Kategorier dette opslag er registreret under:
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Miljø
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Biologi
     .  Økologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 140.016
: :
Gensplejsning

Ved gensplejsning «klipper» man et gen ud fra én organisme, og sætter det ind i den organisme, som man ønsker at ændre. Ved gensplejsning kan man give planter, mikroorganismer, dyr (og mennesker!) nye egenskaber, der ikke kan frembringes ved traditionelle forædlings- og avlsmetoder.

Antal millioner hektar i verden tilplantet med gensplejsede afgrøder fordelt på lande. Gruppen af øvrige lande er primært Australien, Sydafrika, Mexico og Europa.
(EU - DG AGRI på http://europa.eu.int/comm/dg06/publi/gmo/cover.htm)

 

Bio: af græsk (bios), som betyder liv.

Bioteknologi: anvendelse af levende organismer, f.eks. bakterier eller gærceller, til fremstilling af fødevarer m.m. Gensplejsning er én af mange bioteknologiske metoder.

DNA: forkortelse for deoxy-ribo-nukleinsyre (deoxyribonucleic acid). Kæmpemolekyler i cellens indre. Udgør arvematerialet.

Enzym: undertype af protein der fremmer omdannelsen af kemiske stoffer i levende celler.

Gen: et eller flere stykke(r) DNA-streng. Hvert gen står for en bestemt egenskab, ved at bestemme dannelsen af et specifikt protein.

Genom: et andet ord for arvemasse, hvilket er organismens samlede portion DNA.

Genteknologi: arbejdet med (læren om) gener og gensplejsning.

GMO: genetisk modificeret organisme. Et andet udtryk for gensplejset (genmanipuleret).

GMP: gensplejset plante.

GMM: gensplejset mikroorganisme (bakterie, svamp, gær, virus).

Kromosom: DNA-strengene er ordnet i nogle karakteristiske strukturer, der kaldes kromosomer.

Protein: molekyle, der er en aktiv bestanddel i alle cellens processer. Proteiner bliver dannet ud fra gener.

Centrale begreber i gensplejsningen

Eksempelvis har man gjort planter modstandsdygtige overfor sprøjtegifte eller skadedyr ved at splejse gener fra bakterier ind i plantens kromosomer. Ligeledes har man gensplejset mikroorganismer (bakterier og gærceller), så de kan producere medicin, hormoner og enzymer m.v.

Historie

James Watson, Francis Crick m.fl. opdagede i 1950'erne den karakteristiske dobbeltspiral, DNA molekylet, og beskrev efterfølgende den genetiske kode. Herved var grundstenen til gensplejsningsteknikken lagt, og intens forskning førte i 1970'erne til de første eksperimenter, hvor menneskegener blev sat ind i bakterien E. coli. Målet var at designe bakterier, der let og billigt kunne producere store mængder af vigtige biologiske stoffer som f.eks. antibiotika og hormoner.

I 1982 kom de første gensplejsede produkter på markedet - human insulin, interferon til behandling af herpes og en vaccine mod diarré hos dyr. Siden hen er gensplejsede mikroorganismer (GMM'er) blevet anvendt til at producere en lang række farmaceutika (insulin, antibiotika, væksthormoner, vacciner m.m.) og enzymer (osteløbe, bageenzymer, aktivstoffer i vaskepulver m.m.).

I slutningen af 1980'erne blev forskningen i gensplejsede planter (GMP'er) intensiveret. Målet var at skabe landbrugsafgrøder, der gav højere udbytte, krævede færre sprøjtemidler og mindre kunstgødning. I 1995 blev de første gensplejsede afgrøder (soja og majs) dyrket i USA til kommerciel brug.

I 1999 var et samlet areal på omkring 42 millioner hektarer - svarende til 10 gange Danmarks areal - tilplantet med gensplejsede afgrøder. Heraf blev 70% dyrket i USA, 14% i Argentina og 9% i Canada. På grund af den øgede modstand i Europa, Japan og til dels USA mod GMO'er forventes tallet at falde noget de næste år.

Gensplejsning og fødevarer

Alle er optaget af den mad, vi spiser. Mad er mere end blot noget, vi indtager for at holde os i live. Mad er en del af kulturen. Det er derfor ikke mærkeligt, at muligheden for at ændre på madens struktur på en ny fundamental måde - som det sker med gensplejsningen - vækker bekymring hos mange mennesker.

