Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Alexandr Kerenskij

Alexandr Fjodorovitj Kerenskij (1881-1970), russisk socialistisk politiker og organisator. Kerenskij blev uddannet som jurist og arbejdede i en årrække som advokat i Moskva, hvor han fik ry som en veltalende forsvarer i retssager mod revolutionære.

I 1912 blev han valgt ind i rigsdumaen som repræsentant for de socialrevolutionære. Under februarrevolutionen i 1917 blev han en af næstformændene i Petrograd (de senere Leningrad) Arbejder- og Soldatersovjet, og han trådte - mod sovjettens ønske - ind i den provisoriske regering under ledelse af fyrst Lvov, hvor han fik posten som justitsminister. Han var da den eneste socialist i regeringen.

Efterhånden som de liberales position svækkedes, øgedes Kerenskijs indflydelse i regeringen, og efter den mislykkede opstand i juli 1917 blev han dens leder. Han var tilhænger af fortsat russisk deltagelse i krigen mod Tyskland i samarbejde med vestmagterne, men efter en mislykket offensiv i sommeren 1917 svækkedes tilliden til hans regering, og magten gled efterhånden over til sovjetterne, der var domineret af bolsjevikkerne.

Da bolsjevikkerne indledte oktoberrevolutionen 7. november 1917 (25. oktober) var Kerenskij rejst fra Petrograd for at søge militær støtte til sin regering. Han flygtede fra Rusland, og opholdt sig i mellemkrigstiden i Vesteuropa - fortrinsvis i Paris. Da Frankrig i 1940 blev invaderet af nazisterne, flygtede han videre til USA, hvor han levede som publicist og organisator af russiske emigrantsammenslutninger..

Kerenskij var en oratorisk begavelse og en typisk repræsentant for den russiske intelligentsia, men er ofte blevet kritiseret for manglende realitetssans. Sin politik forsvarede han i flere bøger om den provisoriske regering samt i sine memoirer (udgivet i 1928 og 65).

A.J.