Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

GIA (1991-), væbnet islamisk gruppe fra Algeriet, den mest radikale og voldelige af de algierske organisationer, der hævder at være islamisk. Den blev dannet nogle måneder før det algierske parlamentsvalg i december 1991. Den erklærede sin åbne støtte til væbnet kamp for at opnå en islamisk stat, og erklærede efter afbrydelsen af valgprocessen i januar 1992 derfor total krig mod regeringen. GIA har været imod ethvert forslag om våbenhvile eller dialog med den siddende regering, og har samtidig taget ansvaret for de fleste mord på de journalister, intellektuelle, politiske aktivister eller andre der har vendt sig imod organisationens religiøse dagsorden. GIA tager også oftest ansvaret for massakrer på civile i Algeriet.

Det er vanskeligt præcist at vurdere strukturen og størrelsen af GIA, fordi den består af så mange mere eller mindre autonome grupper, der kontrolleres af lige så mange «emirer» - selvom organisationen også har en egentlig generalkommando. Det vurderes dog, at dens medlemstal ligger omkring 10.000. Ligesom i FIS eksisterer der en splittelse i GIA mellem «Salafierne» der taler om en verdensomspændende islamisk revolution, og «Djazarierne» der alene fokuserer på at tage magten i Algeriet.

GIA rekrutterer overvejende blandt tidligere algierske frivillige, der lærte våbenbrug i krigen i Afghanistan eller Bosnien-Herzegovina, men også blandt unge mænd fra de fattigste sektorer i samfundet. Mange medlemmer fra det opløste FIS sluttede sig til organisationen, men også lokale småkriminelle grupper menes at være involveret i dens aktiviteter. En stor del af medlemsskaren menes at være af Kabyle eller Berber oprindelse.

Selvom målene og metoderne overvejende er identiske ifht. den Islamiske Frelserhær (AIS - FIS' væbnede gren), så er forholdet mellem de to grupper præget af personlige modsætninger og rivalisering mellem ledere og regioner. AIS' har endog fordømt en række af GIA's blodige handlinger. På den anden side synes en tilnærmelse til den moderate fløj indenfor FIS at være udelukket. FIS ledere der har støttet dialog med regeringen er blevet «dømt til døden» af GIA.

Nogle observatører hævder, at det algierske militær aktivt har støttet GIA's vold, for på den måde at legitimere militærets egne repressive metoder. Andre har talt om direkte deltagelse af en række algierske sikkerhedstjenester i den fortsatte voldsspiral i midten af 1990'erne. Der er ligeledes blevet fremsat beskyldninger om en objektiv alliance mellem den islamiske guerilla og visse korrupte kredse kendt som den «politisk-financielle mafia» i mordet på intellektuelle, der har vovet at kritisere den stadig stærkere korruption i landet. Denne mafia består bl.a. af medlemmer fra det tidligere regeringsparti, FLN.

Valget af Abdelaziz Bouteflika til Algeriets præsident i april 1999 blev et vendepunkt i borgerkrigen, der brød ud i januar 1992. Efter at AIS i juni erklærede våbenhvile, gav præsidenten amnesti til 2.300 fængslede islamister, og fremsatte i parlamentet den «Nationale Harmonilov», der overvejende gav amnesti til medlemmer og støtter af AIS. Lovforslaget blev sendt til folkeafstemning 16. september 1999, hvor 98% af vælgerne stemte for det. Beslutningen om at afholde folkeafstemning førte i ugerne op til selve afstemningen til en stigning i GIA's aktioner, men det ser ud til, at GIA i stigende grad er isoleret. Alligevel vidner de lejlighedsvise blodige massakrer om, at borgerkrigen endnu ikke er fuldstændig afsluttet.

A.J.