Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Grønland
Organisation  .  Bevægelser  .  Parti
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 15.051
: :
Inuit Ataqatigiit (IA)
Inuit Ataqatigiit
Box 321
3900 Nuuk
Grønland

Tlf.: +323702
Fax: +323232

Email:ia@greennet.gl
Internet: www.ia.gl/

Grønlandsk politisk partiorganisation der grundlægges i 1977 hovedsageligt med kræfter fra Unge Grønlænderes Råd bestående af Grønlandske studerende i Danmark. Starter som egentlig partiorganisation i 1978 i Grønland. Partiet har et socialistisk antiimperialistisk program for fuldt grønlandsk selvstyre. Bestyrelsen holder landsmøde hver andet år, og hovedbestyrelsen består i dag af 11 personer.

Partiets drivkraft er gendannelsen af grønlandsk kultur af eskimoisk etnisk oprindelse, og arbejder imod den danske kulturelle, politiske og økonomiske dominans, som har hersket i flere hundrede år.

Baggrunden

Da Inuit Ataqatigiit bevægelsen fødtes i 1970´erne, var Grønland i kulturel og politisk henseende stadig en koloni. Landet blev indlemmet som et fuldgyldigt amt i den danske stat ved ændringen af den danske Grundlov i 1953, og var derfor stærkt domineret af dansk administration. I et dansk forsøg på at indføre Grønland i den «moderne» vestlige verden, havde de danske magthavere en grundlæggende ide om, at dette mål først kunne nås gennem dansk skolegang og uddannelse, beherskelse af det danske sprog og i øvrigt ved idealiseringen af al dansk kultur. Denne ideologi blev sat igennem fra starten af 1950'erne, og konsekvensen var udelukkelse og undertrykkelse af det grønlandske folks egen ret til selvbestemmelse. Ved Inuit Ataqatigiits grundlæggelse var hjemmestyret - med den stigende etniske bevidsthed - endnu i sin vorden.

Befolkningens styrke og kraft til ønsket om bevarelse af egen kultur og levevis forstærkes gradvist og kan forklares ved forskellige faktorer.

Kirkens indflydelse

Kirkens indtog i Grønland og dominans fik en omfattende betydning fra 1700-tallet. Man fik etableret en uddannelse af kirkens hjælpere - nemlig kateketerne - som gennem deres placering i hver en lille afkrog i landet langsomt men sikkert overbeviste befolkningen om et nyt syn på tilværelsen. Den eskimoiske livsopfattelse blev langsom kvalt, da kateketerne som den bærende kraft i kristendomsvækkelsen af befolkningen skulle sikre befolkningen en vej ud af et «hedensk» fangersamfund til et land indlemmet i den store «moderne» kristne verden, med Danmark som ideal!

En tysk herrnhutisk missionær Samuel Kleinschmidt udarbejder i slutningen af 1800-tallet et grønlandsk skriftsprog, hvorefter kateketerne lærer hele befolkningen at læse og skrive.

Der opstår grønlandske digtere der - trods en sideløbende meget kraftig og altdominerende dansk politisk administration gennem forstanderskaber og styrelse fra Danmark - formår at vække den grønlandske nationalistiske ånd. Godt nok gennem kristen livsopfattelse, men vækkelsen har karakter af naturalistisk tankegang med lovprisning af naturen og fædrelandet.

Netop med vægtningen af naturen og fædrelandet som dannelsesidealer, baserer Grønlænderen sin opfattelse af sig selv som en del af et større hele. Man opfatter sig som et anderledes folk, i forhold til de danske kolonisatorer der intet kendskab har til befolkningens overlevelsesstrategier. (Se Kolonialisme). Den åndelige vækkelse med naturen som et vigtigt element, giver trods alt folket en bevidsthed som et stolt folk. Den oprindelige europæiske nationalstats-ide overtages. Fangersamfundet der ikke har mange chancer, hænger i en tynd tråd. Udryddelsen af den eskimoiske religion og i det hele taget svækkelsen af kulturen er lykkedes, befolkningen forlader sig på nye idealer og har overtaget en anden kultur!

Med denne bevidsthed går den forholdsvis isolerede befolkning det nye århundrede i møde. Politiske og administrative ændringer gennemføres, men intet ændres afgørende for befolkningen.

Handelen og den grønlandske befolkning

Den Kongelige Grønlandske Handel - der siden 1774 har handlet med befolkningen - forsyner landets handelsstationer med dansk proviant primært til danske kolonister. Kolonierne (i dag har de status som byer) der er forsynede med handelsstationer er eftertragtede. Som tiden går bliver mange bofaste, og fangernes nomadetilværelse afløses efterhånden af et liv i afhængighed af kolonien. Det nemme liv bliver for mange en underkastelse, der skal koste dem deres stolthed og kultur.

