Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
     .  Politik
     .  Økonomi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 11.222
: :
Lagdeling

Lagdelingsbegrebet som det bruges i samfundsvidenskaberne, er oprindelig hentet fra geologien. Der anvendes det om en type bjergarter, som er dannet ved aflejringer over lang tid, således at de er inddelt i flere lag med karakteristiske mønstre. Dette billede er senere overført på samfundets fordeling af sparsomme ressourcer. I mange sammenhænge kan samfundsmedlemmerne rangordnes og placeres i «lag» over hinanden, alt efter hvilken magt, ejendom eller prestige de råder over - de vigtigste sociale ressourcer. Alle grupper, organisationer eller samfund er lagdelte udfra et eller flere kendetegn. Som oftest er lagdelingsmønstret kumulativt - dvs. at de der har meget af ét gode også har meget af andre goder.

Lagdelingen kan beskrives ud fra tre hovedperspektiver: Klasse, stand og status. Klasseforhold drejer sig i første række om modsætninger mellem interessegrupper på grundlag af samfundets arbejdsdeling. Standsmæssige træk er knyttet til normer og værdier indenfor samfundsgrupper. I modsætning til disse angår status personer eller roller i et socialt system. Visse træk ved status giver ofte grundlag for at placere folk i grupper, men der udover kan de også grupperes i statistiske kategorier - f.eks. ud fra indtægtsniveau. Disse forskellige perspektiver vil i praksis overlappe hinanden, således at de danner sammensatte mønstre.

Lagdelingen i grupper og organisationer er forbundet med gruppernes værdimønstre og ydre mål, samt arbejdsdelingen der udvikles for at nå disse mål. Indenfor arbejdsorganisationen vil arbejdsdelingen næsten uundgåelig føre til, at der knyttes mere magt eller prestige til nogle opgaver end til andre, samtidig med at der kræves en ulige indsats for at nå forskellige stillinger. Udover disse strukturelle træk vil deltagerne i gruppen have forskellige muligheder for at styrke deres position gennem deres forskellige kontrol over de opgaver, som er vigtige for gruppen som helhed.

I små afgrænsede samfund kan variationer i fordelingen af ressourcer overvejende føres tilbage til naturgrundlaget, det teknologiske niveau og kommunikationsforhold. Ofte kan de vigtigste naturressourcer ikke ejes af nogen - f.eks. fisk i havet - eller de kan vanskeligt samles på få hænder. Sammen med enkel teknologi skaber dette forholdsvis egalitære forhold, hvor de vigtigste kilder til social ulighed er egenskaber som alder, køn og personlig dygtighed, samt udformningen af det sociale kommunikationsnetværk. Sådanne samfund præges gerne af et stærkt fælles værdigrundlag.

Jo mere et samfund vokser i størrelse, jo mere sammensat naturgrundlaget bliver, jo mere kommunikationen forbedres og mulighederne for monopolisering af arbejdsmidler og viden øges, jo mere vil samfundets lagdelingsmønster få et klassepræg. Et klassesamfund er kendetegnet af store uligheder i fordelingen af goder, uligheder som overføres fra en generation til den næste. Alt efter hvorvidt den herskende klasse baserer sin overlegenhed på at eje eller disponere over mennesker, jord eller teknologi, kan man skelne mellem forskellige hovedkategorier af klassesamfund: Slavesamfund, feudale samfund og kapitalistiske samfund.

Også i klassesamfund vil der normalt eksistere mere eller mindre stærke værdisystemer, som er fælles for alle medlemmerne. Samtidig er de store fordelingsuligheder en kilde til sociale konflikter. Disse interessekonflikter kan få form af oprør og voldelige kampe, eller de kan udkæmpes som forhandlinger indenfor etablerede sociale rammer. I de fremskredne industrisamfund er den sidste form hovedreglen.

Førkapitalistiske klassesamfund er præget af stærk ulighed, også når det gælder fordelingen af politiske rettigheder mellem klasserne. I mange tilfælde findes der også forbud mod at overgå fra et lag til et andet. Alligevel er selv de mest lukkede klassesystemer - som det indiske kastevæsen - præget af en vis social mobilitet. Moderne klassesystemer er på den anden side præget af langt større lighed i formelle rettigheder, men fordelingen af goder viser sig alligevel at være meget stabil over tid.

Udover de økonomiske forhold spiller egenskaber som alder, køn eller etnisk tilhørsforhold en vigtig rolle i lagdelingsmønstret - også i de avancerede industrisamfund. Ulighederne på disse områder kan være lige så vigtige for det enkelte individ som de økonomiske. Men de bliver ikke så let basis for stabile interesseorganisationer, fordi den svagere part har få eller ingen magtmidler overhovedet at sætte ind i en konflikt. At samfundet er lagdelt på kryds og tværs, betyder at der findes en række latente konflikter som kan bryde ud. Samtidig bidrager mønstret med krydsende konfliktlinier utvivlsomt til at opretholde social stabilitet.

F.E.