Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Politik
     .  Økonomi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 16.492
: :
Blokade

Blokade har to betydninger: som arbejdskampmiddel overfor arbejdsgivere og som krigshandling.

Politiet begyndte i 1970'erne at anvende «blokadegrebet» til at fjerne blokadevagter. At grebet standser blodtilførslen til hjernen og kan give hjerneskader, generede ikke ordensmagten. (Mikael Witte)

Arbejder- kampmiddel

Som arbejderkampmiddel overfor arbejdsgivere består blokade typisk i at hindre adgang for arbejdskraft eller varer til arbejdsgivere, som ikke vil gå ind på arbejdernes krav - f.eks. La Cabana konflikten, McDonalds eller Hopesagen. En strejke vil altid rumme en blokade, men der kan godt erklæres blokade, uden at der samtidig iværksættes en strejke. Lovlige blokader skal derfor varsles.

Kampmidlet benyttes almindeligvis overfor arbejdsgivere, der benytter sig af uorganiseret arbejdskraft eller af arbejdere, der er medlemmer af gule fagforeninger. Disse arbejdsgivere kan i sagens natur ikke rammes gennem en strejke, men kun gennem en blokade for tilgang af uorganiseret eller gul arbejdskraft. Blokaden kan være skjult, ved at der f.eks. finder en langsom affolkning sted af den arbejdsplads, hvor der beskæftiges uorganiseret arbejdskraft. Denne form for blokade har arbejdsgiveren vanskeligt ved at skride ind overfor. En anden form er at ramme transporten af varer til og fra arbejdspladsen, hvorved den rammes umiddelbart økonomisk.

Hotel- og Restaurationsarbejderforbundet (det senere RBF) gennemførte i starten af 80'erne boykot og blokade mod burgerkæden McDonalds for at tvinge den til at acceptere organisering af sine ansatte.

Blokader anvendtes tidligere hyppigt i Danmark, men den høje organisationsprocent blandt lønmodtagerne har gjort formen sjælden. I 1970'erne gennemførtes imidlertid en lang række blokader som middel til at få normaliseret arbejdsforholdene. Blokaderne var ofte ikke varslet, blev betegnet som ulovlige og førte til en kriminalisering af blokadevåbnet fra regeringens side i form af det såkaldte blokadecirkulære. Samtidig udviklede politiet et såkaldt blokadegreb for at fjerne blokerende arbejdere. Det var livstruende, da det standsede blodtilførslen til hjernen.

Under påskestrejkerne i 1985 blev blokadevåbnet anvendt på en ny måde. På arbejdspladser hvor man ikke havde den fornødne militans til at nedlægge arbejdet, bad man mere militante arbejdergrupper om blokade af virksomheden - i form af 2-3 mand udefra. Derefter gik de ansatte på virksomheden hjem. De ville ikke risikere at arbejde under politibeskyttelse.

I 1980'erne gennemførte HT chaufførerne to store konflikter mod gul arbejdskraft og ligeledes blev Københavns Brandvæsen ramt af konflikt for at tvinge en uorganiseret ind i fagforeningen. Dog uden held. Brandmanden, Max Blicher Hansen endte med i stedet at blive fyret. Ri-Bus konflikten i Esbjerg i 1994-95 rummede også blokader, der var rettet mod amtets privatisering af busdriften.

Krigshandling

Blokade er også betegnelsen for en krigshandling, der indebærer, at en krigsførende part hindrer ankomst eller afrejse fra en fjendes kyst eller territorium. Hensigten er at forhindre forsyninger i at nå frem til det pågældende land samt udførsel af varer derfra, for på denne måde at svække modpartens krigsførende evne og økonomiske situation. Blokade under krig reguleres af folkeretten, bl.a. i Genevekonventionen fra 1949 om beskyttelse af civilbefolkning under krig. Her i hedder det, at en blokade på forhånd skal annonceres overfor neutrale lande og må gennemføres ens overfor skibe fra alle nationer. Der findes også regler for beslaglæggelse.

Men i vore dage anvendes blokadevåbenet ofte uden at «krigens folkeret» følges og uden krigserklæring. Et eksempel er USA's blokade af Cuba siden Fidel Castros magtovertagelse i 1959. Hensigten er at svække Cuba økonomisk, og blokaden blev fulgt af opfordringer til allierede om ikke at lade sine skibe fragte varer til Cuba. En opfordring der bl.a. er blevet fulgt af norske og danske skibsredere.

A.J.