Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Latinamerika  .  Uruguay
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Marxisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 26/1 2020
Læst af: 17.083
: :
Huidobro, Eleuterio Fernández
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Eleuterio Fernández Huidobro

Eleuterio Fernández Huidobro (el Ñato) (1942-2016), journalist, forfatter, partisan, politiker og forsvarsminister i Uruguay.

Huidobro blev født 14. marts 1942 som søn af spanske emigranter. Han var sammen med Raúl Sendic en af grundlæggerne af Movimiento de Liberación Nacional-Tupamaros (MLN-T) i 1965. Han blev taget til fange 8. oktober 1969 under en af Tupamaros' mest spektakulære aktioner, hvor bevægelsen indtog byen Pando udenfor hovedstaden Montevideo. Han kom atter på fri fod i september 1971, da han sammen med 110 andre fanger flygtede fra Punta Carretas fængslet i centrum af Montevideo. Friheden varede dog kort. I april 1972 blev han atter taget til fange, og sad derefter fanget på forskellige militærforlægninger i 13 år frem til diktaturets sammenbrud i 1985.

Efter diktaturets sammenbrud spillede han de følgende år en central rolle som journalist på Tupamaros magasin Mate Amargo og dagbladet La Republica. Han var desuden forfatter til en lang række bøger om Tupamaros og bevægelsens kampe.

Hans parlamentariske politiske karriere tog fart i 1999, da han blev valgt både som deputeret og senator. Han valgte at indtage posten som senator. Han blev genvalgt i 2004 og 2009. I 2011 blev han udnævnt til forsvarsminister i Pepe Mujicas regering. En post han beklædte frem til sin død i 2016. Det var skæbnens ironi, at han endte sine dage som minister for det militær, der 40 år tidligere havde taget ham til fange, underkastet tortur og holdt indespærret i 13 år under umenneskelige forhold.

Forsvarsminister Eleuterio Fernández Huidobro og præsident Pepe Mujica placeret mellem officerer. 25 år efter at de var militærets fanger, blev de chefer for militæret i Uruguay. Den væbnede kamp slog fejl. Den politiske sejrede.

A.J.

Litteratur

Eleuterio Fernando Huidobro, WikiPedia (spansk)
Fernández Huidobro: Historia de los Tupamaros I, II, III (1986-87
Fernández Huidobro: La Tregua Armada (1987)
Fernández Huidobro: Memorias del calabozo I, II, III (1987-88)
Fernández Huidobro: La fuga de Punta Carretas I, II (1990)
Fernández Huidobro: Los dos mundos (1991)
Fernández Huidobro: Chile roto (1993)
Fernández Huidobro: Cebaduras (1994)
Fernández Huidobro: El tejedor (1995)
Fernández Huidobro: Artigas olvidado (2000)
Fernández Huidobro: En la nuca (2000)
Fernández Huidobro: Bancada (2001)
Fernández Huidobro: Desastre nacional (2003)
Fernández Huidobro: El ataque (2003)
Fernández Huidobro: Victoria (2005)