Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 2/6 2008
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 22.019
: :
Socialistisk Ungdomsforbund
Left
Rocks
2023-12-01 06:17

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Socialistisk Ungdomsforbund (1904-09), der udgav tidsskriftet Ny Tid (1904-08), var oprindelig en ungdomsorganisation med tilknytning til men uafhængig af Socialdemokratiet. Organisationen var meget aktiv i det anti-militaristiske arbejde. En holdning der videreførtes i forskellige socialistiske og syndikalistiske organisationer, som fortsatte SUF's arbejde, efter at dette i 1906 endeligt havde brudt med Socialdemokratiet og samarbejdede med den svenske ungsocialistiske organisation omkring tidsskriftet Brand. En af de førende personer i SUF var den senere syndikalist Christian Christensen. I 1906 brød de socialdemokratiske afdelinger i SUF med organisationen og oprettede Socialdemokratisk Ungdomsforbund.

G.C.

Litteratur

Thomsen, John Bech: Socialdemokratisk Ungdomsforbund, SUF, 1906-1921. I: Historievidenskab 8 (1976).
Sørensen, Jørgen Würtz: Den socialistiske ungdomsbevægelse i Danmark frem til 1. verdenskrig med henblik på de ideologiske brydninger indenfor Socialistisk Ungdomsforbund 1904-1909. Konferens 1976; delvis trykt i tidsskriftet Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsen historie nr. 8 (1977) og 12 (1979).