Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Demos, (af græsk, folket), dansk antiracistisk og antiimperialistisk organisation.

Idéen til Demos opstod i 1968, da et par historiestuderende ønskede at udgive Hobsbawms bog om den industrielle revolution. For at udgive dette omfattende værk, måtte de både have et forlag og en rimelig driftskapital.

Forlaget Demos blev oprettet, og for at skaffe driftskapital udgav man først Newfields bog «Profeterne». Da det viste sig, at et forlag af denne slags åbenbart havde en fremtid for sig, besluttede man sig for at forsøge at inddrage flere mennesker i arbejdet.

Man overtalte en række enkeltpersoner på venstrefløjen og nogle organisationer til at tegne aktier. Den 25. september 1969 kunne man holde stiftende generalforsamling i forlaget Demos A/S. I 1975 blev aktieselskabet omdannet til et anpartsselskab.

De mennesker der stod bag oprettelsen af Demos havde næsten alle en tilknytning til De Danske Vietnamkomiteer (DDV). Det fremgår af selskabets formålsparagraf, at Demos i sit arbejde og gennem sine anpartshavere har en principiel tilknytning til De Danske Vietnamkomiteer.

Demos' historiske rødder er altså 1960'ernes største politiske bevægelse, Vietnambevægelsen. USA's nederlag i Vietnam og vietnamesernes endegyldige sejr i 1975 medførte en svækkelse af imperialismen i den tredje verden og rejste samtidig nye problemer for venstrefløjen i de imperialistiske lande.

I takt med udviklingen af den økonomiske verdenskrise siden starten af 70'erne er der sket et markant opsving for højrefløjen i disse lande. Et opsving, der har resultater for samfundet på alle områder: indkomstpolitik og korporative kriseløsningsmodeller, tiltagende undertrykkelse af venstrefløjen på arbejdspladserne, i uddannelsessystemet, massemedierne m.v.

Foreløbig har ingen af de initiativer, der er blevet taget for at sætte ind over for den tiltagende højredrejning, været i stand til at dæmme op for højrebølgen. Demos ser det derfor som en central opgave i samarbejde med andre bevægelser at være med til at bekæmpe højredrejningen på alle områder i samfundet.

For at løse denne opgave udgiver forlaget Demos bøger og plader. Forlaget distribuerer samtidig bøger og plader fra alternative forlag i indland og udland. Endelig står Demos bag forskellige politiske arrangementer, møder, koncerter osv. og har en butik med et stort udvalg af socialistisk og antiimperialistisk litteratur og musik fra mange lande.

Den politiske og økonomiske udvikling sætter hele tiden nye opgaver for Demos. Ansvaret for at løse disse opgaver påhviler anpartshaverne, bestyrelsen og andre aktivister.

Det er Demos' generalforsamling, der en gang om året udstikker retningslinier for forlagets udgivelsespolitik. og øvrige aktiviteter. På generalforsamlingen har hver anpartshaver 1 stemme, uanset hvor stor en anpartskapital, der er tegnet. Nye anpartshavere skal godkendes at selskabets bestyrelse. Man har valgt disse regler for at sikre, at forlagets politiske linie altid har solid opbakning i hele anpartshaverkredsen. Der udbetales ikke dividende af anparterne. Ligesom i ethvert andet anpartsselskab vælger generalforsamlingen en bestyrelse, som skal forestå de daglige forretninger i perioden mellem to generalforsamlinger. Hver tredie måned afholdes desuden fællesmøder, hvor anpartshaverne diskuterer og reviderer forlagets politiske aktiviteter.

Siden slutningen af 1980'erne har foreningens arbejde været koncentreret om kortlægning og dokumentation af den yderste danske og udenlandske højrefløjs aktiviteter. Ved specielle lejligheder - som under PET skandalen i 1998 - udgiver organisationen desuden særskrifter. Den udgiver desuden Demos Nyhedsbrev med 4 numre årligt.

A.J.