Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Eugene Debs

Debs (1855-1926), nordamerikansk socialist og agitator, en af nordamerikansk socialismes frontfigurer, præsidentkandidat fem gange mellem 1900 og 1925.

Debs forlod barndomshjemmet i 14-årsalderen og blev senere fyrbøder ved jernbanen. I 1875 var han med til at danne The Brotherhood of Locomotive Firemen og blev fem år senere formand. Han arbejdede også i byen Terre Haute i Indiana, som sekretær i byadministrationen og sad en periode i staten Indianas delstatsforsamling (1885).

Debs var en ivrig forkæmper for organisering af fagforeninger efter fag og ikke efter håndværk. Han så helst, at fagbevægelsen organiserede sig indenfor hver industrigren og ikke baserede sig på forældede håndværkertraditioner. I 1893 blev han formand for det nystartede American Railway Union - efter flere forsøg på at skabe en føderal organisation på basis af de allerede eksisterende lokale fagforeninger. I 1894 stod han i spidsen for en vellykket strejkeaktion mod jernbaneselskabet Great Northern Railroad, og blev i juni samme år en national skikkelse, efter at en føderal domstol havde dømt ham til seks måneders fængsel for at have organiseret en strejke mod et spisevognsselskab i Chicago. Denne strejke blev dømt ulovlig af domstolene.

I fængslet læste Debs flittigt - især Marx - og fremtrådte snart som en bevidst antikapitalist. Hans åbne sympatier for populismen bragte ham over på den demokratisk-populistiske kandidat W. J. Bryans side ved præsidentvalget i 1896. Året efter erklærede han sig for socialist og var en drivende kraft bag oprettelsen af The Socialist Party of America i 1898 - selv om dette navn ikke blev taget i brug før i 1901. Ved valget i 1900 var Debs socialistpartiets kandidat, men han fik kun 96.000 stemmer på landsplan. Et stemmetal han øgede til 400.000 fire år senere. I 1905 bidrog han til dannelsen af International Workers of the World (IWW), men trak sig snart tilbage fra denne organisation på grund af dens radikalisme.

Debs stillede op som præsidentkandidat både i 1908 og i 1912, men afslog at blive nomineret i 1916. Han nåede sin største tilslutning i 1920, da han fik nær ved en million stemmer (915.000) trods det at han på det tidspunkt sad fængslet for at have kritiseret regeringens retsforfølgelse af personer, som var anklaget for at have overtrådt landets sikkerhedslove. Han blev løsladt i 1921, men han fik aldrig sit statsborgerskab tilbage.

Debs kan ikke siges at have vært en intellektuel. Han var heller ikke nogen hårdkogt politiker i den nordamerikanske tradition, men gjorde stærkt indtryk gennem sin personlige varme og integritet. Han var en glimrende taler og tjente til livets ophold hovedsagelig ved at tale og bidrage med artikler til magasiner og pamfletter. Hans mest kendte pamflet stammer fra 1904 og har titlen «Unionism and Socialism». Han publicerede også en bog: «Walls and Bars» i 1927. Det parti han stod i spidsen for, blev USA's første socialistiske massebevægelse. Det var ikke centralistisk og heller ikke politisk homogent. Både ortodokse marxister, kristne socialister, lokale reformatorer, populister som hadede jernbaneselskaberne og jødiske arbejdere i den benhårde tekstilindustri fandt et tilholdssted hos Debs og hans parti. Partiet efterlod sig ikke vigtige teoretiske arbejder, men holdt idealet om en nordamerikansk socialisme levende frem til 1920. Bevægelsen mistet derefter sin kraft til trods for et lederskab af høj kaliber.

B.Ha.