Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 17/6 2003
Læst af: 35.690
: :
Udlicitering
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-01 06:04

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Udlicitering (engelsk. Outsourcing) betyder at en offentlig myndighed (typisk en kommune) overdrager til en privat virksomhed at udføre en nærmere defineret opgave i et nærmere defineret tidsrum. Opgaven defineres af det offentlige, men udføres af det private, og kommer dermed til at befinde sig i gråzonen mellem den offentlige og private sektor. Man kan sige at det er en halv og tidsbegrænset privatisering.

Udlicitering er anvendt til løsning af en bred vifte af opgaver, fra «hårde» områder som rengøring på skoler til «bløde» områder som drift af børnehaver eller hjemmehjælp.

Kommuner anvender i udgangspunktet udlicitering for at spare penge. Det forventes, at den private virksomhed kan udføre en given opgave billigere end det offentlige, dvs. det antages at offentligt ansatte arbejder bureaukratisk og langsomt.

Ved udlicitering konkurrerer forskellige udbydere om at give det bedste og billigste tilbud. Offentlige virksomheder kan deltage i denne konkurrence, således som vi så det, da både DSB og Arriva bød på de vestjydske togstrækninger (Arriva vandt). Dette - eller den blotte trussel om udlicitering - formodes at få de offentlige virksomheder til at oppe sig.

Modsat privatisering indebærer udlicitering ikke, at det offentlige frasiger sig retten til at definere indholdet af opgaverne. Hvis den virksomhed, der har vundet licitationen, ikke lever op til forpligtelserne, kan den sættes fra opgaven.

Det antages at borgerne alene er interesseret i ydelsens kvalitet, mens det kan være ligegyldigt hvordan den er produceret (offentligt eller privat). Borgeren opfattes derfor som kunde eller bruger, altså parallelt med vor rolle når vi køber køleskabe i en forretning. Tilsvarende opfattes den offentlige sektor som en udbyder, helt parallelt med en privatkapitalistisk udbyder af køleskabe. Den offentlige sektor markedsgøres, og samfundsborgeren forvandles til forbruger.

Alternativt kan man opfatte den offentlige sektor som det, den private sektor ikke er. Man kan opfatte den offentlige sektor som fællesskabets område, altså som den sektor hvor vi i fællesskab tager vare på hinanden. Som sådan er den offentlige sektor kernen i velfærdssamfundet, snarere end en producent af varer (ydelser). I denne vision er vi alle, som samfundsborgere, medlemmer af den offentlige sektor, dvs. vi er ikke kunder eller brugere, der står udenfor og her har et rent instrumentelt forhold til sektoren. Ud fra denne opfattelse er svaret på bureakrati og dårlig service ikke udlicitering, men demokratisering, således at de berørte borgere i højere grad får reel indflydelse på vilkårene.

En privat virksomhed byder naturligvis kun på en opgave, hvis den forventer at kunne få et overskud. Hvor kommer det overskud fra? Effektivisering i kraft af privat foretagsomhed og konkurrencepresset, vil svaret lyde. I mange tilfælde betyder effektivisering imidlertid at medarbejderne skal løbe hurtigere og i det hele taget skal være mere fleksible. Jobsikkerheden er ringere end for offentligt ansatte.

Meget ofte vil det være en stor multinational virksomhed, der vinder, således som vi har set det i Danmark med ISS og Arriva. Grunden er at den i kraft af sin størrelse har nogle stordriftfordele, der giver den lavere omkostninger, således at den kan tilbyde en lavere pris for løsning af opgaven. Det er sjældent at små eller mellemstore danske virksomheder vinder.

Det betyder at udlicitering, samtidig med at den svækker den direkte demokratiske kontrol med området, styrker den danske eller udenlandske monopolkapital på bekostning af det mindre danske erhvervsliv. Så selv om udlicitering umiddelbart er en fair konkurrence mellem tilbudsgivere, er resultatet øget monopolisering (centralisering).

Sammenfattende bygger udlicitering på den nyliberale filosofi: Markedet er at foretrække frem for direkte demokratisk styring. Konkurrence er bedre end samarbejde. Og det offentlige er en tvangsstat, der skal minimeres, snarere end legemliggørelsen af det demokratiske fællesskab.

I Danmark har partiet Venstre af naturlige grunde været principiel fortaler for udlicitering. I modsætning hertil har Socialdemokratiet og dele af SF ikke set nogle principielle spørgsmål i fænomenet (samfundets indretning, betydning for demokratiet osv.), så byrådsmedlemmer fra disse partier har ofte af pragmatiske grunde (ifbm. kommunale besparelser) tilsluttet sig udlicitering.

An.Lu.

Litteratur

Jens Jørgen Nielsen red: Grænser for Vækst? En debatbog om velfærdsstaten, Pædagogisk Medhjælper Forbund 1999.
Carsten Greve red: Privatisering, selskabsdannelse og udlicitering, Systime 1997.