Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 25.443
: :
Disciplin

Disciplin kommer af det latinske «disciplina» der bl.a. betyder undervisning, lærdom, dannelse, tugt og sædelig orden. Disciplin er nødvendig i al organiseret virksomhed. Det kan være en ydre disciplin der pålægges af andre, eller en form man selv vælger: selvdisciplin.

Den ydre disciplin tilvejebringes og opretholdes oftest ved regler, som den overordnede eller foresatte udformer uden den underordnedes deltagelse. Brud på reglerne fører til straf eller angst for straf. I skolesituationen opstår der vanskeligheder med disciplinen, når eleverne tvinges til noget, de ikke forstår meningen med, ikke er enige i, ikke har interesse i eller ikke er modne for. Skolesystemet arbejder i vid udstrækning stadig efter gamle metoder med pulte, klasser, lektier, skoletimer afløst af frikvarterer, fast lærestof. Disse metoder forudsætter tvang. I tidligere tider blev disciplinen opretholdt ved strenge og ubehagelige straffemetoder som spanskrør, skammekrog o.l. Nyere opdragelsesforskning giver skolen ringe muligheder for at anvende sådanne midler. Læreren kan derfor komme i alvorlige vanskeligheder.

Mange lærere angiver støj og uro i klassen som årsag til manglende trivsel i arbejdet. Systemet med ordensregler fastsat oppe fra og indgreb ved brud på reglerne fjerner ofte opmærksomheden fra de egentlige årsager til disciplinbrudene. F.eks. bliver det almindeligvis antaget, at årsagen til uro i timen ligger hos eleven - i fejl ved individet. Sjældent eller aldrig bliver der stillet spørgsmål om, hvorvidt fejlen ligger i skolens egne metoder, eller i det faktum at skolens indhold er meningsløst for mange elever.

Karakterer anvendes fortsat som disciplineringsmiddel i folkeskolens ældste klasser og i den videregående undervisning. Eleverne arbejder da ofte for at opnå en bestemt karakter og hindres i at udvikle ægte interesse for faget og glæde ved selve lærerprocessen.

Under krige har magthaverne udformet målsætninger for at skabe den nødvendige kampdisciplin. Disse har ofte dækket over de egentlige formål med kampen. Sådanne «mål» kan være at andre folk og folkeslag er mindreværdige og farlige for ens egen gruppe og derfor må bekæmpes, eller at kampen gælder religion eller fædreland.

Arbejdsdisciplin opretholdes oftest i industrisamfundene med truslen om ikke at opnå en ordentlig løn (akkord), forflytning eller fyring.

I modsætning til den ydre disciplin, er selvdisciplin noget man pålægger sig selv for at arbejde for eller kæmpe for et mål, man selv har valgt, og som man tillægger betydning. Mennesker kan i vid udstrækning tåle udsættelse og tilsidesættelse af behov, når det selv har accepteret et overordnet mål. Det kan også være nødvendigt at bøje sig for en gruppes krav uden at være enig i alle regler og påbud, dersom man ønsker at opnå et mål, man er enige om. I kampsituationer kan det også være nødvendigt at adlyde, uden at man i selve øjeblikket forstår sammenhængen.

Selvdisciplin ud fra bevidstheden om at ens arbejde er til nytte for samfundet, vil være vanskelig at opnå i et kapitalistisk samfund.

M.J.