Et flertal af borgerne i de europæiske lande ønsker ikke at spise gensplejsede produkter. Modstanden skyldes bl.a. frygt for eventuelle skader på helbred eller miljø. Eksempelvis mistænkes genmanipulerede fødevarer for at kunne fremkalde nye allergier. Grundet borgernes udbredte skepsis overfor GMO'er er salget af gensplejsede fødevarer forsvindende, ligesom der kun dyrkes gensplejsede afgrøder få steder i Europa.

På butikshylderne i USA er der - i modsætning til i Europa - et stort udvalg af gensplejsede produkter. Disse er ikke mærkede, og de nordamerikanske myndigheder har ikke gjort meget for at informere borgerne om gensplejsning, udfra den opfattelse - som også industrien deler - at GMO'er ikke adskiller sig væsentligt fra andre fødevarer.

I Danmark er DLF-Trifolium og Danisco involveret i udvikling af gensplejsede planter, herunder sprøjtegiftsresistente sukker- og foderroer og nye typer græs. Danisco har dog ved skiftet til det nye århundrede sænket aktiviteterne indenfor bioteknologi, pga. pres fra utilfredse aktionærer og negative forventninger til et marked for GMO'er.

Store føde- og drikkevareproducenter som Coca Cola, Kellogs, McDonalds, Carlsberg, Danone og Heinz har erklæret, at deres produkter i Europa holdes GMO-frie. Derimod vil f.eks. Nestle og Unilever ikke garantere GMO-frie varer.

Verdens absolut største frøfirmaer og producenter af pesticider er alle dybt involveret i udvikling af gensplejsede frø og såsæd. Disse firmaer inkluderer Novartis, Monsanto, Aventis, Du Pont og AstraZeneca.

Gensplejsning og medicin

Fremstilling af medicinalprodukter ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer (GMM'er) påbegyndtes i starten af 1980'erne. Den nye genteknologi blev dengang mødt med en del skepsis i USA og Europa, pga. etiske, miljø- og sundhedsmæssige overvejelser. I dag er den bioteknologiske medicinproduktion derfor underlagt en omfattende og nødvendig regulering.

Danske Novo Nordisk er blandt verdens største producenter af gensplejset medicin. Novo Nordisk er særlig kendt for produkter til behandling af diabetes (sukkersyge), men også industrielle enzymer er et vigtigt område.

Gensplejset medicin er i højere grad end gensplejset mad accepteret af europæerne. Hvad er årsagen? I følge en række observatører skyldes det, at folk er villige til at acceptere visse bivirkninger ved medicin, mens fødevarer skal være helt risikofrie, hvilket GMO'er ikke kan leve op til. Der er heller ingen åbenlyse fordele for forbrugeren ved GMO-mad. Endvidere indebærer fremstilling af gensplejset medicin, som foregår i lukkede systemer på en fabrik, færre risici for skader på miljøet end fremstillingen af gensplejsede afgrøder, der dyrkes i stor skala i naturen. Dyrkning af GMP'er medfører stor risiko for spredning af uønskede gener og/eller GMO'er i naturen.

Gensplejsning og lovgivning

I Danmark er anvendelse og/eller fremstilling af GMO'er reguleret via Lov om miljø og genteknologi (Lov nr. 356 af 6. juni 1991). Loven afløste den tidligere Lov nr. 288 af 4. juni 1986, der var verdens første på genteknologiområdet. Lovens sigte er at værne miljø, natur og menneskets sundhed og ernæring i forbindelse med genteknologi.

I tilknytning til loven er udstedt en række bekendtgørelser, eksempelvis Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af GMO'er (Miljømin. nr. 1098 af 11. dec. 1992).

Hovedparten af de danske lovregler søger helt eller delvist at implementere bestemmelser fra EU-direktiver og -forordninger.

Patent på gener

I 1986 blev den første levende GMO - en virus - patenteret i USA. Siden hen er hundredvis af gener og GMO'er blevet patenteret i USA og EU.

Muligheden for patent på gener har mødt enorme protester fra stort set alle miljø- og udviklingsorganisationer, der er aktive på området. Industrien argumenterer for, at uden patenter vil nye produkter baseret på genteknologi ikke blive udviklet. Det skyldes, at udviklingen af et nyt gen-produkt (f.eks. medicin) er meget kostbar og tager mange år. Investeringerne skal forrentes, hvilket kun kan opnås i tilstrækkelig grad ved at det færdige gen-produkt beskyttes mod kopiering via et patent.

