Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Neurose er et fagudtryk indenfor psykiatri og psykologi, som stort set har samme betydning som «lettere sindslidelser», modsat de «alvorlige sindslidelser» - psykose. Nervøsitet og dårlige nerver er de ord i dagligsproget der kommer nærmest. Når man anvender betegnelsen «lettere» om disse problemer, er det ikke fordi tilstandene i sig selv behøver at være lette. Tvært imod kan neurotiske problemer føre til intense lidelser. Baggrunden for betegnelsen er, er at neurosebegrebet betegner de former for nervøse problemer, hvor der ikke er tegn på, at personligheden revner - til sammenbrud. Symptomerne kan opfattes som «personlighedens krampereaktioner» med udtryk af en intensitet eller art, som neurotikeren dårligt magter.

De neurotiske symptomer er oftest af typen angst, nedtrykthed, forskellige tvangstræk, skræk for specielle situationer (fobier), kropslig sygdomsoplevelse uden organisk grundlag osv. Til forskel fra psykotikere erkender den neurotiske person sine problemer som nervøse vanskeligheder og oplever dem som personlige problemer.

Det er vigtigt at skelne neurosebegrebet fra nervøsitet i sig selv. Det er selvfølgelig normalt og rigtigt at være nervøs i farlige situationer, ligesom det er normalt og rigtigt at være nedtrykt i triste situationer. Ideelt set skulle dette være enkelt. Den neurotiske reaktion er imidlertid urimelig i forhold til den aktuelle livssituation, fordi den har andre rødder. Indenfor psykoanalytisk forståelse skyldes dette, at situationen minder om og frembringer reaktioner fra tidligere hændelser i livet. Intensiteten stammer fra uløste forhold til ens forældre, forhold til søskende osv. Personen oplever følelsesreaktioner, som han/hun ikke værdsætter, og som tidligere har været vanskelige og præget af skyldfølelse.

En anden forklaringsform stammer fra erfaringspsykologien. På basis af dyrestudier hævdes det, at neuroser simpelthen er et resultat af uheldige erfaringer. Neurotikeren har tidligere i livet lært og delvist optaget kropslige reaktioner og adfærdsformer, som senere er uhensigtsmæssige og plagsomme. De opretholdes alligevel, fordi neurotikeren ikke har tilgang til andre adfærdsformer, ikke har kontrol over sine reaktioner, og fordi ydre forhold forstærker reaktionerne.

Det er ikke rimeligt at tro, at nogen af disse forklaringer er fuldstændige. Det er heller ikke særligt rimelig at tro, at nogen af dem egentlig kan skelne principielt mellem «normal» reaktion og sygelig nervøsitet. Det er vigtig at være klar over dette, fordi angst, depression og uro er vore normale reaktioner overfor vanskeligheder og mistrivsel.

En anden forskel består i, hvad der betragtes som tilpassede, sunde og rigtige måder at reagere på. En vedvarende angst for at børnene skal blive kørt over i et trafikfarligt miljø, kan selvfølgelig være ufrugtbart, hvis den ikke bliver fulgt op af handling. Der er alligevel fare for, at psykiatrien og diagnoserne kan blive anvendt undertrykkende overfor blødere og mere levende reaktionsformer. Dagligsproget rummer neuroselignende udtryk som: «Bliv ikke hysterisk», «sippet som en kvinde» og mange andre eksempler.

Ifht. behandlingen af neuroser er det normalt at mene, at de skal behandles med psykoterapi i forskellige former. På grund af dårlige ressourcer vil den patient som opsøger læge, alligevel meget ofte blive behandlet med psykofarmaka - dvs. nervetabletter.

H. W.