Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 8.841
: :
Underhold

De vigtigste former for underhold eller forsørgelse i moderne samfund er arbejdsmarkedet, ægteskab og familie og overførselsbetalinger, specielt i form af offentlige ydelser. Til sammen udgør disse systemer hovedtrækket i det man kan kalde for «velfærdssamfundets forsørgersystem».

Arbejdsmarkedet er den centrale forsørgerinstitution. Principperne for organiseringen og fordelingen af det lønnede arbejde er i stor udstrækning afgørende for brugen af de andre former for underhold. Ændringer i arbejdsmarkedet, bl.a. udvidet skolepligt, og nedsat pensionsalder, øger rekrutteringen til de øvrige forsørgerinstitutioner. Ændringer i arbejdsmarkedsforhold generelt eller indenfor delarbejdsmarkeder - strukturrationaliseringer, ny teknologi, ændrede arbejdstidsordninger - kan udvide eller indskrænke mulighederne for underhold gennem lønnet arbejde.

Organiseringen af lønarbejdet som det foregår i vort samfund, forudsætter at arbejde i betydeligt omfang udføres udenfor arbejdsmarkedet, og reguleret af andre typer af relationer. Organiseringen og fordelingen af lønarbejdet forudsætter endvidere, at kun en del af den arbejdsføre og arbejdsvillige befolkning får adgang til arbejdsmarkedet. Underhold gennem ægteskab og familie og gennem offentlige ydelser sikrer store befolkningsgrupper det daglige livsgrundlag. En følge af dette er bl.a., at konkurrencen om den knappe mængde lønarbejde bliver mindre hård.

De vigtigste former for underhold

Ud fra det tredelte forsørgersystem kan voksne mennesker overvejende sikre deres daglige underhold på tre forskellige måder: Underholdet kan sikres gennem salg af egen arbejdskraft (og/eller egenproducerede varer) mod et vederlag i form af løn. Underhold kan endvidere opnås gennem ægteskab, med uspecificerede forpligtelser til ulønnet arbejde for egen familie og sociale og seksuelle ydelser som vederlag. Arbejdsindsats for egen familie sikrer ikke hus- eller familiearbejderne et selvstændig økonomisk grundlag. I modsætning til lønarbejderne - som anses for at forsørge sig selv - bliver de der får privat underhold gennem ægteskab gerne omtalt som forsørgede.

Den tredje vigtige form for underhold er forskellige former for pensioner eller ydelser. Folke-, invalide-, enke- og moderpension er de mest almindelige typer. Pensionen sikrer modtageren en egen indtægt uden ret eller pligt til arbejdsindsats. De fleste mennesker bruger i løbet af livet flere af de nævnte former for underhold. Det er også muligt at bruge flere former samtidig.

Uligeværdige former for underhold

De tre former for underhold er ikke ligeværdige. Underhold gennem eget lønarbejde, eget husarbejde eller egen pension giver i forskellig grad økonomisk uafhængighed for den enkelte. Formen for underhold er endvidere afgørende for adgangen til en række sociale pligter og rettigheder. Måden som det daglige underhold organiseres på, bestemmer individernes sociale position som lønarbejder, hjemmearbejdende (husmor/hustru/husfar) eller pensionist. Positioner som indebærer meget forskellig status og prestige.

Koblingen af arbejde og indtægt er et særtræk ved lønarbejdet. Privat underhold gennem ægteskab og familie kan medføre omfattende arbejdsforpligtelser, men giver ikke nødvendigvis et selvstændig økonomisk grundlag. Det afhænger bl.a. af interne magtforhold i familien. Gennem pensioner sikres det økonomiske livsgrundlag, men pligten og retten til at arbejde bortfalder. Socialt set er arbejdsfrie indtægter noget andet end arbejdsløn.

Forskellen mellem de forskellige former for underhold er ikke kun spørgsmål om relativ økonomisk uafhængighed for den der arbejder. Underhold gennem lønarbejde er i dagens samfund en forudsætning for en række samfundsmæssige rettigheder. Ferie hænger sammen med indtægtsgivende arbejde. Tilknytningen til forskellige forsørgerinstitutioner giver desuden forskellig mulighed for indflydelse. Lønarbejde medfører andre forhandlingspositioner end ulønnet arbejde og pensioner. Centrale sociale rettigheder, mulighederne for indflydelse, sammensatte sociale kontakter, erkendelse og erfaring er knyttet til lønarbejdet. Forskellig adgang til eller udelukkelse fra lønarbejde vil derfor medføre social ulighed, som gentages gennem mange led.

De forskellige underholdsformer fremtræder heller ikke som lige attraktive. Ud fra subjektive præferencer er mange mennesker fejlplaceret, når det gælder den form for underhold, som er aktuel.

Kønsopdelt forsørgersystem

Den vigtigste form for underhold kan ikke vælges frit. Mulighederne er bestemt af forhold på lokale arbejdsmarkeder, af den enkeltes alder, sundhed og specielt af køn. Samfundets forsørgersystem for mænd er overvejende todelt, med lønarbejde og pensioner som alternative økonomiske grundlag. Forsørgersystemet for kvinder er tredelt, med ægteskab og familie, lønarbejde og pensioner som de vigtigste kilder til livsophold.

A.Le.


Litteratur

T. S. Dahl: Ekteskabet - den moderne husmannskontrakten, i T. Støren og T. S. Wetlesen: Kvindekunnskab, Oslo 1976.