Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Terrorlederen Menachem Begin sammen med USA's terrorleder Ronald Reagan.

Menachem Begin (1913-92) russisk-israelsk terrorleder og premierminister.

Begin blev født i Brest-Litovsk i det nuværende Hviderusland som yngste søn af Zeev Dov og Hassia Begun. Faderen Zeev handlede med tømmer, var passioneret zionist og en stor beundrer af Zionismens grundlægger, Theodor Herzl. Begin studerede jura ved universitetet i Warzawa. Det var også der han tillærte sig den demagogi, han senere blev berømt for. Under studierne organiserede han en selvforsvarsgruppe blandt de jødiske studerende på universitetet for at kunne forsvare sig mod antisemiter på universitetet. Det var i samme periode han blev indfanget af den voldelige højreradikale zionist Ze'ev Jabotinsky, og Begin blev medlem af den højreradikale bevægelses ungdomsorganisation Betar. Han steg hurtigt i graderne og blev leder af Betars afdeling i Polen. Efter Tyskland i september 1939 besatte Polen flygtede han sammen med mange andre jøder til Vilnius i det østlige Polen (senere hovedstad i Lithaun). Vilnius blev snart besat af sovjetiske tropper. I september 1940 blev han arresteret af det hemmelige sovjetiske politi NKVD, udsat for tortur og i juni 1941 dømt som «spion for den britiske imperialisme». Måneden efter angreb Tyskland Sovjetunionen, og russerne kunne nu bruge Begin. Han blev løsladt og optaget i den frie polske hær, der kæmpede mod den nazistiske besættelse af Polen.

I maj 1942 ankom Begin til Palæstina. Han fik efterfølgende orlov på ubestemt tid fra den polske befrielsesbevægelse og gik i stedet ind i den zionistiske terrororganisation Irgun. Begin havde allerede gjort sig bemærket i Palæstina med sin skarpe kritik af de officielle jødiske organisationer Jewish Agency og Jewish National Council, som han anklagede for at være alt for samarbejdsvillige med kolonimagten. Belært af selvstændighedskampene mod Storbritannien i Irland og Indien udformede Begin en strategi, der gik ud på at angribe den, ydmyge og tvinge den til at trække sig ud, så zionisterne kunne oprette deres egen stat. I modsætning til den tredje zionistiske terrororganisation Lehi kunne Begin godt se, at nazismen trods alt var en større fjende end briterne, og angrebene på det britiske militær blev derfor først indledt efter nazismens sammenbrud i 1945. Indtil da angreb Irgun den britiske civile administration og den palæstinensiske befolkning. Begin blev leder af Irgun i 1944.

I februar 1944 indledte Irgun sin offensiv mod den britiske civile administration. Den bombede de britiske emigrationskontorer i Jerusalem, Jaffa og Haifa. Det blev fulgt af bombeangreb på skattevæsenets kontorer i de samme 3 byer og angreb på politistationer. Terrororganisationen Lehi ville ikke stå tilbage og indledte tilsvarende angreb på britiske politifolk. I november 44 henrettede Lehi den britiske højkommissær Lord Moyne. De jødiske officielle organisationer frygtede britisk gengældelse og beordrede derfor deres egen terrororganisation Haganah til at samarbejde med briterne om at jage terrorister i de andre organisationer. Lehi havde på forhånd indgået en våbenhvile, så jagten ramte især Irgun. Begin frygtede en zionistisk borgerkrig og beordrede derfor sine folk til ikke at gøre modstand eller hævne sig på Haganah. Taktikken virkede. Efter nogle måneder kølnedes Haganahs lyst til at angribe Irgun, der derfor overlevede.

I sommeren 1945 stod det klart, at Storbritannien ikke var specielt interesseret i oprettelsen af en zionistisk stat. Zionisterne udgjorde kun 5% af befolkningen i Palæstina, og deres terror var nu overvejende rettet mod den palæstinensiske befolkning. På foranledning af Jewish Agency dannede de 3 terrororganisationer i oktober 45 en fælles Zionistisk Modstandsbevægelse, der de følgende 10 måneder bekæmpede briter og palæstinensere. Kolonimagten svarede igen med en militær offensiv mod de zionistiske terrorister og de officielle jødiske organisationer. I juli 46 beordrede Begin centret for den britiske koloniadministration i King David hotellet i Jerusalem bombet. 91 blev dræbt ved terrorattentatet: 41 palæstinensere, 28 briter og 17 zionister. Bombeattentatet medførte, at alliancen mellem de 3 terrororganisationer brød sammen. Den var alligevel en smule for blodig for Haganah og Jewish Agency. Irgun og Lehi fortsatte deres terroraktioner mod både briter og palæstinensere. Haganah koncentrerede sine terroraktioner mod palæstinenserne.

