Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Depression er en nedtrykt sindsstemning. (Depression har også en økonomisk betydning, se Krise.) En person som er dybt deprimeret oplever livet som fuldstændig håbløst. Hans situation er præget af stilstand, og han oplever ikke sjældent en følelse af total lammelse. Bevægelserne er ofte langsomme og monotone, kropsholdningen ludende. Den dybt deprimerede kan også få kropslige symptomer. Depression kan endvidere give sig udslag i mildere former for pessimisme, nedtrykthed og apati (ligegyldighed). Personen har en følelse af, at ingenting nytter. Den deprimerede føler ofte en slags indre tomhed eller dødhed. Det er som om personen har mistet evnen til at føle, glæde såvel som sorg, og hans fremtræden karakteriseres ved en apatisk sløvhed. Depressionen giver sig udslag i selvforringelse og selvbebrejdelse. Personen føler, at han ikke er noget værd, at han ikke er noget. Et yderliggående udtryk for denne følelse er selvmordsforsøg eller selvmord.

Depression er en af de ældste lidelser der kendes, og den er en af de mest udbredte sindslidelser i vort samfund. Der findes alle grader af depression, fra den dybe, totalt lammende depression, til den mildt deprimerende livsform og væremåde præget af lettere melankoli og pessimisme. Depressionen kan være situationsbestemt, som f.eks. depression i overgangsalderen eller efter større sygdomme og medicinske indgreb, eller mere kronisk. Både neuroser og psykoser kan rumme depressive tilstande.

Til trods for at depression er en ret udbredt lidelse, har den fagpsykologiske og psykiatriske interesse for depressive tilstande været forholdsvis ringe, og der er ikke gjort meget for at udvikle behandlingsmetoder overfor depression. Derfor er den dominerende behandling fortsat piller og elektrochok, selv om deprimerede patienter kan have stor nytte af psykoterapeutisk behandling.

Fælles for de forskellige teorier om depression er, at de understreger den mangel på selvfølelse, der præger den deprimerede person. Den deprimerede føler, at hans selvbillede er krænket og undermineret, og han har gennemgående negative følelser og tanker overfor sig selv. Sigmund Freud fremhæver, hvordan den deprimerede person vender aggressive og hadefulde følelser, som egentlig er rettet mod omverdenen, ind mod jeg'et. Den depressive person har også en tendens til at opfatte verden på en sådan måde, at hans negative selvfølelse og verdensbillede bliver bekræftet: F.eks. vil han kun bemærke andres uvenlighed og afvisning; Imødekommenhed og værdsættelse går ham hus forbi. Den deprimerede kan sammenlignes med en person, der insisterer på, at et glas er halvtomt, hvor andre ser det som halvfuldt. På den måde har hans pessimistiske ideologi en tendens til at være selvopretholdende. Den er en selvopfyldende profeti, og det er derfor umuligt at overtale eller overbevise en deprimeret person om, at hans melankolske verdensbillede er forkert. Han føler man sig bedst hjemme i depressionen og er mest tryg i den stereotype, negative oplevelse af verden og sig selv. Det er muligvis derfor, de fleste selvmord sker, når personen er på vej ud af depressionen og selv må mestre sin reelle situation.

Da man aldrig kan værdsætte andre mere end sig selv, vil den deprimerede persons omgang med andre være præget af fjendtlighed. Han forstår at finde den andens svage sider og sårbare punkter, og overser den andens stærke træk. Derfor opstår der intet positivt i forholdet. Den eneste måde den deprimerede kan holde sin selvfølelse oppe på er ved at straffe andre: Den depressive person er med sin forførende hjælpeløshed og tristhed en mester i at få andre til at føle skyldfølelse. På denne måde kan den depressive adfærd bruges manipulerende i et mellemmenneskeligt forhold, og det er ikke ualmindeligt at se ægteskaber, hvor ægtefællerne skiftes til at være deprimerede. Den nordamerikanske psykiater Harry Stack Sullivan har foretaget glimrende analyser af depression som et mellemmenneskeligt fænomen.

Depressive tilstande er knyttet sammen med en høj grad af afhængighed i forholdet til andre mennesker. Den deprimerede er totalt afhængig af andre, for at forstå hvem han er; Han føler ikke, at han er noget værd i sig selv, og er usikker på hvad han er. Personen er derfor ikke selv centrum for sine egne handlinger, og hans fremtræden er præget af klamring til andre.

Både den klamrende afhængighed og den selvbekræftende negative måde at opleve verden og andre mennesker på, understøtter den lave selvfølelse som er så central i al depression. Den deprimerede person befinder sig derfor i en ond cirkel.

S.G. / P.Me.