Med koloniernes vækst op til 2. verdenskrig ansættes flere og flere grønlændere i handelen og i håndværksmæssige funktioner. Grønlandske daglejere, bødkere, tømrere bliver en del af koloniernes hverdag. Flere grønlændere bliver efter danskernes forgodtbefindende udpegede som egnede emner til ansættelse i kolonierne og til uddannelse i Danmark.

Helbredsødelæggende boliger og epidemier

Der findes på daværende tidspunkt ingen retfærdig eller lovmæssig hjemmel til at afgøre, hvem der skal uddannes. Kolonimagterne skalter og valter med magten, uden at befolkningen får et ben til jorden. Den danske magts totale undertrykkelse hersker ganske ubetinget.

Befolkningen der trods alt besad gode dannelsesidealer oplevede i stadig større omfang en afmagt. Mange blev ofre for helbredsødelæggende boliger, store epidemier herskede og der manglede en samfundsmæssig struktur, der kunne sikre befolkningens grundlæggende behov for boliger samt stigende behov for uddannelse, sygehusvæsen og dermed infrastruktur.

At mange grønlændere i 1953 vil indlemmes i det danske kongerige, har derfor en naturlig forklaring. Man kan vælge at sige, at befolkningen var tilfreds med den danske stat, men man kan også anskue det som befolkningens iver efter at leve et liv efter de idealer, den gennem tusinder af år har overlevet på. Et stolt folk! En fanger der lever i pagt med naturen! Et folk med dannelse og uddannelse, med indflydelse på egne anliggender. Men livsbetingelserne viste absolut noget andet. Helt afgørende er det, at den stigende fattigdom og sygelighed gav næring til ønsket om at leve som danskerne gjorde i Danmark.

Befolkningen glemt!

Ved indlemmelsen i det danske rige fra 1953 sker der kæmpemæssige omvæltninger. Opbygningen af skoler, sygehusvæsen og infrastruktur sker i løbet af bare 10 år gennem anvendelsen af dansk arbejdskraft. Og vupti, nu skulle man tro at befolkningens behov var dækket. Befolkningen stod som tilskuere til hele processen, og sank blot længere og længere ned i politisk og kulturel armod.

De politiske partier opstår

En grønlandsk bevægelse for større politisk selvstændighed opstår gennem 1960´erne. Flere partier grundlægges, men forsvinder igen i samme hast. På nogenlunde samme tid opstår der to bevægelser, der skulle bestå, nemlig IA og det socialdemokratiske Siumut. Siumut har siden landstingsvalgene i 1979 haft den største stemmeandel, startende med en andel på 46 % af stemmerne til ved det seneste valg at få 35,2 %.

I 1978 grundlægges partiet Atassut, der skulle fremstå som en højreorienteret modvægt til de to socialistiske partier.

Siumut byggede ideologisk på en socialistisk tankegang og grundlagdes i 1977. Det arbejdede hen imod en hjemmestyreordning for at sikre større uafhængighed af Danmark. Det lykkedes 1. maj 1979. Dette hjemmestyre var Inuit Ataqatigiit imod, idet partiet ønskede et fuldt grønlandsk selvstyre.

Tal om IA

Inuit Ataqatigiit går ind i valgkampen første gang i foråret 1979 og har siden i stigende omfang påvirket den politiske arena i det hjemmestyrede Grønland.

IA's vækst afspejler sig af nedenstående tal:

4. april 1979 4,4 %
12. april 1983 10,6 %
6. juni 1984 12,1 %
26. maj 1987 15,3 %
5. marts 1991 19,4 %
4. marts 1995 20,3 %
16. februar 1999 22,1 %
IA's procentvise stemmeandel ved Landstingsvalgene
Kilde: Statistisk Årbog. Grønland 1998
 
4. april 1979 2,7 %
12. april 1983 7,4 %
4. april 1989 14,2 %
6. april 1993 17,7 %
8. april 1997 19,2 %
IA's procentvise stemmeandel ved Kommunale valg
Kilde: Statistisk Årbog. Grønland 1998

IA i kommunalpolitik

IA er repræsenteret i kommunalbestyrelserne i 15 af landets 18 kommuner med 33 repræsentanter. Efter kommunalvalget i 1997 besætter det for første gang borgmesterposter, nemlig i kommunerne Aasiaat, Qeqertarsuaq og Paamiut.

