Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Frisch (1895-1973), er den mest fremtrædende nationaløkonomiske forsker Norge har fostret. Han aflagde statsøkonomisk embedseksamen ved Universitetet i Oslo i 1919 og fik doktorgraden i 1926. Han var universitetsstipendiat i Oslo fra 1925, docent ved Universitetet fra 1928, og professor fra 1931 til 1965. Han gennemførte studier, forskning og undervisning ved en række udenlandske universiteter, men valgte til trods for mange tilbud og store muligheder udenlands at bevare sin faste stilling ved Universitetet i Oslo. Helt fra hans første tid ved Universitetet i Oslo havde han stor indflydelse på udviklingen af nationaløkonomisk forskning og undervisning og bidrog på afgørende måde til, at denne i Norge har ligget på et niveau, der har kunnet måle sig med gode universiteter i større lande.

Foruden nationaløkonomi i almindelig forstand, studerede Ragnar Frisch også matematik og statistik, og gennem hele hans forskning står anvendelsen af matematiske og statistiske metoder centralt. Frisch opstillede tidligt et program for udviklingen af nationaløkonomien til en videnskab med matematisk og kvantitativ klarlægning af økonomiske lovmæssigheder - i vid udstrækning efter mønster fra naturvidenskaberne. I den første tid arbejdede han særligt med problemer på «mikroniveau». Dvs. problemer der har med de enkelte husholdningers forbrugssammensætning og arbejdstilbud og med enkelte virksomheders tekniske og økonomiske tilpasning at gøre. Senere rettede han i højere grad opmærksomheden mod de nationaløkonomiske problemer på «makroniveau». Dvs. problemstillinger vedrørende helheden i samfundsøkonomien. Specielt i forbindelse med udviklingen af krisen i 1930'erne kom disse problemer til at indtage en større plads i Frisch' forskning og undervisning. Han udviklede her tidligt teorier, der har visse træk tilfælles med de teorier, som noget senere blev fremlagt af J. M. Keynes (England). Foruden at bidrage til forståelsen af mekanismerne og lovmæssighederne i konjunkturudviklingen i et lands økonomi, lagde disse teorier også grundlag for forslag om en bevidst anvendelse af statens finanspolitik og pengepolitik for at dæmpe konjunktursvingningerne og for at øge produktionen og beskæftigelsen. Disse arbejder blev videreført i forskellige retninger, bl.a. i retning af udviklingen af nationalregnskab og senere nationalbudgetter. Dvs. regnskaber og budgetter der omfatter hele landets økonomi, ikke bare statens udgifter og indtægter som det traditionelle statsregnskab og statsbudget gør. (Se Finanslov). Umiddelbart efter den 2. Verdenskrig arbejdede Ragnar Frisch videre med matematisk formulerede økonomiske modeller, der mere direkte tog sigte på at være hjælpemidler i udformingen af den økonomiske politik. Dette var forløberne for den matematiske og EDB-orienterede model MODIS, som senere er blevet benyttet i forbindelse med udarbejdelsen af nationalbudgetter i Norge. Senere blev Frisch mere optaget af planlægningsproblemer i udviklingslande, og også for de stærkere centralt planlagte socialistiske landes økonomier.

Ragnar Frisch' arbejder har internationalt spillet en betydelig rolle. Frisch var bl.a. en drivende kraft i organiseringen af den internationale forskerorganisation, The Econometric Society. Han har fået flere internationale hædersbevisninger. Bl.a. fik han i 1969, som den første, sammen med den hollandske professor Jan Tinbergen, Alfred Nobels Mindepris i Økonomisk Videnskab.

Ragnar Frisch' arbejder er publiceret på en hel del sprog. Udover i vestlige lande og udviklingslande som Indien og Egypten, blev Ragnar Frisch' arbejder også udgivet i de tidligere socialistiske lande som USSR og Ungarn, hvor hans forskning og den betydning den har for økonomisk planlægning, vakte betydelig interesse. Hans publicerede arbejder repræsenterer imidlertid kun en mindre del af hans forskningsresultater. En betydelig del af hans produktion foreligger kun som af stencilerede forskningsrapporter og delvist ubearbejdede forelæsningsreferater.

Udover den betydning Ragnar Frisch' forskning har haft, spillede Frisch også på en række områder en mere direkte rolle for udformingen af den økonomiske politik i Norge. Uden at have nogen marxistisk baggrund følte han sig knyttet til arbejderbevægelsen og spillede en betydelig rolle for udformningen af Arbejderpartiets politik eller forslag til politik mod krisen i 1930'erne, og han bidrog endvidere til udformingen af politikken i genopbygningsperioden efter 2. Verdenskrig. Han var imidlertid imod opgivelsen af mange af de stærke økonomiske redskaber, som staten betjente sig af i genrejsningsperioden og var i de efterfølgende år talsmand for en langt stærkere og mere direkte form for planøkonomi, end den der blev praktiseret i Norge. Han gjorde endvidere en stor indsats i bevægelsen mod norsk medlemskab af  EF.

L.J.