Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 8/6 2015
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 5.339
: :
Udflytterbørnehaver
Left
Rocks
2019-07-09 07:29
Udflytterbørnehaven Høbjerg kommer hjem fra sin første dag 12. marts,1962

Udflytterbørnehaver er heldagsbørnehaver som har et opsamlingssted i byen, og et opholdsted uden for byen i naturnære omgivelser. Faciliteterne på opholdstedet svarer som regel til faciliteterne i en almindelig børnehave. Børnene bliver afleveret på opsamlingsstedet, der typisk er et mindre lokale i tilknytning til en basisinstitution, andre institutioner, nedlagte butikslokaler, eller lignende. Opsamlingstidsrummet er som regel på omkring en time. Herefter bliver børnene kørt i bus til den egentlige børnehave med en transporttid, der som regel ligger på en halv til en hel time. Her opholder børnene sig i et tidsrum der er afpasset efter transporttid m.v., hvorefter de bliver hentet og kørt tilbage til opsamlingsstedet, hvor de kan blive afhentet i et tidsrum, der ofte er på en time.

De fleste udflytterbørnehaver er tilknyttet Københavns Kommune, enten som kommunale institutioner, eller selvejende institutioner, der har overenskomst med Københavns Kommune. Hvad enten udflytterbørnehaven har den ene, eller den anden status, vil det overvejende være de samme overordnede retningslinjer, som de arbejder under (se Børnehave). De selvejende institutioner har dog i visse tilfælde selv måttet finde egnede lokaliteter, uden hjælp fra kommunale instanser, når en flytning var påkrævet i kraft af kontraktlige opsigelser m.v. Således var der f.eks. tale om en udenomsparlamentarisk, forældrestyret overtagelse af en tom bondegård, tilhørende Københavns Kommune, da Udflytterbørnehaven Høbjerg i 1970 flyttede fra Trørød til Ejby (se senere i opslaget). Overtagelsen blev dog efterfølgende lovliggjort.  Der er p.t. (2015) over 60 udflytterbørnehaver med tilknytning til Københavns Kommune. 

De første officielle tanker omkring udflytterbørnehaver blev fremsat på et møde arrangeret af Dansk Børnehaveråd (Børnehavelærerindernes fagforening fra 1932 til 1973, herefter fusioneret med Foreningen af fritidspædagoger og Dansk Barneplejeråd til BUPL, Børne- og Ungdomspædgogernes Landsforbund ). Mødet fandt sted d. 25. november 1952, med emnet: «Hvem skal passe børnene». Her blev der både fremsat tanker om det gode det var for byens børn, at komme ud i naturen, ligesom det blev fremhævet, at der med udflytterbørnehaverne hurtigt kunne etableres børnehavepladser, som der på daværende tidspunkt var akut behov for.     

Den første udflytterbørnehave blev, på foranledning af Dansk Børnehaveråd, etableret som et forsøg d. 3. februar 1953. Den var, som flere af de senere udflytterbørnehaver, tilknyttet en almindelig børnehave. I dette tilfælde Absalonkirkens menighedsbørnehave på Vesterbro i København.

Børnehaverådets anstrengelser bar frugt hos politikerne, for i Boligministeriets betænkning af 1954 side 179 «Fællesanlæg til lettelse af hjemmets arbejde», står der bl.a. «I byområder, hvor der ikke er mulighed for at skaffe areal til heldagsbørnehaver, kan man tænke sig at praktisere udflytterbørnehaven, d.v.s. en børnehave, der placeres udenfor byen i frie omgivelser på en billig grund, og som børnene fra det pågældende byområde på kollektiv vis transporteres til og fra morgen og eftermiddag».

De første udflytterbørnehaver blev i starten indrettet i spejderhytter, feriekolonibygninger, skovarbejderboliger etc. Mange af dem har fortsat til huse i lignende bygninger. Men i starten var der tale om væresteder med meget mangelfulde toilet- bade- og køkkenfaciliteter. Samtidig skulle man rydde op hver fredag for at gøre plads til weekendens spejderaktiviteter m.v. I løbet af halvfjerdserne blev disse forhold, de fleste steder, bragt i orden.

