Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 9.092
: :
Strilekrigen

Strilekrigen er betegnelsen for den skatteuro, der brød ud i Bergen den 18. april 1765. I efteråret 1762 havde regeringen i København udskrevet en ekstraskat for hele Oldenborgerriget på en rigsdaler om året for hvert menneske over tolv år. Beredskabet under den europæiske krig kostede penge. I Danmark og hertugdømmerne kom skatten ind uden større problemer og fortsatte frem til 1812.

I Norge blev ekstraskatten imidlertid en fiasko og blev endelig afskaffet allerede i 1772. De ordinære skatteindtægter fra Norge lå på omkring 300.000 rigsdaler. Ekstraskatten skulle indbringe hele 450.000 rigsdaler. Allerede i 1764 måtte regeringen give flere lettelser i ekstraskatten fordi inddrivningsapparatet svigtede. Skattelettelserne var flertydige, men de fleste embedsmænd i Norge tolkede dem til fordel for nordmændene.

I begyndelsen af april 1765 blev ekstraskatten i Norge sat ned til to rigsdaler pr. husstand, for de der kunne betale. I Nordhordland og på Voss havde de en foged - Bildsøe - som var ny i embedet. Han tolkede ændringerne på strengeste måde, og han brugte magt overfor strilerne - f.eks. ved at fratage dem deres både i pant for skatten.

Vreden tog til blandt strilerne over vinteren, både over fremfærden i sig selv og over forskelsbehandlingen. Torsdag den 18. april 1765 mødtes flere tusinde striler i Bergen. Da vidste de endnu ikke noget om den store ændring i skatten fra begyndelsen af april. Strilerne havde mistanke om, at kongen ikke fik pengene selv, men at Bildsøe inddrev pengene til fordel for udenlandske købmænd. Helt forkert var det ikke, da ekstraskatten fra Vestnorge blev sendt ned til skatmester Schimmelmann i Hamburg i form af veksler fra bergenskøbmænd. Men disse veksler blev brugt til at betale udenlandske statslån og til at rette kursen på den dansk-norske valuta op på børsen i Hamburg.

Strilerne fik stiftamtmand Cicignon i tale. Han følte sig truet - med uret - og for at slippe fri lovede han at strilerne skulle have ekstraskatten tilbage. Så jog de fogeden Bildsøe gennem byen til Bergenshus, hvor han stod for tilbagebetalingen i dagene derefter. Bergensborgerne blev skræmte, men fattigfolk i Bergen så for en gang skyld med sympati på strilerne. Bybefolkningen havde endnu ikke fået nogen lettelse i skatten.

Skatteuro af et sådan omfang var uhørt i 1700-talet, og i København blev man forfærdet. Myndighederne sende en undersøgelseskommission nordpå bestående af topembedsmænd på et krigsskib. Men der var aldrig tale om at bruge militær magt mod strilerne. Strilerne vidste nu, at regeringen havde givet efter ifht. ekstraskatten i Norge, og efter forhør og forhandlinger med kommissionen gik de med til at betale skatten tilbage.

Lederne blev tiltalt ved den almindelige domstol og blev straffet for forstyrrelse af den offentlige orden. En anden reaktion havde været utænkelig. Stiftamtmanden selv blev forflyttet i unåde. Det samme gjaldt andre høje norske embedsmænd. Fogeden Bildsøe led i foråret 1766 af de skader han pådrog sig under strilekrigen. Begivenhederne i Bergen er de mest kendte, og de havde størst omfang, men der var skatteuro flere andre steder i Vestlandet - bl.a. i Ryfylke og i Romsdalen.

Selve strilekrigen er måske ikke så vigtig. Det vigtige er at den viste hvilke farlige konsekvenser det kunne få, hvis København skulle finde på at bruge magt i Norge - f.eks. for at gennemtvinge en ny skat.

G.Sa.