Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Tyskland
Arbejde  .  Kultur
   .  Videnskab  .  Humaniora  .  Psykologi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 39.152
: :
Fromm, Erich
Left
Rocks
2024-10-03 19:42

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Erich Fromm
Erich Fromm

Fromm (1900-80), socialistisk psykoanalytiker og kulturteoretiker. Det centrale projekt i Fromms tænkning har været at forene indsigten fra Freuds psykoanalyse med Marx' samfundskritik. «Udviklingen af dogmet om Kristus» (1931) regnes for det første konkrete eksempel på en teoretisk integration af Freud og Marx. I 30'erne da han var tilknyttet den såkaldte «Frankfurterskole», udviklede han flere grundlæggende analyser indenfor den marxistiske psykologi - særligt med socialpsykologiske problemstillinger. Ikke mindst i efterkrigstiden har Fromm formuleret sig stærkt kritisk overfor den ortodokse psykoanalyse, som han mener lægger overdreven vægt på de tidlige barndomsoplevelser på bekostning af et mere samfundsorienteret perspektiv. Fromm regnes derfor som en repræsentant for den «neofreudianske» retning indenfor psykoanalysen - ved siden af bl.a. Karen Horney og H. S.Sullivan.

«Flugten fra friheden» (1941) blev Fromms muligvis mest læste bog. Den analyserer de autoritære regimers socialpsykologiske forudsætninger i europæisk historie. Umiddelbart gav bogen en forklaring på nazismens fremvækst i Tyskland, men en hovedpointe var endvidere at tydeliggøre frihedens dialektik i det moderne industrisamfund: Mens mennesket er blevet et «individ» gennem dets frigørelse fra naturens tvang, har det ikke frihed til at opbygge en ny meningsfyldt tilværelse baseret på skabende arbejde og kærlighed. I stedet flygter det fra friheden ved at søge ny sikkerhed under en leder, en race eller en stat. Det samme tema har Fromm forfulgt i sit senere forfatterskab, bl.a.: «Det sunde samfund» (1955), «Marx' begreb om mennesket» (1961) og «Kunsten at elske» (1956). I sin samfundskritik er Fromm særligt inspireret af den unge Marx og hans analyse af fremmedgørelsen. For ham findes der en klar kontinuitet mellem Marx' menneskebillede og humanismens. Fromm repræsenterer således en marxistisk humanisme.

Fromm døde i 1980.

R.S.