I september 46 gennemførte Irgun et bankrøveri i Jaffa. De 3 røvere blev fanget af briterne, idømt fængselsstraffe og en af dem blev idømt 18 piskeslag. Dommen blev eksekveret i december. Samme aften gik Irgun i gang med at indfange britiske officerer og soldater, der derefter fik 18 piskeslag, før de blev løsladt. Briterne slog hårdt igen. Fangede en række Irgun medlemmer, der derefter blev dømt og henrettet.

I juli 47 tilfangetog Irgun 2 britiske officerer, der efterfølgende blev hængt, som hævn for kolonimagtens hængning af Irgun medlemmer.

Storbritannien var ved at have fået nok af terroren i Palæstina. I september besluttede den britiske regering at trække den britiske besættelsesmagt ud og i november vedtog FN en delingsplan for Palæstina. I denne slutfase sluttede de 3 terrororganisationer sig sammen og gik systematisk til angreb på den palæstinensiske befolkning. Terroraktionerne havde indtil da «indskrænket sig til» bombeangreb mod palæstinensiske busser og nedskydning af palæstinensere på åben gade. Aktionerne blev nu rettet mod de palæstinensiske byer for at tvinge palæstinenserne helt ud af Palæstina. Den mest berygtede af disse terroraktioner var angrebet på landsbyen Deir Yassin i april 48, der kostede mindst 107 palæstinensere livet og tvang resten på flugt. Det blev starten på den palæstinensiske Nakba, hvor 7-800.000 palæstinensere blev drevet på flugt fra deres byer og landsbyer af de zionistiske terrororganisationer.

Efterlyste zionistiske terrorister 1948. Palestine Police Force var det britiske politi i Palæstina. Begin ses i øverste venstre hjørne.

Dagen efter den zionistiske entitets oprettelse 14. maj 1948 meddelte Begin, at Irgun ville træde frem fra undergrunden, og den 1. juni blev der underskrevet en aftale af Ben Gurion og Begin om at samle de to terrororganisationer Irgun og Haganah i ZOF (aka IDF). 

I august 48 dannede Begin det højreradikale zionistiske parti Herut. Partiets medlemskort bar samme symbol som Irgun, en riffel og et kort over «Erez Israel» - fra Eufrat til Middelhavet. I november besøgte Begin New York for at samle penge ind til partiet. Han havde da lagt bankrøverierne bag sig. Besøget gav Albert Einstein, Hannah Arendt og mange af de mest fremtrædende jøder anledning til i et åbent brev i New York Times at advare mod nazismen og fascismen i Israel og mere specifikt Begins parti (New Palestine Party: Visit of Menachem Begin and Aims of Political Movement Discussed, New York Times 7/12 1948).

Ved det første valg i Israel i 1949 fik Herut 11,5% af stemmerne og 14 pladser i Knesset. 6 blev tabt ved valget i 51.

Herut voksede gennem 1950'erne og det samme gjorde hadet mellem Ben Gurion og Begin. Ben Gurion kaldte i et brev i 1963 Menachem Begin for en «Hitlerist», pga. dennes glødende had til palæstinenserne.

I 1965 dannede Herut sammen med et andet parti alliancen Gahal og i 1973 gik det sammen med andre højrefløjspartier og dannede Likud. Herut og Begin var de toneangivende. Herut blev først opløst som selvstændigt parti i 1988.

På førstedagen af Israels 6 dages angrebskrig mod dets nabolande i juni 1967 blev der dannet en national samlingsregering, hvor Begin også fik plads som minister uden portefølje.

Ved parlamentsvalget i 1977 fik Likud 43 mandater og kunne dermed danne regering. Det var første gang den radikale højrefløj havde vundet et parlamentsvalg. Begin blev premierminister. Likud gik yderligere frem ved valget i 81. Begin havde aldrig opgivet drømmen om at skabe Storisrael. 1967 angrebskrigen mod nabolandene var et skridt i denne retning. I 1982 beordrede Begin militæret til at invadere og besætte Libanon. USA og Frankrig indgik en skændig aftale med PLO, der tvang den palæstinensiske befrielsesorganisation til at forlade Libanon. I september gennemførte Begin og hans krigsminister Ariel Sharon en massakre i de forsvarsløse palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Chatila. 3000 civile blev henrettet af kristne terrorister, mens ZOF stod vagt. Begin startede sin politisk-militære karriere i blod og sluttede den i blod. I 1983 gik han af som premierminister og overlod posten til en anden Irgun terrorist Yitzak Shamir.

Begins ideologi var præget af både den højreradikale ideolog Jabotinsky og af nazismen. Fra Jabotinsky fik han ideen om, at zionismen skulle knuse palæstinenserne med vold. Fra nazismen fik han ideen om zionisterne som overmennesker, der havde en «guds given ret» til at knuse alle modstandere og anti-zionister med vold. Under Holocaust blev både hans far, mor og broderen Herzl henrettet af nazisterne.

Begins voldelige ideologi blev givet videre til senere premierminister Benjamin Netanyahu og de endnu mere voldelige og højreradikale partier, der skød frem fra 1980'erne.

A.J.