Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Hafez Al-Assad (1930-2000), syrisk politiker, født i Qardaha nær Lataqia i det nordvestlige Syrien som søn af Alawi klanen. Assad fik en blændende militær karriere i luftvåbenet - en typisk vej for et mandligt medlem af de syriske minoriteter som Alawi og Druserne, der er for fattige til at betale for en højere uddannelse. Han spillede en ledende rolle i militærkuppet i marts 1963, der bragte Baath partiet til magten, og han blev udnævnt til fungerende forsvarsminister. Han kom hurtigt i konflikt med juntaens leder, general Salah Jadid og dannede en nationalistisk fraktion. Assad vendte sig imod Jadids doktrinære venstredrejning, der isolerede Syrien internationalt, og foretrak istedet en pragmatisk fremgangsmåde. Han afviste for tætte bånd til Sovjetunionen, og satsede i stedet på tættere samarbejde mellem de arabiske lande.

I februar 1969 afsatte han Jadid, og i november 1970 tog han fuld kontrol over magten og blev premierminister. I februar 1971 lod han sig udnævne til præsident, hvilket blev bekræftet ved valget 12. marts samme år. Han lod sig genvælge i 1978, 85, 92 og 99.

Over de følgende 30 år skabte Assad en bemærkelsesværdig stabilitet i Syrien. Han etablerede et fast konstitutionelt grundlag for sit styre. Grundloven blev vedtaget i 1973, og hvert 4. år blev der afholdt valg til Folkerådet. Det eneste tilladte parti var den Baath ledede «Nationale Progressive Front», hvori også kommunistpartiet indgik. Uafhængige kandidater kunne dog også stille op, hvis de var godkendt af Baath. Hans økonomiske politik kunne karakteriseres som «pragmatisk statssocialisme».

Overfor Israel indtog Assad en hård linie, selv om han strengt fulgte aftalerne mod væbnet konfrontation og hindrede angreb fra syrisk territorium. Han afviste formelt at anerkende den jødiske stat, og var beslutsom om ikke at fremtræde som svag i forhandlingerne med Israel. Alligevel deltog Syrien i Mellemøstfredskonferencen, der startede i Madrid i efteråret 1991, og har fastholdt sin åbenhed overfor at forhandle om de besatte Golanhøjder med Israel. Israels afvisning af at tilbagelevere dette område af Syrien, som Israel besatte i 1967 er den væsentligste hindring for fred og normalisering af forholdet mellem de to stater.

Hafez al-Assad var i sin politik præget af forsigtighed, tålmodighed og en udpræget pragmatisme. Han var samtidig kendt som en hård forhandler. Han døde af hjerteslag den 10. juni 2000 - øjensynlig da han talte i telefon med Libanons præsident, Emile Lahoud - og han blev 3 dage senere begravet i sin hjemby Qardaha. Som ventet valgte ledelsen af Baath partiet hans søn, Bashar al-Assad som hans efterfølger. Dagen efter faderens død blev han af vicepræsidenten Abd al-Halim Khaddam udnævnt til øverstkommanderende for de væbnede styrker.

A.J.