Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Ungarn
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Premierminister
      .  Præsident
    .  Parti  .  Formand
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 9.065
: :
Nagy, Imre
Imre Nagy
Imre Nagy

Imre Nagy (1896-1958), ungarsk kommunistisk politiker, en af lederne af Ungarnopstanden i 1956.

Nagy blev født i det sydvestlige Ungarn i en calvinistisk småborgerfamilie. Efter gymnasieuddannelse blev han indkaldt som soldat og deltog i 1. Verdenskrig, hvor han faldt i russisk fangenskab, og under oktoberrevolutionen sluttede han sig til bolsjevikkerne. Han vendte tilbage til Ungarn i 1919, hvor han blev medlem af Bela Kuns kortvarige rådsregering. I 1929 flygtede han til Sovjetunionen, hvor han opholdt sig til han i 1944 fulgte med de sovjetiske befrielsestropper til Budapest.

Som landbrugsminister i den dannede samlingsregering stod han i spidsen for en omfattende jordreform, og han var derefter i 1945-46 indenrigsminister. I 1951 blev han medlem af kommunistpartiets centralkomite, og to år senere - kort efter den østtyske Berlinopstand - overtog han ministerpræsidentposten fra den upopulære Rákosi. Inspireret af Malenkov i Sovjetunionen slog han ind på en mere forbrugerorienteret økonomisk politik, han løslod politiske fanger og mindskede desuden presset på bønderne. Reformkursen mødte dog kraftig modstand fra gruppen omkring Rákosi, der fortsat var partiets generalsekretær, og efter Malenkovs fald i Sovjetunionen måtte Nagy i 1955 forlade posten og blev udstødt af partiet. Efter Rákosis afgang året efter blev han dog rehabiliteret.

Under Ungarnopstanden i 1956 stillede han sig på oprørernes side, overtog ministerpræsidentposten, krævede tilbagetrækning af de russiske tropper, optog ikke-kommunister i regeringen og meldte Ungarn ud af Warszawapagten. Efter 8 dages forløb blev opstanden knust af de sovjetiske tropper, og den 4. november måtte Nagy søge tilflugt i den jugoslaviske ambassade, men trods et løfte om frit lejde blev han sammen med andre af opstandens ledere arresteret den 22. november samme år. I 1958 blev han ved en hemmelig proces i Budapest dømt til døden og henrettet.

A.J.