Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 34.357
: :
Rolle

Indenfor samfundsvidenskaben plejer man at definere rollebegrebet ved de forventninger og normer, som folks handlinger er et svar på. En rolle er summen af de normer, der knytter sig til en bestemt opgave eller stilling. Rollen ligger som en ring af forventninger omkring den enkelte. Forventningerne kan udtrykkes i love, reglementer, forskrifter, instrukser, administrationsplaner o.l. Men rollen kan også være uformel og bestå af det sociale tryk, som andre personers forventninger skaber.

Rollens nøgle ligger i opgaven eller stillingen (positionen). Det er de normer, der knytter sig til samme opgave eller stilling, der udgør en social rolle. Det som gør rollebegrebet nyttigt er, at vi ved at kende en persons stilling kan drage en række slutninger om de forventninger, som vil blive stillet til denne - både i form af pligter og tilladelser. Kender vi en persons titel, ved vi straks en hel del om de forventninger, som møder denne i forskellige situationer. Vi ved samtidig en del om hvordan vedkommende sandsynligvis vil opføre sig som svar på forventningerne.

Stilling, rolle, rolleadfærd

Tre fænomener må behandles særskilt: Stillingen, rollen og rolleadfærden. Med stilling sigtes til den ydre, ofte formelle identifikation af at en person er noget bestemt: Kvinde, mand, buschauffør, statsminister osv. Identifikationen af hvilken stilling en person har kan ske ved fødslen, kontrakter, udnævnelsesdokumenter, folkeregisteroplysninger, uniform, skilt osv.

Fra stillingen når vi til rollen. Dvs. alle de forventninger som personens stillingsidentifikation udløser både i omgivelserne og i personen selv. I og med at en kvinde i supermarkedet optræder i butiksuniform, forventer vi at hun kan besvare spørgsmål om varernes placering, deres kvalitet og andre oplysninger af forskellig slags. Vi accepterer også, at hun har ret og pligt til at kræve og modtage betaling for varerne, når hun sidder ved kassen. Samtidig har også hun visse retmæssige forventninger til os, når vi går i supermarkedet. Vi viser det ved, at vi går ind i rollen som kunder. Af dette følger, at hun kan kræve, at vi betaler for varerne, og at vi skal opføre os nogenlunde ordentlig i butikken.

For roller gælder det gerne generelt, at de er komplementære. Er der udkrystalliseret en bestemt rolle, viser det sig gerne, at den er blevet formet i samspillet med en modsvarende social rolle. Det der er den ene rolles rettigheder, optræder i den anden rolle som pligter. Rolleparrene mand-kone og forældre-børn er nogen af de tydeligste eksempler på dette forhold.

I det foregående har vi taget udgangspunkt i individer, og er nået frem til deres sociale roller udfra deres stillinger. Men man kan også tage et andet udgangspunkt og betragte hele samfundet som et net af roller, som kan fyldes af personer. Samfundet bliver for sociologen da én stor konstruktion, der kan sammenlignes med et system af hylder eller nicher med bestemte relationer til hinanden.

Uanset om man tager det ene eller det andet udgangspunkt, vil det ofte være således, at rolleindehaveren ikke står overfor klare og ensartede krav fra omgivelserne, og det vil ikke altid være let at vide hvad der er socialt acceptabel adfærd. Rollekonflikterne er blevet et vigtigt tema indenfor samfundsvidenskaben. Rollekonflikter kan referere til to forskellige ting, enten at indehaveren i samme position møder forskellige forventninger om hvad der er den rigtige rolleadfærd, eller at én og samme person samtidig har to eller flere positioner, som der knytter sig flere modstridende sæt af normer til. I den første form for rollekonflikt ligger konflikten i selve udformningen af rollen. I det andet tilfælde ligger konflikten i det forhold, at samme person udfylder flere roller.