Forældredag i udflytterbørnehaven Skjold 2002. Der koges suppe i gryde over bål

Flere af udflytterbørnehaverne har bevaret navnet fra de spejderhytter hvor de oprindeligt blev etableret. F.eks. Udflytterbørnehaven Skjold som i dag har opsamlingssted på Nørrebro i København og værested i Lynge, og Udflytterbørnehaven Høbjerg, som i dag har opsamlingssted på Østerbro i København og værested i Sandbjerg. Høbjerg blev oprindeligt etableret i en spejderhytte i Trørød i 1962 med netop navnet Høbjerg. Høbjerg har bevaret navnet trods gentagne adresseændringer, og har således haft beliggenhed i både Trørød, Ejby, Birkerød og, som nævnt for nuværende, i Sandbjerg.

Hvis man tilslutter sig definitionen på det overordnede begreb: Naturbørnehaver, som værende børnehaver der dagligt lægger 3-5 timer af det pædagogiske arbejde uden for institutionen på udearealet og i nærnaturen (se Naturbørnehaver i Danmark), kan visse af udflytterbørnehaverne kaldes naturbørnehaver, andre ikke. F.eks. får man et indtryk af en stor vægtning af ophold i naturen i artiklen Er du rådvild i Rådvad fra tidsskriftet 0-14, 2002, omhandlende ture ud af huset i udflytterbørnehaven Bøgely, der kører fra København til Rådvad. I artiklen fremhæves det bl.a. at Bøgely bruger naturen både planlagt og spontant, og at deres pædagogik er inspireret af de rammer som naturen udgør. Mere nutidigt kan man i dag (2015) på Bøgelys hjemmeside læse en endnu tydeligere understregning af naturens indflydelse på pædagogikken: «Naturen er et gennemgående tema. Det er den tråd der går igennem alt hvad vi foretager os i Bøgely».

Det må dog, uanset definitionen på naturbørnehaver, anses for en selvfølge at udflytterbørnehaverne inddrager naturen, mere eller mindre, i deres pædagogik. Hvad enten det basalt mest drejer sig om leg og gåture i naturen, eller mere læringsorienteret, om at give børnene kendskab til naturen, f.eks. gennem emnearbejde om vores afhængighed af naturen, hvor man samtidig følger årstiderne, dyrenes adfærd og planternes vækstcyklus.

Men naturen har ikke nødvendigvis en enerådende prioritering i pædagogikken. Kreative aktiviteter som tegning, maling og formning kan ligesom i almindelige børnehaver have en lige så høj prioritet. Det gælder også aktiviteter som leg, sport, rytmik, højtlæsning, temaarbejde, musik og sang.

I udflytterbørnehaverne er der en særlig mulighed for at kombinere samtlige af disse aktiviteter med færden og indsigt i naturen. 

Dansk Børnehaveråd forestillede sig i 1965, at udflytterbørnehaverne skulle have sin egen besætning af dyr bestående af f.eks. geder, ponyer, grise, høns, ænder, duer hund og kat. Nogle af udflytterbørnehaverne har da også haft et vist dyrehold, men når man i dag ser på deres hjemmesider omtales dyrehold stort set ikke. Problemer med pasning i weekenden og i ferier, er nok en stor del af årsagen til manglende dyrehold. En undtagelse er f.eks. Røde Rose 2, der kører fra Nørrebro i København til værestedet som ligger mellem Lynge og Ganløse. Røde Rose 2 holder høns, katte og bier. Børnene bliver især inddraget i hønsenes livscyklus, ligesom de også har et forhold til kattene, hvilket børnehaven fremhæver som noget der betyder meget for de særligt sensitive børn. Sofie Rifbjerg Fondens udflytter- og behandlingsbørnehave Asmundsminde, som kører fra Vesterbro i København til værestedet i Kvistgård har 2 klappegrise, 2 katte og et varierende antal høns. Asmundsminde lærer børnene at tage vare på dyrene med hensyn til fodring og vanding etc. De største børn kan hvis de har lyst blive «udlært» som dyrepassere, og dermed få et selvstændigt ansvar for dyrene.

