Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 16.107
: :
Fredspligt

Fredspligt går på forholdet mellem arbejdere og kapitalejere, og er fastslået i Hovedaftalen der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Parterne forpligtiger sig til at afstå fra at skabe konfliktsituationer i perioderne mellem fornyelsen af aftalerne på arbejdsmarkedet - overenskomsterne.

Fredspligten må ses i sammenhæng med kapitalejernes ledelsesret. I Danmark er «retten til at lede og fordele arbejdet» ligeledes nedfældet i Hovedaftalen. I praksis er der meget vide grænser for ledelsesretten; kapitalejerne kan for så vidt frit nedlægge hele virksomheden. Arbejdsmiljøloven giver arbejderne en delvis ret til at stoppe sundhedsfarligt arbejde, men den giver samtidig kapitalejerne ret til at kræve det sat i gang igen.

Arbejdernes magt ligger i sidste ende i muligheden af at trække arbejdskraften tilbage - stoppe arbejdet. Formerne for arbejdskamp kan variere - nægtelse af overarbejde, arbejd langsomt, arbejde efter reglerne, strejke - men fælles for dem er, at de er brud på fredspligten, og at de kan rammes af de aftaler, LO og forbundene er forpligtede af.

I stedet for fredspligt er arbejderklassen bedre tjent med:

Det gælder dog kun, når arbejderklassen er i offensiven. I defensive perioder giver fredspligten en vis form for beskyttelse overfor arbejdsgivernes angreb.

Kapitalejerne har de stik modsatte interesser, og er bedst tjent med:

Arbejdernes tillidsrepræsentanter har pligt til at gøre deres bedste for at bevare et roligt og godt samarbejde på arbejdspladsen. Derfor er det også uforeneligt med arbejdsgivernes og tillidsrepræsentanternes pligter at tilskynde eller medvirke til ulovlig konflikter.

Begge «parter» har denne pligt, mens kapitalejerne på deres side har ledelsesretten. Arbejderne kan derfor ikke acceptere princippet om fredspligt. Pga. Hovedaftalen og fredspligten vil arbejderne normalt gå udenom det faglige apparatet ved konflikter og i stedet vælge delvist hemmelige aktionskomiteer til at lede kampen.

A.J.