Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 26/2 2007
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 7.009
: :
Fuglsang, Villy
Villy Fuglsang

Villy Fuglsang (1909-2005), dansk kommunist, fodermester og politiker.

Fuglsang blev født den 17. april 1909 ved Radstrupgaard mellem Odense og Kerteminde, hvor faderen arbejdede som fodermester. Familien flyttede under opvæksten meget rundt mellem herregårde på Fyn og i Jylland. Efter realskolen valgte Villy at gå i faderens fodspor. Han blev først foderelev, siden fodermester. Han overtog også faderens politiske interesse, læsningen af kommunisternes avis Arbejderbladet og interessen for landarbejdernes kår og udviklingen i Sovjetunionen. I 1928 gik Villy skridtet videre og blev optaget i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU).

I 1934 blev Villy Fuglsang valgt ind i DKU's hovedbestyrelse og året efter blev han udvalgt til (bl.a. sammen med den senere DKU-formand, Alvilda Larsen) at deltage i et halvandet år langt partikursus på den Internationale Leninskole i Moskva. Villy nåede imidlertid ikke at fuldføre hele kurset, for i efteråret 1936 meldte han sig som frivillig i kampen mod den fascistiske opstand i Spanien. Under opholdet i Spanien i 1937-38 blev han udpeget til at være politisk kommissær i de Internationale Brigaders Martin Andersen Nexø-kompagni, hvor de fleste danske frivillige var placeret. (Se: Den spanske Borgerkrig).

Tilbage i Danmark blev Villy Fuglsang sendt til Aalborg, hvor han snart fandt sin Elna. De blev gift i oktober 1940, men kun 8 måneder senere, den 22. juni 1941, blev de ufrivilligt skilt fra hinanden. Grunden var den tyske besættelsesmagts krav om internering af ledende, danske kommunister efter Tysklands angreb på Sovjetunionen samme dag. Fuglsang blev arresteret og flyttet til Horserødlejren ved Helsingør. Efter den danske regerings fald i august 1943, blev Fuglen - et tilnavn som Villy fik af kammeraterne i Horserød - og 149 andre, der ikke nåede at flygte fra lejren, overflyttet til KZ-lejren Stutthof ved Danzig (Gdansk). Livet i Stutthof var, med Villys egne ord, «som i en anden verden», og kom til at mærke ham resten af livet. En af de hårde prøvelser var adskillelsen fra Elna, hvilket man kan få en fornemmelse af i de mange breve, de to unge mennesker udvekslede med hinanden under interneringsperioden.

I efterkrigstiden fik Villy Fuglsang en central placering i DKP. Ved valget i efteråret 1945 blev han valgt ind i Folketinget, hvor han i alt kom til at sidde i tre perioder: 1945-1947, 1950-1960 og 1973-1978. I partiet var Villy valgt medlem af centralkomiteen i 51 år, fra 1939 til 1990, ligesom han i perioder var sekretær, medlem af forretningsudvalget og formand for det nordjyske distrikt. Efter Berlinmurens fald og det deraf følgende opbrud i partiet, fulgte Villy med den hårde kerne over i Kommunistiske Parti i Danmark (KPiD), hvor han var i landsledelsen til sin død.

Villy Fuglsang beskæftigede sig i sin lange politiske karriere især med landsbrugsområdet, men også den interne partiskoling og arbejderbevægelsens historie stod ham nært. I de sidste år kom det historiske perspektiv mere og mere i fokus. Især tiden som frivillig i den spanske borgerkrig og opholdet i Stutthof blev omdrejningspunkter i hans mange mundtlige og skriftlige indlæg i den offentlige debat. Han var en afholdende, beskeden og hårdtarbejdende partisoldat af den gamle skole fra 1930'erne, der troede på Sovjetunionen og kommunismen til det sidste.

Je.J.


Litteratur

Frederiksen, Niels Ole og Poul Henrik Jensen: Rejse i dødens fodspor. Beretning fra en overlevende kz-fange. Emil, 2002.
Fuglsang, Villy: Som jeg husker det. Aalborghus, 1985.
Sohn, Ole: Der var bud efter dem. Fire skæbnefortællinger fra 30'ernes revolutionære miljø. Vindrose, 1994.
Villy Fuglsangs arkiv, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv