Genevekonventionerne er et sæt på 4 konventioner, der udgør krigens love indenfor international ret. Konventionerne er udformet over 85 år. Initiativet til dem blev taget af Henri Dunant, der blev forfærdet over de rædsler han oplevede under slaget ved Solferino. Konventionerne er undertegnet i Geneve, deraf navnet.

Der er tale om 4 konventioner:

• Første Genevekonvention (1864): Behandling af sårede og andre tab på slagmarken. Denne konvention skabte samtidig grundlag for oprettelsen af den Internationale Røde Kors Komite (International Committee for the Red Cross, ICRC).
• Anden Genevekonvention (1906): Udvidelse af den første konvention til også at gælde krigsførelse til søs.
• Tredje Genevekonvention (1949): Behandling af krigsfanger. Den erstattede Krigsfangekonventionen af 1929.
• Fjerde Genevekonvention (1949): Behandling af civilbefolkningen i krigstid.

De to første konventioner blev også revideret i 1949, og hele sættet betegnes også som «Genevekonventionerne af 1949» eller blot «Genevekonventionerne». Senere konferencer har lavet tilføjelser omkring bestemte former for krigsførelse - bl.a. anvendelsen af napalm - samt bestemmelser omkring borgerkrige. Omkring 200 stater har ratificeret konventionerne.

Beskyldninger om overtrædelse af Genevekonventionerne kan indbringes for den Internationale Domstol i Haag.

I de senere år har en række lande gjort sig skyldige i krænkelser af Genevekonventionerne:

• Iraq (kemisk krigsførelse mod den kurdiske befolkning)
• USA (krænkelser af menneskerettighederne under Vietnamkrigen, og krænkelse af krigsfangers status fra krigen mod Afghanistan i 2001 (se Koncentrationslejr))
• Israel (systematiske krænkelser af civilbefolkningens rettigheder i de israelsk besatte dele af Palæstina, angrebet på Gaza i 2009 og krænkelse af fangers rettigheder)
• Rusland (systematiske krænkelser af civilbefolkningens og fangers rettigheder under Ruslands krig mod Tjetjenien)

NATO's krig mod Libyen i 2011 markerede Vestens endelige opgør med Genevekonventionerne. Siden september 2001 havde USA's regering arbejdet på at omgå konventionerne, der i mere end 100 år havde været rammen indenfor hvilken krigsførsel skulle foregå. Libyenkrigen kulminerede i henrettelsen af landets tidligere diktator, Muammar Kadaffi, og var samtidig et farvel til de retsstatsprincipper, der f.eks. havde ført til, at den 2. verdenskrigs krigsforbrydere fra Tyskland og Tokyo blev stillet for retten i henholdsvis Nürnberg og Tokyo.

A.J.