Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Commoner (1917-93), født i Brooklyn, USA. En af vor tids mest fremtrædende økologer. Han var en af de første videnskabsmænd, der gik ud med velunderbyggede advarsler mod den stadig mere omfattende økokatastrofe over hele jorden. I denne forbindelse blev han en fremtrædende deltager i den første internationale miljøkonference i Stockholm i 1972.

Commoner har doktorgrad i biologi fra Harvard. Han er professor i miljøvidenskab ved Washington University og daglig leder af universitetets center for natursystemers biologi. Han har også deltaget aktivt i miljøarbejdet i USA - bl.a. som stifter af St. Louiskomiteen til oplysning om miljøspørgsmål og som bestyrelsesformand i det indflydelsesrige «Videnskabsmændenes institut til information af offentligheden» (SIPI). Begge disse organisationer har stået i første række i bl.a. kampen mod atomkraft i USA.

I sin første bog: «Mens der endnu er tid» (Oslo 1969), som udkom i USA første gang allerede i 1963, stilles spørgsmålet, om videnskaben har sluppet kræfter løs, den ikke længere har fuldt herredømme over. Commoner mener, at der er er nået et vendepunkt i menneskenes beboelse af jorden. Han beskæftiger sig med forhold, som at verdensomspændende radioaktiv forurening, epidemier, økologiske katastrofer og klimatiske ændringer, vil påvirke biosfærens stabilitet så alvorligt, at det vil true menneskenes evne til at overleve noget sted på jorden. Bogen er et indlæg i debatten om videnskab og samfund. Commoner mener, at en af grundene til de mange fejlgreb er den hemmelighedsfuldhed som omgiver en del videnskabsmænd og deres forskning. Han mener, at videnskaben i dag kan tjene samfundet ved at fremlægge den moderne teknologis krise til vurdering blandt hele menneskeheden: Videnskaben kan afsløre dybden i denne krise, men kun handling fra samfundets side kan løse den.

I bogen «Ringen sluttes» (1972) tager Commoner sammenhængen mellem miljøkrisen og de sociale systemer den indgår i op. Han mener, at en forståelse af miljøkrisen understreger behovet for sociale forandringer, der i en større sammenhæng også kan løse miljøkrisen. Han gennemgår økologiens betydning for derved at kaste lys over mange af de problemer der tynger jorden. I denne forbindelse lancerer han økologiens fire love:

1. Alt er forbundet med alt andet,
2. Alt må finde sin plads,
3. Naturen ved bedst,
4. Det findes ikke sådan noget som en gratis frokost.

Commoner går især ind på at afdække hovedårsagen til miljøkrisen, som han mener skyldes den gennemgribende omformning af produktionsteknikkerne efter anden verdenskrig. Han mener, at for USA's vedkommende er økonomien kun forbedret tilstrækkeligt til at give befolkningen omtrent samme mængde grundlæggende goder pr. individ som i 1946. Men produktionsteknikker med intens påvirkning af miljøet har erstattet mindre ødelæggende teknikker. Miljøkrisen er det uundgåelige resultat af dette miljøfjendtlige vækstmønster. Commoner mener endvidere, at verden bevæger sig mod randen af økologisk katastrofe. Ikke på grund af en enkelt fejl der kan rettes ved en smart plan, men pga. de mægtige, økonomiske, politiske og sociale kræfter der afgør historiens udvikling: Enhver der vil prøve at løse miljøkrisen, må nødvendigvis forandre historiens forløb.

I bogen «Energiens Elendighed» (1977) tager Commoner hele energiproblematikken op til drøftelse. Han mener, at vi ikke er konfronteret med en række adskilte kriser (f.eks. energikrise), men med en enkelt grundlæggende svaghed - en fejl der trænger dybt ind i opbygningen af det moderne samfund. I bogen søger han med udgangspunkt i energiproblematikken at afdække denne fejl. Han gennemgår, hvordan teknologien i landbrugs- og industriproduktionen er blevet omformet, og hvordan transporten er blevet omorganiseret. Dette har givet produktionssystemet et øget udbytte, men kun gennem en endnu større stigning i forbruget af kapital, energi og andre ressourcer. Dette har reduceret antallet af arbejdspladser og stadig nedbrudt miljøet. Og det har skabt en koncentration af magten over energien i stadig færre og større selskaber, der har opbygget deres magt på basis af en diæt bestående af arbejdsløshed og fattigdom. Commoner mener, at de grundliggende fejl i det nordamerikanske kapitalistiske system må belyses ud fra en socialistisk synsvinkel. Man må udvikle en debat, hvor kapitalisme og socialisme sættes op overfor hinanden.

K.G.H.