Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Eyad Rajab El Sarraj (1944-2013), palæstinensisk psykiater og politisk aktivist. Sarraj var Gazas første psykiater. Han kæmpede gennem hele sit liv hårdt for sit folk, og for de svage blandt de svageste.

Sarraj blev født i Beersheba, Palæstina. I 1948 oprettede de indvandrede jøder staten Israel og drev Sarraj på flugt sammen med hans familie og 800.000 andre. Familien blev flygtninge i Gaza og fik af den israelske besættelsesmagt aldrig lov til at gense Beersheba.

Sarraj grundlagde Gaza Community Mental Health Centre (GCMHP) der behandlede ofre for den israelske tortur. GCMHP blev financieret af en lang række internationale menneskerettighedsorganisationer, bl.a. det danske RCT (Rehabiliteringscentret for Torturofre). Med opbygningen af GCMHP introducerede han en progressiv og menneskelig behandling af psykiske lidelser – væk fra de usle psykiatriske hospitaler, der kun gjorde ondt værre.  Familier og nærmiljø blev i stedet inddraget i centrets arbejde og tabuer omkring lidelserne blev brudt via radioprogrammer, uddannelsesprogrammer, foredrag, tidskrifter og mange andre spændende nye tiltag.

Med GCMHP etableredes den første højt kvalificerede behandling af torturofre i Mellemøsten, og GCMHP skulle have været et regionalt træningscenter for rehabilitering, hvis ikke Israels blokade af Gaza havde slukket den drøm. I december 2009 angreb og invaderede Israel Gaza. Den 30. december bombede det israelske flyvevåben GCMHP's hovedkvarter. Året efter i juni 2010 var Sarraj indkaldt som vidne for den FN nedsatte Goldstone kommission, der undersøgte omstændighederne og krigens konsekvenser. Sarraj kunne berette, at omkring 20% af Gazas børn efter Israels krig led af Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD).

Sarraj erkendte, at mange af lidelserne i Gaza var et resultat af de elendige vilkår, som Gazas befolkning lever under - krigene, torturen, blokaden og isolationen. Derfor blev han også engageret i kampen for menneskerettigheder og var Gazas første ombudsmand, da palæstinenserne en kort overgang havde selvstyre. Det var ikke en post han varetog uden sværdslag, og en tid måtte han bo i Danmark og støttes fra RCT efter trusler og overgreb fra Arafats myndigheder i Gaza.

Men Sarraj var meget mere end en menneskeretsforkæmper. Han var Gazas fremmeste intellektuelle – med byens største private bibliotek. En fantastisk taler og skribent. Han havde venner og professionelle netværk over hele verden. Også i Israel hvor gode psykiatere og andre blev inddraget så meget som muligt i Centrets arbejde. Da konflikterne blev større mellem palæstinenserne (Hamas og Fatah) var han en af de ledende mæglere. Alle diplomater og mange statsmænd kom forbi Sarraj for at lytte til hans indsigtsfulde analyser.

Trods denne ihærdige indsats lykkedes det ikke for ham og de andre i GCMHP og Gazas civilsamfund at få bugt med besættelse og blokade eller den interne borgerkrig, som prægede det palæstinensiske samfund siden 2006.

Sarraj fik Leukemi og døde efter længere tids sygdom den 17. december 2013.

A.J.