Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Lev Kamenev

Lev Borisovitj Kamenev (oprindelig Rosenfeld; Kamenev af russ. kamen (sten)) (1883-1936), russisk revolutionær og politiker. Af jødisk afstamning, født i Moskva, sluttede sig i 1901 til det russiske socialdemokrati. Pga. sin revolutionære virksomhed måtte han i 1908 flygte fra Rusland, men vendte i 1913 tilbage til Skt. Petersborg (senere Leningrad). Her blev han medudgiver af avisen Pravda, samt leder af bolsjevikkernes fraktion i rigsdumaen. Allerede året efter blev han dog arresteret og forvist til Sibirien, hvor han opholdt sig til efter februarrevolutionen i 1917. Sammen med Stalin blev han toneangivende blandt bolsjevikkerne, indtil partiets ledende personer med Lenin i spidsen var vendte tilbage fra udlandet.

Sammen med bl.a. Sinovjev var han imod gennemførelsen af oktoberrevolutionen så kort tid efter den borgelige februarrevolution, og lige som Sinovjev var han efter revolutionens gennemførelse tilhænger af et samarbejde blandt alle de socialistiske partier. Han forsonede sig dog hurtigt atter med Lenin, og fik betydelig indflydelse - bl.a. fra 1918 som medlem af politbureauet. I 1918-26 var han desuden formand for bysovjetten i Moskva.

Efter Lenins død i 1924 støttede han først Stalin i magtkampen med Trotskij, men sluttede sig senere sammen med Sinovjev til denne i den venstreopposition, der i 1927 blev ekskluderet af partiet. Han blev dog året efter genoptaget.

I 1935 blev Kamenev og Sinovjev anklaget som «moralsk ansvarlige» for mordet på Leningrads partichef Sergej Kirov året forinden. De blev idømt fængselsstraffe og faldt begge som ofre ved den 1. Moskvaprocesserne i 1936.

A.J.