Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 16.763
: :
Mellemskolen
Left
Rocks
2019-07-12 09:04

Mellemskolen var en skoleform der eksisterede fra 1903 til1958 i de danske købstæder - dvs.i byer og bylignende bebyggelser. Den havde to former: eksamensmellemskolen og den eksamensfri mellemskole og var 4-årig. Eksamensmellemskolen blev oprettet i 1903 efter norsk forbillede for at skabe en mere direkte forbindelse mellem folkeskole og gymnasium. Eleverne blev optaget i gymnasiet på grundlag af en optagelsesprøve efter folkeskolens 5. klasse, den såkaldte mellemskoleprøve. Mellemskolen varede således udover undervisningspligten, der dengang var 7 år. En mellemskole kunne oprettes både ved folkeskoler og gymnasier og skoleformen vandt relativt hurtig stor udbredelse. Skoleformen blev allerede ved sin vedtagelse kritiseret for at den sorterede eleverne på grundlag af fagligt standpunkt og dermed også på grundlag af sociale og intelligensmæssige forskelle allerede i 11 års alder. Denne kritik blev forstærket efterhånden som det viste sig, at mange elever forlod mellemskolen ved undervisningspligtens ophør, at optagelsesprøven medførte et nederlag for mange elever og at folkeskolens klasser «visnede i toppen» som man sagde, fordi dens bedste elever var gået over i mellemskolen.

I folkeskoleloven af 1937 blev den eksamensfri mellemskole etableret. Den skulle afhjælpe kritikken mod eksamensmellemskolen. Den byggede på teorien om at de børn der ikke var såkaldt boglig begavede var praktisk begavede, og skoleformen blev i planlægningsfasen betegnet som «Den praktiske mellemskole». Forud for reformen havde en for den tid relativt omfattende forsøgsvirksomhed fundet sted. Og intentionen var, at skoleformen skulle være en børneskole, der med udgangspunkt i barnenaturen « gav plads til de praktiske fag, indførte stof fra det praktiske liv, virkede gennem praktiske arbejdsformer og byggede bro til det praktiske livs skoler.» Den eksamensfri mellemskole gik også ud over undervisningspligten.

Den eksamensfri mellemskole fik imidlertid ikke den tilgang som uddannelsesplanlæggerne havde forventet. Samtidig var søgningen til eksamensmellemskolen stigende. Desuden trængte et andet problem sig på: det forhold at landdistrikternes unge ingen direkte adgang havde til eksamensskolen og gymnasiet og dermed til en videregående uddannelse. Samt et tredje spørgsmål om hvorvidt det var retfærdigt og hensigtsmæssigt at dele børn på grundlag af en kundskabsprøve i 11 års alderen. Spørgsmålet om indførelse af en udelt folkeskole i land og by og dermed om mellemskolernes afskaffelse var det store skolepolitiske diskussionsemne i 1950'erne. Den socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bomholt var tilhænger af delingen og dermed af mellemskolens bevarelse. Det radikale Venstre og Venstre ønskede en udelt folkeskole. Dette kom bl.a. til udtryk i den såkaldte Askovadresse, der i 1954 blev udformet og udsendt af en tværpolitisk gruppe, og hvori det hed at folkeskolen skulle hvile i sig selv, så dens liv og arbejde ikke blev forstyrret af, at en del af børnene senere skulle have en videregående uddannelse. Børneskolen i by og land måtte derfor være udelt og eksamensfri. Forsøg med udelte klasser blev iværksat bl.a. i Horsens, på Frederiksberg og i København og disse forsøg bekræftede, at delingen af eleverne i 11 års alderen gav misvisende resultater. Med folkeskoleloven af 1958 blev mellemskolen, det vil sige begge mellemskoleformer, afskaffet. Eleverne kunne inden for folkeskolens rammer forsætte ud over undervisningspligten, enten i en realafdeling eller i folkeskolens nye overbygning.

E.N.


Litteratur

Petersen, Vagn Skovgaard: Dannelse og demokrati, 1976.
Haue, Harry et al: Skolen i Danmark, 1986.
Kruchov, Chresten: Socialdemokratiet og skolen, i Den danske skoles historie, IV,1985