Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 6.847
: :
Walras, Léon
Léon Walras
Léon Walras

Walras (1834-1910), fransk økonom, en af grundlæggerne af den nyklassiske retning indenfor økonomien. Léon Walras var fransk, men arbejdede en stor del af sit liv som professor i Lausanne i Schweiz.

Léon Walras' indføring i økonomi skete først og fremmest gennem hans far, og lå udenfor det etablerede akademiske miljø i Frankrig. Han havde bl.a. af den grund vanskeligheder med at vinde anerkendelse og en position i Frankrig. Hans fremstillingsform var også ret tung og vanskelig. Det tog derfor tid før hans arbejder vandt bred anerkendelse. I dag står hans navn imidlertid som et af de vigtigste i økonomiens udvikling.

Den nyklassiske teori som Léon Walras udviklede er først og fremmest koncentreret om en teoretisk udarbejdelse af den markedsøkonomiske funktionsmåde. Tidligere teorier havde forsøgt at forklare prisdannelse, produktion og forbrug i en markedsøkonomi ved ensidig at tage udgangspunkt enten i produktionsforhold eller i forhold på behovssiden blandt konsumenterne.

Hovedpointen ved Walras' teori er en sammenkobling af elementer fra produktionssiden, behovs- eller nyttestrukturen blandt forbrugerne og prisdannelsen på markederne til et sammenhængende altomfattende system. Det betyder, at man ikke tager udgangspunkt i ét forhold og afleder forklaringerne af de øvrige forhold fra dette, men snarere betragter systemet som en helhed, hvor de forskellige dele gensidigt forklarer eller betinger hinanden.

Metoden til konstruktion af dette sammenhængende system var hos Walras opstillingen af et system af matematiske ligninger, hvor hver ligning udtrykker en sammenhæng, som har med produktionsforhold i virksomheden at gøre, med konsumenternes valg af forbrugsstruktur i lyset af indtægter og priser, og med markedsklareringen af forskellige varer og indsatsfaktorer. For at systemet skulle være tilstrækkelig til at forklare alle ting samtidig og i gensidig afhængighed, måtte det have et antal ligninger, som svarede til det antal af ukendte størrelser - priser, indsats af arbejdskraft, råvarer osv. i produktionen, og forbruget af forskellige varer - som skulle forklares.

Denne analysemåde markerede et væsentligt fremskridt i den økonomiske teori. I dag anvendes mere avancerede matematiske metoder - end dem man finder hos Walras - til undersøgelse af forskellige egenskaber ved disse systemer, men grundlaget blev skabt af Walras.

Den nyklassiske markedsteori - eller Walras' generelle ligevægtsteori - spiller en stor rolle i den mere politisk-økonomiske debat om forskellige økonomiske systemer. Den knyttes ofte sammen med opfattelser, som taler for en mest mulig fri markedsøkonomi. Som det er påvist gennem bl.a. Oskar Langes arbejder, er den analysemåde som Walras grundlagde imidlertid af interesse og betydning, også for analyser af mulige funktioner for en socialistisk økonomi.

Walras var heller ikke selv tilhænger af en fri privatkapitalistisk markedsøkonomi. Han havde venner blandt tilhængerne af de utopiske socialister i Frankrig - specielt af Saint-Simon - men afslog at gå med dem. Først og fremmest fordi han betragtede deres socialisme som «uvidenskabelig». Han betragtede sig selv som en slags «videnskabelig socialist», med «videnskabelige» grunde til at gå ind for, at staten skulle overtage den private ejendom. Baggrunden for dette var, at den skulle benyttes til det fælles bedste, hvilket den ikke blev under den frie konkurrence. Endvidere var han tilhænger af radikale jordreformer, og af kooperative produktionsformer i forskellige erhverv.

Da han skulle vurderes ifbm. en ansættelse på prøve som professor ved universitetet i Lausanne, var alle sagkyndige enige om, at han stod klart bedst i videnskabelig henseende, men et mindretal af de sagkyndige gik alligevel mod hans ansættelse, fordi de fandt nogle af hans skrifter «kommunistiske». Det var omkring 1870.

L. J.