Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 41.995
: :
Eksklusion
Left
Rocks
2024-02-23 11:51

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Eksklusion kommer af latin og betyder udelukkelse. I politisk sprogbrug bruges eksklusion om organisatoriske beslutninger, som smider medlemmer ud af et parti eller andre politiske organisationer. Med suspension menes en tidsmæssig begrænset udelukkelse fra tillidshverv eller medlemskab. I partier som praktiserer demokratisk centralisme, er eksklusion en indbygget reaktion over for personer som udadtil går imod partiets officielle politik, danner organiserede fraktioner indenfor partiet, eller som indad til ikke anser en debat for afsluttet efter, at kompetente organer har indstillet og truffet beslutning. I sådanne sammenhænge er det ikke alene enkeltmedlemmer, der kan udelukkes; Højere organer kan vedtage at udelukke hele grupper i organisationen, hvis disse nægter at indordne sig under den vedtagne politik. Den kommunistiske internationale havde retningslinier for eksklusion af de partier, der tilsluttede sig den. I princippet kunne eksekutivkomiteen udelukke hele nationale sektioner (partier).

En af de vigtigste eksklusionssager i nyere dansk politik var eksklusionen af DKP's daværende formand, Aksel Larsen i 1958. Eksklusionen var en konsekvens af en magtkamp i partiet i forlængelse af Stalins død og Sovjets invasion i Ungarn i 1956. Larsen blev sammen med en række andre ledende DKP'ere smidt ud og dannede i stedet SF. Socialdemokratiet ekskluderede i 60'erne og 70'erne en del medlemmer, der blev beskyldt for trotskistisk virksomhed, i tråd med den trotskistiske tradition for entrisme - infiltrering og rekruttering fra beslægtede politiske organisationer.

Et argument for at udelukke medlemmer på denne måde er, at det er nødvendigt at et parti for at kunne være et effektivt redskab i kampen mod kapitalismen, at optræde samlet og enigt udadtil og som en samling enkeltindivider med højst forskellige mennesker. Endvidere skal partierne have mulighed for at beskytte sig mod personer, der benytter medlemskabet til at skade partiet eller organisationen.

Inden for partier, der ikke praktiserer demokratiske centralisme og som åbenlyst organiserer forskellige afskygninger af politiske opfattelser og holdninger, er det ikke indlysende, at der må eksistere sådanne organisatoriske reaktionsmuligheder. Argumenterne herfor er hovedsagelig, at mulighederne for udelukkelse kan føre til, at et tilfældigt flertal kan ekskludere besværlige mindretal, at uenighed ikke kommer frem af frygt for organisatoriske modtiltag, at meningskamp uvægerlig vil føre til magtkamp, og at politiske modsætninger kan blive reduceret til organisationsproblemer, hvis der åbnes mulighed for udelukkelse. Historien har mange eksempler på, at en sådan frygt er godt begrundet. Det er ofte flere tiltag som kan komme på tale, før det er nødvendigt at gøre brug af en eksklusionsparagraf. Hvis der anvendes et rotationsprincip for besættelse af de ledende poster, vil der ikke så let opstå selvforstærkende og selvbeskyttende pamperi. Hvis repræsentanterne er bundet til at følge flertalsvedtagelser og kan få frataget deres tillidshverv, så er partiet sikret, at det altid har de rette talerør til enhver tid. Endelig er det kun kontinuerlige politiske diskussioner og afprøvning af standpunkter som kan skabe en politik, der svejser medlemmerne sammen og får dem til at erfare nødvendigheden af kollektiv optræden i klassekampen.

P.H.