Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Rusland
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Præsident
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 41.664
: :
Bresjnev, Leonid Ilic
Left
Rocks
2024-03-17 18:40
2024-03-16 14:40

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Leonid Bresjnev
Leonid Bresjnev

Leonid Ilič Bresjnev (født i Kamenskoe, 19. december 1906 - død i Moskva, 10. oktober 1982), sovjettisk statsleder. Søn af en arbejderfamilie, læste til ingeniør og blev i 1923 medlem af Komsomol. Stalins udrensninger i slutningen af 1930'erne banede vejen, men det var under Den anden Verdenskrig, han for alvor begyndte at gøre karriere. Medlem af den øverste Sovjet og partisekretær i Moldavien i 1950, udnævnt til medlem af Kommunistpartiets centralkomité i 1952. I 1957 medlem af partiets præsidium. Bistod N. Khrustsjov som han støttede under opgøret med den såkaldte «antiparti-gruppe», valgt til leder af de Øverste Sovjets præsidium i 1960.Var blandt initiativtagerne til kuppet, der førte til Khrustsjovs fald i 1964, og afløste denne som partisekretær. I løbet af få år, profilerede han sig som den vigtgste personlighed i den nye ledelse. I 1977 blev han ligeledes leder af Den Øverste Sovjets præsidium. Indenrigspolitisk satte han en stopper for Khrustsjovs liberalisering og afstalinisering, og var tilhænger af en hård politisk linie. Udenrigspolitisk stod han for en global konfrontationskurs mod USA, men også for forsøg på at normalisere forholdet mellem de to supermagter. Han undertegnede ikke-spredningsaftalen om atomvåben i 1968, SALT-aftalen, der begrænsede atomvåbenarsenalerne, (1972 og 1974), og i 1975 Helsinki-aftalen. Denne åbne linie havde sin begræsning i den benhårde kontrol USSR fastholdt over for Warzawapagtens medlemslande, med dens doktrin om «den begrænsede suverænitet». I 1968 beordrede han invasionen af Tjekoslovakiet, for at undertrykke «Pragforåret», i 1981 stod han bag «normaliseringen» i Polen, der var blevet destabiliseret af det frie fagforbund «Solidarność». I 1979 satte han gang i den katastrofale militære intervention i Afghanistan, der betød en betydelig forværring af forholdet til USA. Det lykkedes ham ikke i sine sidste år at få bremset den tiltagende økonomiske og sociale krise i Sovjetunionen.

E.P.