Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/8 2003
Læst af: 50.286
: :
Antikommunisme
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Betegnelsen benyttes om vestlige forfattere og intellektuelle, som i egenskab af tidligere kommunister er stået frem og har fortalt om deres vildfarelser og deres skuffelse over Sovjet og/eller kommunistpartiernes politik. De har udgjort betydningsfulde tilskud til den mere massive modstand mod «kommunismen», som lige siden Oktoberrevolutionen har eksisteret indenfor borgerskabet og dets højre-ekstremistiske organisationer.

De betragtede Sovjetunionen som det store forbillede - særligt i 1930'erne under den økonomiske krise i den kapitalistiske verden. Nogle var desuden medlemmer af et kommunistparti. Men Moskvaprocesserne og Kominterns taktik under borgerkrigen i Spanien fik den tvivl som mange kunne have haft om deres politiske engagement til at vokse akut. Blandt dem der faldt fra var: George Orwell, Arthur Koestler og André Gide.

En antikommunistisk frontfigur i de første efterkrigsår og de begyndende kold-krigs år under McCarthyismen, var Arthur Koestler. Hans essays, selvbiografier og romaner, som blev udgivet i hurtig tempo efter 1946, er blevet stående som det typiske opgør med «kommunismen» fra en frafaldens side. Særegent for Koestler var, at han i sin antikommunisme også har et stærkt indslag af antimarxisme og antirationalisme, som til dels overskygger en berettiget kritik af kommunistisk politik.

Samarbejdet mellem Sovjet og USA, den voksende splittelse mellem Kina og Sovjet, udviklingen bort fra den «monolitiske kommunisme» frem til en «polycentrisk kommunisme» og en klarere opfattelse af, at der kan være mange veje til kommunismen, bragte i 1960'erne antikommunismen i dens gamle form til ophør. Det økonomiske tilbageslag i Vesteuropa, Vietnamkrigen, nykolonialismen, befrielsesbevægelserne og kulturrevolutionen i Kina gav desuden næring til ungdoms- og studenteroprøret og førte til ny interesse for revolutionær tænkning og praksis i Vest. I 1970'erne var dette afløst af en klar højredrejning i det kulturelle og politiske liv, fulgt af nye frafaldne. Bl.a. den antimarxistiske gruppe af tidligere studenteroprørere i Frankrig som gik under navnet «de nye filosoffer».

I Danmark trådte flere antikommunister frem på scenen i slutningen af 1990'erne. En af dem der fik mest spalteplads var den tidligere Mao-tilbeder Mikkel Plum. Fælles for disse typer er imidlertid deres ringe troværdighed. Deres personlige vilde politiske udsving synes nærmere at afspejle manglende psykisk stabilitet og en orientering efter aktuelle politiske strømninger, end en kvalificeret politisk analyse og kritik af kommunismen.

H.Vo.

Litteratur

R. Crossman (red.): Guden som sviktet, Oslo 1950.
A. Koestler: Yogien og kommissæren, Oslo 1946.
J. Strachey: I reaktionens tjeneste, Oslo 1964.

Internet

Den sorte bog om 'kommunismens' forbrydelser. En emneliste fra Tidsskriftcentret.dk