En gennemgående problematik i udflytterbørnehaverne er at forældrekontakten til pædagogerne vanskeliggøres af, dels at forældrene ikke møder pædagogerne i selve børnehaven, dels at afhentningen af børnene ofte foregår på en gang. Der bliver dermed ikke så megen tid til de daglige samtaler om børnenes trivsel. Det kræver derfor en ekstra indsats af pædagoger og forældre, at organisere en mere formel kommunikation både kvalitativt og kvantitativt, i form af forældresamtaler, forældremøder, arbejdsdage og evt. andre tiltag som f.eks. at give forældrene mulighed for at kunne kontakte pædagogerne telefonisk i deres fritid, i akutsituationer. 

I 1965 var man også opmærksom på denne problematik. På baggrund af de hidtidige erfaringer med udflytterbørnehaver foreslog børnehaveleder Else Bolgann og børnehavelærerinde Doris Juhl Petersen, i en artikel, under overskriften: Udkast til dansk naturbørnehave, i tidsskriftet Børnehaven bl.a., at forældremøderne skulle holdes i børnehaven en gang om måneden, eller måske hver anden. Og at forældrene skulle køres i bus til og fra børnehaven i forbindelse med disse forældremøder. Der er næppe nogen, der i dag forestiller sig at en sådan praksis, med hensyn til økonomi i forbindelse med busdriften, og med hensyn til forældrenes tidsprioritering, kan lade sig gøre. Derimod er den øvrige del af deres forslag, gående ud på at børnehaven skal være åben for forældrebesøg når som helst, noget som mange udflytterbørnehaver praktiserer.   

En anden ting, der gør sig særligt gældende for udflytterbørnehaver, er at pædagogerne er sammen med børnene i et helt dagsforløb. Dette specielle forhold anses for en fordel, for alle parter, da det giver pædagogerne en mulighed for at kunne følge med i børnenes gøren og laden på en helhedspræget måde. Hvilket igen giver de voksne mulighed for bedre at kunne sætte sig ind i, og forstå, børnenes forskellige måder at reagere på, i forhold til de forskellige tildragelser i løbet af dagen.

Med mellemrum har kommunalpolitikere op igennem historien haft kig på udflytterbørnehaverne som spareobjekt, idet man har fokuseret på både den forholdsvis dyre bustransport og på det lave børneantal pr. institution, som værende ikke økonomisk rentabelt. Det økonomiske modargument, har været den forholdsvis lave husleje. Samtidig må man formode at også argumenterne med den friske luft, plads til store armbevægelser, mindre støj, nærhed til naturen, bedre motoriske muligheder og andre positive effekter af at kunne færdes i naturen (se Naturbørnehaver i Danmark) har haft en vis indflydelse. I hvert fald på visse politikere.

Cl.P.H.


Litteratur

Achton, Ophelia: (2001). Udebogen. Aarhus: Klim
Boukris, Anne: (2008). Kronik: Det gode børneliv. Politiken 2008.11.12, Sektion 2 s. 7-8
Dansk Børnehaveråd, Mimi Pehrson, Ruth Beer: (1965). Beskæftigelse i børnehaven. Dansk Børnehaveråd. 
Dansk Pædagogisk Forum, 0-14: (2002). Ture ud af huset.
Dansk Pædagogisk-Historisk Forening: (1994). Udflytterbørnehaver. København: Små skriftserie A nr. 9 1994
Horstmann, Claus. (2002). Børnehavepædagogik i praksis. København: Gyldendal Uddannelse
Udflytterbørnehaven Høbjerg, Maria Grønlykke, Jakob Mollerup m.fl. (1992). Høbjerg en udflytterbørnehave gennem 30 år, Man må ikke spærre på en for´er.