Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Frustration (af latin «frustra»: forgæves): Den psykologiske tilstand der følger, når et ønske ikke bliver opfyldt, en plan ikke realiseret eller et behov ikke tilfredsstillet, samtidig med at grundene til at det går således ikke forstås. Frustration må skelnes både fra sorg, hvor årsagerne er forståede og accepterede, og fra vrede der retter sig mod årsagerne og forsøger at forandre dem. Kilderne til frustration kan være mange slags. Nogle projekter mislykkes, fordi de støder på uforudsete og uforudsigelige hindringer, som når et ægtepar ønsker at få barn, uden at det lykkes. Andre går i vasken, fordi de møder hindringer, der er uforudsete, men forudsigelige, som når man lægger planer ud fra urealistiske antagelser om, hvad andre vil gøre. En almindelig fejlkilde er antagelsen om, at andre mennesker ikke lægger planer, men blot mekanisk fortsætter i vante spor. Hvis alle gør sådanne antagelser om hinanden, vil de alle gensidigt frustreres over hinanden. Økonomiske kriser bygger ofte på en sådan mekanisme. Planer kan også forblive urealiserede, fordi de er logisk selvmodsigende. Herren i Hegels herre-træl dialektik bliver frustreret, fordi han bygger sit liv på det selvmodsigende projekt, at blive anerkendt af et andet menneske, som han ikke selv anerkender. Endelig kan frustration stamme fra behov, der ikke har form af bevidste projekter. Behovet for selvrealisering bliver hæmmet og frustreret hos mange grupper i det kapitalistiske industrisamfund, særligt hos kvinder og andre grupper der ikke er integreret i lønarbejdslivet. Muligvis bør man her nærmere tale om hæmning end om frustration.

I en forstand er frustration uløseligt knyttet til erfaring, og derfor en nødvendig del af menneskelig udvikling. Et alvorligt problem for personligheden bliver frustration først, når den antager en varig karakter. Frustration hænger på to måder sammen med klasseundertrykkelse. Den undertrykte klasses medlemmer kan have så lave ambitioner, at de ikke bliver frustreret, eller de kan dele den herskende klasses ambitioner uden at kunne realisere dem. Den første form var almindelig i førkapitalistiske samfund, mens den anden kendetegner kapitalismen. Marx og Engels understregede gerne at frustration i forhold til høje mål trods alt giver en mere menneskeværdig eksistens end tilfredshed i forhold til mere beskedne planer. Forskning omkring social mobilitet har vist, at når de objektive muligheder for at forbedre ens stilling øges for de svagere stillede, fører dette til øget utilfredshed snarere end til mindre, fordi forventninger og planer justeres op, mere end der er grundlag for. Dette er i strid med en gammel tanke om, at social mobilitet er en «sikkerhedsventil» i klassesamfundet.

J.E.