Kritik af rollebegrebet

Anvendelsen af rollebegrebet i sociologien er blevet kritiseret af marxister som et udtryk for «idealisme», fordi det fremstiller menneskets handlinger som et resultat af påvirkninger fra normer. Det er rigtig, at en meget stærk betoning af at mennesket spiller roller kan føre til en undervurdering af påvirkningen fra individets materielle omverden og fra de interesser der knytter sig til materielle faktorer. En industriarbejder får sin daglige virksomhed formet af de materialer og redskaber, han arbejder med, og af det totale arbejdsmiljø der omgiver ham - f.eks. omfanget af støj og forurening. Hans handlinger og holdninger må forstås i lyset af disse fysiske og praktiske forhold. Men de må også ses i forhold til hans stilling, den arbejdskontrakt og de regler den bygger på. I den er arbejdstidens længde, lønvilkårene og en række andre forhold fastsat. Endvidere er der indenfor virksomheden udviklet specielle, mindre formaliserede normer, der delvis udspringer af ledelsens krav. Alt dette udgør arbejderens rolle: Summen af de formelle og uformelle rettigheder og pligter, som følger med jobbet.

Forholdet mellem rollen, de materielle omgivelser og interesserne kan skitseres udfra to synspunkter. For det første er arbejdsrettens love og hovedaftalen i vid udstrækning blevet til som et resultat af den tekniske og økonomiske udvikling. De organisatoriske forhold - både på arbejdernes og kapitalejernes side - og det skiftende styrkeforhold mellem dem, har spillet en væsentlig rolle. I dette komplicerede konflikt- og samarbejdsforhold har også ideer fra andre politiske kilder spillet ind, når de materielle interesser er blevet omsat til regler og roller. Kulturelt bestemte og skiftende opfattelser om lighed og retfærdighed, om demokrati og medbestemmelse, om sundhed og sygdom, spiller også ind.

Uanset hvordan rollerne er blevet til, og hvilke årsager der ligger bag, så vil der blive knyttet økonomiske interesser til dem. Det lønner sig at overholde reglerne - i hvert fald i det store hele. Den der ikke opfylder rollens krav - som f.eks. bliver borte fra jobbet uden gyldig grund - kan blive sagt op. En strejke i strid med reglerne om arbejdskonflikter kan føre til erstatningspligt osv. Rollerne som de her er defineret, er langt fra noget luftigt tankespind, selv om de i fysisk forstand ikke består af noget materielt. Roller fastsætter vilkår for belønning og straf.

Et andet kritisk spørgsmål der er blevet rejst i forbindelse med brugen af rollebegrebet er, om det indebærer at mennesker overvejende spiller roller, som skuespillere gør, og ikke har større muligheder for at være sig selv. Nu kan et menneske ikke forstås løsrevet fra sine omgivelser. Derfor er der heller ikke nogen nødvendig modsætning mellem opfattelsen af, at mennesker har roller, og at de er sig selv. En industriarbejder kan udmærket være sig selv og alligevel fungere i en arbejdsrutine, der følger af hans rolle. At han ikke kan realisere alle sine menneskelige muligheder indenfor denne rolle, er en anden sag.

Nogle roller indenfor arbejdslivet indbyder til mere «spil», end de erhverv hvor udøveren arbejder direkte med et materielt stof og udstyr. En lærer, en salgsrepræsentant eller en administrator eller en «chef» vil være mere fristet til at gøre sig til, prøve at træde frem som noget andet end personen egentlig er. Hvis arbejdsrollen kræver, at man må vise sig selv som en bestemt slags person - hvilket politikerne ofte må - kan modsætningen mellem facaden og det der foregår bag kulisserne undertiden blive ganske stor. Imidlertid vil vi i rollebegrebets definition ikke lægge noget billede ind, som udstyrer mennesker i samfundet med nogen stærkere tendens til at spille og forstille sig.

V.A.


Litteratur

V. Aubert: Sociologi, Oslo 1964.