Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 10/4 2006
Læst af: 7.908
: :
Borgerløn

Borgerløn eller basisindkomst (eng. Basic Income, tysk Grundeinkommen, fransk Allocation Universelle, svensk Medborgarlön) er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.

Den adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1. at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt. Borgerlønsideen kan konkret udformes på forskellige måder. Den kan tage form af en løbende statslig tildelt basisindkomst, som en grundkapital (social dividend) eller som en negativ indkomstskat.

Ideen om en basisindkomst for alle er gammel og kan føres helt tilbage til det 16. århundrede (Thomas More og Juan Luis Vives). Efter 2. Verdenskrig er ideen blev støttet og foreslået i meget forskellige udformninger af hele 7 nobelpristagere i økonomi (Milton Friedman, James Meade, Paul Samuelson, Herbert Simon, Robert Solow, Jan Tinbergen og James Tobin). I 1986 blev der dannet et internationalt forsknings- og bevægelsesnetværk for en basic income (BIEN – Basic Income European Network, i 2004 med det nye navn Basic Income Earth Network - www.etes.ucl.ac.be/BIEN/Index.html). I Danmark blev begrebet borgerløn især kendt med bogen «Oprør fra midten» (1978), og her blev en Borgerlønsbevægelse, der er en del af BIEN, dannet i år 2000 (www.borgerloen.dk).

Borgerløn/basisindkomst er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet, men anses af fortalerne for en radikal reform af velfærdssamfundet, fordi den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.

1. Borgerløn/basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte «fattigdomsfælde», dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i borgerlønnen/basisindkomsten.

2. Borgerløn/basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, «kassetænkning» og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.

3. Borgerløn/basisindkomst vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet.

De vigtigste argumenter fra modstanderne af en borgerløn/basisindkomst er: 1. at det er en ny rettighed uden tilsvarende pligter. 2. at den strider imod selvforsørgelsespligten, der bl.a. er givet i Grundloven og 3. at den er økonomisk urealistisk, fordi den fører til uacceptable høje skatteprocenter.

Er.C.


Litteratur

Van Parijs, Philippe (ed.): Arguing for Basic Income. Ethical Foundations for a Radical Reform. London. New York: Verso (1992)
van der Veen , Robert and Loek Groot (eds.): Basic Income on the Agenda. Policy Objectives and Political Chances. Amsterdam: Amsterdam University Press (2000).
Christensen, Erik: Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. Århus: Hovedland (2000).
Larsen, Rune Engelbreth: Oprør fra bredden. Fra velfærdsstat til borgerløn. København: Tiderne Skifter (2002).