Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Parti  .  Formand
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Stalinisme
     .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 21.450
: :
Thorez, Maurice
Left
Rocks
2024-03-26 06:00

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Maurice Thorez
Maurice Thorez

Maurice Thorez (1900-64), fransk kommunistleder og stalinist.

Thorez blev kulminearbejder i en alder af 12 år, meldte sig ind i socialistpartiet i 1919, og fortsatte over i kommunistpartiet, da socialistpartiet blev splittet i 1920. I løbet af 20'erne avancerede han indenfor partiapparatet for i 1930 at blive valgt til generalsekretær. En post han bevarede de følgende 34 år - til sin død.

I 1932 indvalgtes Thorez i den franske Nationalforsamling. Det var ham der førte partiet ind i Folkefronten, og selv om partiet ikke gik med i Leon Blums regering, blev han af mange betragtet som landets egentlige indenrigsminister. Ved udbruddet af 2. Verdenskrig blev han indkaldt til militæret, men deserterede og sluttede sig til modstandsbevægelsen for i 1943 på mystisk vis at dukke op i Moskva. Han vendte tilbage til Frankrig i 1944, blev valgt til den grundlovgivende forsamling og senere til Nationalforsamlingen, hvor han sad til sin død.

I de første regeringer der blev dannet efter krigen havde Thorez forskellige ministerposter, indtil 1947 hvor kommunisterne blev udelukket af regeringen. Efter en hjerneblødning i 1950 opholdt han sig i 3 år i Sovjetunionen. Han beundrede Stalin, og også denne værdsatte Thorez højt. Efter Khrustsjovs afslørelse af Stalins forbrydelser på SUKP's partikongres i 1956 fortsatte Thorez med at prise Stalin. Først i starten af 60'erne kunne der spores en ændring i Thorez' opfattelse.

A.J.