Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Monde udkom i årene 1928-31. Det var et venstreintellektuelt dansk tidsskrift, som blev udgivet af den såkaldte «Mondegruppe» - et parallelfænomen til Mot Dag i Norge og Clarté i Sverige. Det var en skandinavisk aflægger af det franske tidsskrift med samme navn, der blev ledet af forfatteren Henri Barbusse og med navne som Einstein, Gorkij og Upton Sinclair i redaktionen.

Kredsen omkring tidsskriftet Monde kom i lighed med deres åndsfrænder i Mot Dag til at sætte et stærkt præg på den danske politiske og kulturelle debat i mellemkrigstiden. De vigtigste i kredsen var kunstkritikeren R. Broby-Johansen, forfatteren H. Kirk, lektor H. Rue, kritikeren E. Neergård, arkitekten E. Heiberg, økonomen H. Friis og juristen Carl Madsen.

Monde havde som undertitel: «Maanedskrift for litteratur, kunst, videnskab, økonomi og politik» og satte sig for at belyse alle disse stofområder ud fra en marxistisk synsvinkel. Det var Monde, som først bragte analyser af dansk og international økonomi fra et radikalt perspektiv i Danmark. Det skrev også om fascisme og kolonialisme, specielt Danmarks forhold til Grønland, og var et af de første presseorganer der anlagde en sociologisk synsvinkel på arkitektur og byplanlægning.

Monde blev et kraftcentrum i dansk venstreintellektuel politik: Tidsskriftet stod bag eksperimentalteatret «Forsøgsscenen» og møde- og studiekredsvirksomhed, det startede filmklubber, samlede penge ind til strejker og holdt det dynamiske Mondes Forlag i live, der bl.a. udgav Poul Henningsens kontroversielle bog «Hva' mæ' kulturen?» (1933).

Efter en ideologisk strid i 1931-32 fortsatte en DKP-orienteret fløj med tidsskriftet Plan, mens en venstresocialistisk fraktion startede tidsskriftet Frem. Mondes Forlag fortsatte imidlertid sit virke og udgav vigtige bogserier som Social Kunst, Socialistisk Bibliotek og Medicinsk-Sociale Skrifter, foruden bøger om økonomisk teori, arbejdskampe, udviklingen i Sovjetunionen, børnebøger og skønlitteratur af bl.a. Nexø, Gelsted, Scherfig og Abel.

Skønt tidsskriftet Monde aldrig udkom i mere end 1000 eksemplarer, havde det en indflydelse, som rakte langt videre. Tidsskriftet gav varige bidrag til udviklingen af en marxistisk analyse af kulturlivet og af venstrefløjens aktivitetsformer i det hele taget.

B.Ha.