Modstanderne af patentsystemet mener, at gener ikke er en opfindelse men en opdagelse, som ikke kan patenteres. Ved patent på gener kan virksomheder opnå rettigheder over menneskers og lokalbefolkningers genetiske ressourcer. En række vestlige virksomheder har via patenter fået eneret på eksotiske gener (eksempelvis til produktion af medicin) fra dyr, planter og mennesker i 3. verdenslande uden at lokalbefolkningerne er blevet spurgt eller får nogen (økonomisk) del i udnyttelsen af produktet. Denne fremgangsmåde betegnes ofte for «bio-pirateri» - altså virksomheders tyveri af oprindelige folks biologiske ressourcer og viden.

Et patent på en GMP giver indehaveren eneret til at sælge frøet og dermed begrænse landmandens hidtidige rettigheder til frit at kunne bruge frø til næste års udsæd. Et patent giver incitament til at fremavle ensartede afgrøder, da det er kravet for at kunne opnå et patent. Begge dele er i direkte modstrid med bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, mener modstanderne af patenter.

Novo Nordisk er kendt for sin aktive kamp for patenter. Dette sker blandt andet gennem finansiering af patientforeningers lobbyisme overfor EU-politikere. Den europæiske biotek-industri organiseret gennem EuropaBio havde i 1998 succes med at få indført et patent-direktiv (98/44/EF) i EU, der et langt stykke af vejen sikrer industriens ønsker om monopolrettigheder på GMO'er. Danmark implementerede som det første land i EU direktivet i maj 2000. Andre EU-lande er mere skeptiske, og Holland har lagt sag an mod EU-kommissionen med krav om annullering af direktivet.

Gensplejsning og den 3. verden

Gensplejsning kan afhjælpe fejlernæring og sult i de fattige lande, mener den bioteknologiske industri. Eksempelvis vil Monsanto og AstraZeneca udbyde (eller sælge) gensplejset ris beriget med A-vitamin - den såkaldte «golden rice» - til fattige i den 3. verden. Officielt for at afhjælpe den udbredte mangel på A-vitamin, der hvert år fører til alvorlig sygdom - herunder blindhed - blandt millioner af børn og voksne. Men i følge kritikere bruges «golden rice» som image-pleje overfor skeptiske forbrugere i vesten.

Modstanderne af «golden rice» og lignende GMP'er mener ikke, at den fattige del af verden har brug for dyr højteknologi som genteknologien - en GMP koster typisk en milliard kr at udvikle. De fattige har behov for en alsidig kost bestående af f.eks. ris, grøntsager og fisk. Ligeledes kan enkle landmandskundskaber indenfor sædskifte, vanding og jordbehandling forbedre de fattige bønders udbytte med flere hundrede procent. Genteknologien vil ikke afhjælpe verdens sultproblemer. Det er helt andre grundlæggende ting ved landbruget og den globale fordeling af mad, der skal ændres. (Se Sult).

På trods af udbredt kritik af «brødfød-de-fattige» argumentet udgør dette til stadighed et af industriens vigtigste argumenter for genteknologi. (Se også: Den grønne revolution)

Fremtiden

Der forskes intenst i at udvikle nye, eksotiske gensplejsede planter og dyr:

I hvilket omfang gensplejsningen vil vinde fodfæste i Europa og Danmark er svært at spå om. Nogle mener at «gode eksempler» som «golden rice» vil overbevise europæerne om teknologiens nytte, mens andre ikke har positive forventninger til de «gode eksempler» og ønsker derfor ikke teknologien indført.

B.No.


Internet:  www.gendebat.dk: Omfattende sider om gensplejsning, mad og miljø, herunder oversigter over forsøgsmarker, GMO-produkter m.v.

www.noah.dk/gentek: Miljøbevægelsen NOAHs hjemmesider om gensplejsning.

www.genvarer.dk: Oversigt over (u)lovlige gensplejsede fødevarer på det danske marked.

www.foeeurope.org/Halt-GMO-Pollution/: Den Europæiske GMO-kampagne under miljønetværket Friends of the Earth.

www.greenpeace.org/~geneng/: Greenpeace's internationale sider omkring genteknologi, kampagner m.v.

www.purefood.org: Amerikansk hjemmeside om bl.a. gensplejsede fødevarer, kloning og patent på liv.