Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Nordamerika  .  USA
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
     .  Pædagogik
    .  Humaniora  .  Filosofi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 60.667
: :
Dewey, John

John Dewey (1859-1952), Amerikansk filosof, sociolog og pædagog.

Dewey blev en ledende filosof indenfor pragmatismen (det som fungerer i praksis er den korrekte opfattelse af virkeligheden). Virkeligheden består for Dewey af en række problemsituationer, hvor der ikke gives ét sandt svar. Sandhedsværdien afgøres ved, om det oprindelige problem er blevet løst, eller rettere om problemsituationen er blevet ændret.

Deweys teoretiske udgangspunkt var især den tyske idealisme, som Hegel stod for, men var samtidig præget af den amerikanske videnskabelige indgangsvinkel til socialvidenskaben. Men Dewey gjorde op med den filosofiske dualisme, intellekt og verden, ånd og materie, og understregede at vi ikke kan opfatte verden abstrakt, uden at beskrive den konkret.

I 1894 kommer Dewey til Chicagos Universitet, hvor han foruden at være lærer grundlagde en eksperimentel skole, hvor han i praksis kunne afprøve sine pædagogiske ideer. Disse eksperimenter blev grundmaterialet for hans første større værker om uddannelse: The school and Society (1899) og The Child and the Curriculum (1902). En væsentlig årsag til at Dewey i stigende grad kombinerede filosofi og psykologi med praktisk pædagogik var hans hustrus (Harriet Chipman) stærke engagement i sociale og uddannelsesmæssige spørgsmål.

Uenighed omkring skolen fik Dewey til at forlade Chicago til fordel for Colombia University, hvor han blev, indtil han ophørte med at undervise i 1930.

I sin teoretiske udvikling af opfattelsen af viden og læring forkastede Dewey dels Hegels idealistiske tankegang, som ikke kunne forenes med eksperimental videnskab, dels Darwins naturalisme, som reducerede viden og læring til udelukkende at være et spørgsmål om den naturlige udvælgelse. Dewey fremholdt istedet i Studies in Logical Theory (1903), at mennesket konstant er i interaktion med omverden, og regulerer sine aktiviteter i forhold til de reaktioner det modtager. Det vil sige, at verden ikke bliver passivt forstået og dermed opfattet, men at også omgivelserne bliver konstant ændret og manipuleret lige fra læreprocessens start. Denne forståelse af læring gælder uanset om det drejer sig om den almindelige viden, der er brug for i vort hverdagsliv, eller den mere sofistikerede viden som videnskab repræsenterer. I forhold til læring betyder det, at erhvervelse af kundskab ikke er en passiv optagelse af en evig og uforanderlig verden. I praksis betød det på Eksperimentskolen i Chicago dels at eleverne skulle lære via deltagelse i praktiske opgaver, dels at undervisningen skulle tilrettelægges individuelt, dvs. efter den enkeltes interesser og forudsætninger. For læreren betød det, at dennes rolle skulle være medspillerens, snarere end autoriteten, som skulle indpode en forudbestemt viden.

Dewey var foruden en betydelig filosofisk og pædagogisk tænker, direkte engageret i den aktuelle politiske debat. Han var jævnlig kommentator i indflydelsesrige aviser som The New Republic og Nation. Han forfægtede emner som nødvendigheden af faglig organisering, engagerede sig imod udbytningen af emigranter og arbejdere, talte imod de store monopoler, støttede kvinde- og fredsbevægelsen og engagerede sig aktivt i forsøget på at etablere et tredje parti, for som han sagde, var republikanerne og demokraterne «stik-i-rend-drenge for storkapitalen». Internationalt gjorde han sig bemærket ved i en alder af 78 år at lede «Undersøgelseskommissionen vedrørende anklagerne mod Trotsky ved Moskvaprocesserne», som var med til at afsløre stalinismen, som den kom til udtryk i 30'erne. Ligeledes gjorde han sig bemærket ved sin åbne kritik af konservative kræfters politiske fyring af filosoffen Bertrand Russel i 1940.

M.S.


Litteratur

Erfaring og opdragelse, Christian Ejlers Forlag, 1977
John Dewey i De store Tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, 1969
Opdragelse til det moderne: Emile Durkheim, G.M. Mead, John Dewey, Pierre Bourdieu, Universitetsforlaget, Oslo, 1994