Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Rusland
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 29/4 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 12.025
: :
Sinovjev, Grigorij Jevgenevitsj
Grigorij Sinovjev
Grigorij Sinovjev

Sinovjev (1883-1936), ledende gammelbolsjevik, medlem af politbureauet i Sovjetunionens Kommunistiske Parti (SUKP) 1919-26, leder af Komintern 1919-26.

Sinovjev blev født i Ukraine i byen Jelizavetgrad (fra 1939 Kirovograd) i en jødisk småborgerfamilie. Hans oprindelige familienavn var Radomylskij. Sinovjev fik al sin skoleundervisning i hjemmet og var sammen med Stalin den af de gamle ledende bolsjevikker der havde mindst formel uddannelse. I 1900 blev Sinovjev medlem af det Russiske socialdemokratiske Parti, og to år senere emigrerede han til Vesteuropa. I 1903 stiftede han bekendtskab med Lenin i Schweiz.

På bolsjevikkernes kongres i London i 1907 blev han valgt ind i centralkomiteen, og var fra den tid Lenins nærmeste medarbejder. Efter februarrevolutionen i 1917 rejste Sinovjev sammen med Lenin gennem Tyskland tilbage til Petrograd. I oktober 1917 var Sinovjev og Kamenev de eneste i bolsjevikkernes centralkomite, der gik imod den væbnede magtovertagelse. De blev begge udsat for skarp kritik, da de afslørede bolsjevikkernes revolutionsplaner i Gorkijs avis Novaja Zjizn. Sinovjevs «strejkebryderi» blev imidlertid tilgivet, og episoden blev snart glemt i partiet.

Efter revolutionen blev Sinovjev en af Sovjetstatens ledende politikere. Da Moskva blev gjort til hovedstad, blev Sinovjev tilbage i Petrograd som leder af den meget vigtige partiafdeling. I 1919 blev Sinovjev leder af den nyoprettede Tredje Internationale - Komintern.

I de sidste måneder af Lenins liv og den første tid efter hans død, trådte Sinovjev frem som den vigtigste i trojkaen, der ledte kommunistpartiet. Foruden Sinovjev var det Kamenev og Stalin. Men det viste sig snart, at hans stærke position ikke skyldtes hans egne politiske evner, men hans nære samarbejde med Lenin. Sinovjev må anses som grundlæggeren af Leninkulten, og det var han der gjorde «leninismen» til legitimeringsramme for enhver bolsjeviks politiske tænkning og handling. Han var også den første til at tage udtrykket «trotskisme» i brug som politisk skældsord.

I 1925-26 gik trojkaen i opløsning, og Sinovjev dannede sammen med Kamenev og Trotskij en samlet opposition mod Stalin og højrefløjen i partiet. Sinovjev blev ekskluderet af partiet i 1927, men kapitulerede og blev genoptaget i 1928, da det så ud som om Stalin var i færd med at gennemføre venstrefløjens politik. I 1932 blev Sinovjev atter ekskluderet af partiet og deporteret til Sibirien. Året efter kapitulerede han nok en gang og kom tilbage til Moskva.

Efter mordet på Sergej Kirov i december 1934 blev Sinovjev for tredje gang ekskluderet af partiet og fængslet. I 1935 blev han dømt til ti års fængsel for delagtighed i mordet på Kirov. I den første Moskvaproces i august 1936 blev han dømt til døden for i samarbejde med Trotskij at have organiseret mordet på Kirov og have planlagt at myrde Stalin og andre ledere for at overtage magten i partiet. Sinovjev tilstod alle disse anklager, som der i dag ikke råder nogen tvivl om var falske.

Sinovjev blev skudt i en celle i Lubjankafængslet umiddelbart efter processen. Sinovjev blev ikke siden rehabiliteret af sovjetmagten.

J.I.B.