Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Norge
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
     .  Journalistik
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 15.224
: :
Elster, Torolf
Torolf Elster
Torolf Elster

Elster (1911-), norsk socialist, ledende i formuleringen af socialdemokratiets politik i journalistisk form. Oprindelig marxist og Mot-dagist, medarbejder ved Arbejdernes Leksikon og Fram forlag; Fulgte ved Mot Dags opløsning i 1936 med over i Tiden Norsk Forlag som forlagsmedarbejder og forfatter.

Under besættelsen i 1940, da Tiden blev lukket, gik Elster over i den illegale presse, men måtte i efteråret 1941 flygte til Sverige, hvor han fra 1942 og resten af krigen redigerede og skrev det norske månedsmagasin «Håndslag» sammen med Willy Brandt. Efter befrielsen arbejdede han igen på Tiden, indtil han i 1947 blev redaktør af Arbejderpartiets (DNA) idépolitiske tidsskrift «Kontakt», der sammen med udgivelserne af «Aktuelt» og «Verden i dag» afspejlede arbejderbevægelsens tilsyneladende vitalitet og ekspansion i befrielses årene.

«Kontakt» var et uafhængigt blad, og Elster foretog en personlig og dristig udformning af dette første norske politiske månedsmagasin i dybtryk. Arven fra «Mot Dag» tog han med - mange medarbejdere kom derfra - og stilen i udenrigskommentarerne var en videreførelse af Arne Ordings kronikker i «Mot Dag». Ideindholdet i «Kontakt» er alligevel særpræget. Det kan læses som et stadium i socialdemokratiets udvikling i Norge - overgangen til udenrigspolitikkens primat. Udenrigsinformation - data om lande, grænser, kriser og råvarer - var Kontakts særlige stofområde. Det eneste felt der blev underkastet en systematisk analyse. I indenrigsdebatten var socialismen efter 1945 et spørgsmål om at finde den rette tekniske løsning på boligbygningen, reguleringstiltagene osv. Udenrigspolitikken blev derimod - til forskel fra tiden før 1940 - defineret som rammebetingelser for udviklingen af den hjemlige socialisme, ved at hændelserne ude styrede mulighederne for demokratiet hjemme. Verden og demokratiet blev nøglebegreber i Elsters nye socialisme - varieret i uendelighed i det store antal idepolitiske artikler og bøger i redaktørens særprægede, på en gang ordrige og præcise stil.

«Kontakt» fik imidlertid en kort historie. I 1954 gik bladet ned. Det løb ikke rundt økonomisk. Det lønnede sig nok heller ikke politisk, under indsnævringen der fulgte i kølvandet på tilknytningen til vest der skete med optagelsen i NATO og Marshallhjælpen. Idedebatten blev uvæsentlig, efter at kampen mod venstreoppositionen i arbejderbevægelsen var afsluttet, og tvivl ikke længere var en aktuel metode. DNA fik først et tidsskrift igen i 1964 med «Socialistisk Perspektiv».

Elster blev i 1954 ansat på Arbejderbladet, men kom i de følgende år til at arbejde mere med forfatterskabet end med journalistikken. Spændingsromaner med international handling havde han allerede udgivet siden 1936 («Muren»). Senere fulgte «Historien om Gottlob» (1941), «Hvem giver?» (1949), «Pigen med linhåret» (1957), samt de paradoksfyldte noveller i «Klovnen» (1953) og «Sørøverne» (1959). I 1951 udkom «Blomstergrenen ved døren». Et opgør med remilitariseringen af Norge under den kolde krig. Gennem 50'erne skrev han en række større bøger - i mindre grad om udenrigspolitik og mere om historie: «Hverdag i gade og kvarter» (1956). «Kooperationens historie», som overraskende handler om kunderne og ikke om butikken, er den bedste.

I 1963 blev Elster den norske statsradiofoni, NRK's første radioprogramdirektør. Her fik han på ny en journalistisk opgave og bidrog stærkt til at give radioen en ny rytme, og dermed en ny funktion i fjernsynets tidsalder. I kontrast til den seje triste oplysningsradio modellerede han en magasins- og aktualitetsradio. En omlægning som førte til konflikter indadtil i NRK. I 1972 blev han chef for NRK og ledede forsigtig institutionen tilbage til større tillid blandt politikere og stortingsrepræsentanter. En tillid der var blevet rokket af 1960'ernes gennembrud for den kritiske journalistik og af fjernsynets indtrængen i det politiske liv.

Elster blev ofte kaldt for DNA's ideolog. En betegnelse der fejlagtigt gav indtryk af politisk indflydelse. Ideolog var han først og fremmest som spejl. Gennem et enormt antal bøger og artikler, og særlig i den journalistiske tilrettelæggelse af stoffet, reflekterede han som ingen anden over de større linieskift i norsk arbejderbevægelse: Fra klasseanalyse og økonomi til udenrigs- og demokratidebat, fra antimilitarisme til oprustning, fra sovjetbinding til USA loyalitet. Politisk var Elster den loyale flertalsretnings mand. Tvivl gav han udtryk for i sin skønlitterære prosa, der imidlertid ikke fik tilnærmelsesvis samme politiske effekt som hans artikler og foredrag.

H.F.D.