Derudover har partiet 25 repræsentanter valgt ind i 17 bygdebestyrelser. Ved landstingsvalget i 1999 fik IA 7 repræsentanter i Landstinget.

IA i landspolitik

I landstingets valgperiode fra 1979 til 1984 udgjorde IA det parlamentariske grundlag for Siumutlandsstyret, og i perioden 1984 til 1987 danner Siumut Landstyre i koalition med IA

Efter valget i 1987 indgås en landsstyrekoalision med Siumut, der kun varer indtil 10. juni 1988, hvorefter IA går i opposition.

I landstingsperioden fra 1991 til 1995 indgår IA igen i regering med Siumut. Fra 1995 vælger Siumut overraskende at danne regeringskoalition med højrefløjspartiet Atassut.

Senest i februar 1999 danner Siumutpartiet igen regering med IA, hvor IA besætter 2 landsstyreposter samt landstingsformandsposten.

Den politiske debat

En politisk fraktion udenom de eksisterende partier har taget ansvaret for at holde debatten i gang om Grønlands selvstyre. Inuit Ataqatigiits arbejde for ideen om et selvstændigt Grønland er trukket en del ud til fordel for udformningen af en aktiv økonomisk politik med streng trofasthed overfor reformering af uddannelses-, kultur-, og socialpolitikken. Det nye Grønland er som tidligere koloni forarmet, hvor der er alt for dårlige opvækstvilkår for børn, utilstrækkelige hjælpetilbud, langvarige arbejdsløse. Mange går til grunde i alkohol og hashmisbrug. Der ligger et stort efterslæb i uddannelsen af befolkningen.

IA er et parti der lægger vægt på at være befolkningens talerør. Information og debat i samfundet er grundlaget for videreudvikling af samfundet. På denne baggrund samt med en stor respekt for den social- og kønspolitiske kamp vokser befolkningens tillid. Netop denne opfattelse af at hele befolkningen gennem debat kan øve indflydelse på det politiske liv ligger til grund for at «lade» en anden politisk fraktion styre debatten om Grønlands selvstændighed.

Nuværende formand for partiet er Josef Motzfeldt, som i regeringen besidder landsstyremedlemsskabet for Økonomi og Handel.

IA og ICC

Inuit Cirkumpolar Conference, ICC, er en international organisation for eskimoer i hele det arktiske område: Grønland, Alaska og Canada. ICC blev gennem kræfter i Inuit Ataqatigiit grundlagt i 1980 på basis af en principvedtagelse ved en konference i Alaska i 1977. Formålet er at fremme kommunikationen mellem eskimoer i de arktiske områder, der opfatter sig selv som ét folk. Målet skal nås gennem udveksling og kulturelle arrangementer. Foruden det sproglige og kulturelle fællesskab har eskimoerne i de nævnte lande det til fælles at være en minoritet underlagt mægtige vestlige industrinationer, hvor de har kunnet støtte hinanden i kampen for det oprindelige folks rettigheder - bl.a. via beskyttelse af de levende ressourcer samt udvikling i forhold til disse områder.

ICC nyder bred tilslutning i Grønland. Medstifter af Inuit Ataqatigiit, Arkaluk Lynge er i dag præsident for ICC. Sekretariatet har sæde i Nuuk, Grønland.

Status ved indgangen til et nyt årtusinde

I slutningen af 1999 er der uro i regeringskoalitionen, og et valg i utide er ikke utænkeligt, såfremt det tidligere så magtfulde parti Siumut ikke bliver i stand til at holde partidisciplin blandt sine medlemmer i landstinget. Uroen har udviklet sig til en kamp om magten, internt i Siumut og koalitionsparterne imellem. Inuit Ataqatigiit kan imidlertid ikke leve med de urolige tilstande, hvor både Siumuts Landsstyremedlem for sociale anliggender samt Inuit Ataqatigiits Landstingsformand bliver væltet på landstingets sidste arbejdsdag, under årets sidste landstingsmøde i 1999, og har derfor stillet betingelser om et trofast samarbejde, hvis koalitionsmedlemmet fortsat skal indgå i en ansvarlig og troværdig regering.

Ude i kulisserne står der en kvindepolitisk bevægelse og er klar til en valgkamp. Kvinderne har dannet et parti i efteråret 1999,. hvis hovedmålsætning består i, at kvinderne skal have større indflydelse på de politiske beslutninger. Familieliv og børns opvækstvilkår skal forbedres. De samme mål som IA kæmper for!

Derfor kan et valg i utide, der formodentlig kunne have givet Inuit Ataqatigiit endnu en valgsejr, pludselig, ved kvindernes indtog, standse partiets stemmefremgang.

L.S.P.