle. Et gen er et stykke af DNA-strengen, der har til opgave at fremstille et bestemt protein.

En menneskecelle indeholder omkring 100.000 gener fordelt på 46 kromosomer (23 par). En plantecelle indeholder 20.000-100.000 gener fordelt på 20-48 kromosomer. En bakterie indeholder ca. 3000 gener på blot 1 kromosom.

En DNA-streng er opbygget af et kemisk skelet, hvorpå der sidder to lange rækker af fire bestemte baser (molekyler). Rækkefølgen af disse baser er afgørende, fordi cellen danner proteiner herudfra. (Se DNA molekyle).

Man taler om DNA som en kode - en genetisk kode - der rummer opskriften på, hvordan cellerne danner proteiner. Da der indgår proteiner i stort set alle processer i en organisme, er det vigtigt, hvilke proteiner cellerne danner.

I genetikkens barndom mente man, at generne lå samlet og i forlængelse af hinanden som perler på en snor. Det har dog vist sig at være mere komplekst end som så, idet et gen kan være opdelt i flere afsnit. Dertil er generne omgivet af lange DNA-stykker, hvis funktion man ikke kender. Generne udgør altså kun en brøkdel af den samlede mængde DNA i cellerne.

Når man eksempelvis taler om genet for insulin, mener man det stykke af DNA-strengen, der er nødvendig for, at en celle kan producere det hormonale stof, insulin.

B.No.