Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Asien  .  Centralasien  .  Indien
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Premierminister
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 12/1 2005
Læst af: 57.034
: :
Gandhi, Indira
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Indira Gandhi
Indira Gandhi

Indira Gandhi (1917-84), indisk politiker og fra 1966 Indiens premierminister. Datter af Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru.

Gandhi fik sin uddannelse i Indien, Schweiz og England. Fra slutningen af 1930'erne tog hun som medlem af Nationalkongressen aktivt del i kampen for Indiens selvstændighed. I 1942-43 sad hun fængslet for «anti-britisk agitationsvirksomhed». Efter selvstændigheden i 1947 blev hun nær medarbejder for sin far, der var premierminister, og kom gennem en omfattende socialt engageret virksomhed til at indtage en fremtrædende position i Kongrespartiet. Efter sin fars død var hun informationsminister 1964-66 i Lal Bahadur Shastris regering, og overtog efter ham premierministerposten og posten som formand for partiet.

Hun førte en mere socialistisk orienteret politik end sin fader, knyttede landet tættere til Sovjetunionen, og da der i 1969 gennemførtes en række banknationaliseringer førte det til sprængning af partiet. Støttet af partiets venstrefløj, Det ny Kongresparti, vandt hun imidlertid en overvældende sejr ved unionsvalgene i 1971.

I midten af 1970'erne gav hun sig i kast med den enorme opgave, at begrænse befolkningseksplosionen i Indien, og da det senere kom frem, at der var blevet anvendt hårdhændede metoder som tvangssterilisation af kvinder vendte opinionen sig mod hende. Samtidig forværredes den økonomiske krise i landet. Kongrespartiet blev beskyldt for korruption og anklagerne ramte også Indira selv, der i 1975 blev frataget sin plads i parlamentet. Hun endte med i juni 75 at erklære landet i undtagelsestilstand. Den kom til at vare i 2 år, og da hun i 1977 atter udskrev valg, led hun et svidende nederlag.

Oppositionen der havde overtaget magten i 77 brød dog sammen, og i 1980 genvalgtes Gandhi til premierministerposten. Krisen var dog uforandret, og hendes regeringsførelse var præget af fortsat magtkoncentration, og samtidig stadig stærkere centrifugale bevægelser i delstaterne. Stærkest var de i delstaten Punjab, hvor sikherne stillede krav om selvstændighed. De blev slået ned, og i november 1984 dræbte en sikh i Gandhis sikkerhedsvagt hende. Hun blev efterfulgt på premierministerposten af sin søn Rajiv, der 5 år senere selv blev dræbt ved et attentat.

A.J.