Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Parti
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 20.424
: :
Fælles Kurs
Fælles Kurs
Thoravej 25
2400 København NV.
Telefon 3888 8803

E-post: gitte.folket@post.tele.dk

Fælles Kurs, dansk venstrefløjsparti, stiftet den 19. april 1986. Partiets politiske højdepunkt var folketingsvalget den 8. september 1987, hvor det fik ca. 73.000 stemmer, som gav 4 mandater i Folketinget. Det blev dog en kortvarig parlamentarisk platform, idet der allerede blev udskrevet valg i maj 1988. Her mistede partiet de 4 mandater - det manglede 0,1% i at nå over spærregrænsen på 2 %. Ved folketingsvalget i 1990 forsøgte Fælles Kurs i et taktisk samarbejde med Mogens Glistrup og hans Trivselsparti at komme over spærregrænsen. Fælles Kurs og Trivselspartiet fik i alt 57.896 stemmer og opnåede ikke valg. Siden er det ikke lykkedes partiet at samle de nødvendige stillere for at opnå retten til opstilling til folketingsvalg.

I København, hvor partiet stod stærkt, fik Fælles Kurs ved kommunevalget i 1990 3,5% af stemmerne. Dette gav 2 repræsentanter i borgerrepræsentationen. Ved kommunevalget i 1997 mistede Fælleskurs den ene plads i borgerrepræsentationen, men daværende partiformand Preben Møller Hansen sikrede sig mandat i borgerrepræsentationen.

Hvad er Fælles Kurs?

Navnet Fælles Kurs har tydeligvis en maritim baggrund med rødder tilbage i Sømændene og Søfyrbødernes fagpolitiske historie. I årene efter 2. verdenskrig var der en stærk kommunistisk (DKP) fraktion indenfor de to fagforeninger. Fælles Kurs opstod som et fraktionsblad for kommunistiske sømænd i Sømændenes- og Søfyrbødernes forbund.

I maj 1960 udkom første udgave af Fælles Kurs, hvis hovedparole var «For fred og socialisme». Fælles Kurs’ fraktionsblad havde to redaktører, nemlig søfyrbøder Ib Grandal, og matros Svend Pedersen som ansvarshavende redaktør. Bladet blev trykt på Land og Folks trykkeri.

I første udgave af Fælles Kurs bladet skrev redaktøren i lederen bl.a.:

«Fælles Kurs for fred og socialisme»
Go´da i lukaf’et!
Vi er en kreds af sømænd og søfyrbødere, som er blevet enige om at udsende dette blad, som vi har kaldt Fælles Kurs. Dette navn skyldes ingen tilfældighed. Det siger kort og godt, hvad det er, vi tilstræber - nemlig en styrkelse af søfolkene og hele arbejderklassens fælles optræden i kampen for bedre levevilkår - fred og socialisme....
Lederen slutter med: «Støt Fælles Kurs i kampen mod rederkapitalen og den politiske reaktion - for Fred og Socialisme.»

Op gennem 1960’erne og 70’erne fik Fælles Kurs bladet en ny rolle, idet det ikke kun blev talerør for DKP, men for en Fælles Kurs liste, som var en tværpolitisk liste bestående af hovedsagelig DKP’er, SF’ere og partiløse. Efter bruddet med DKP i 1979 blev DKP-Søafdelingen nedlagt. I stedet stiftede Fælles Kurs Klubberne en Sø-afdeling.

Fælles Kurs listen fik fra 1. maj 1973 og op gennem 70’erne og 80’erne et flertal i Sømændenes Forbunds bestyrelse, forretningsudvalg og i valg af faglige tillidsposter i Sømændenes Forbund.

Brud med DKP - stiftelse af Fælles Kurs Klubberne

I DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) skærpedes modsætningerne om partiets kurs efter partiformand Knud Jespersens død i 1977. Disse politiske modsætninger førte til flere eksklusioner af ledende partimedlemmer. I september 1979 blev Preben Møller Hansen, som centralkomite- og forretningsudvalgsmedlem ekskluderet af DKP. DKP’s forretningsudvalg og senere centralkomite besluttede at nedlægge og opløse søafdelingen, og de mange hundrede medlemmer overførtes til andre DKP-afdelinger.

Det var navnlig holdningen til Socialdemokratiet, der skaffede Preben Møller Hansen og Søafdelingen problemer i DKP - og især i partiets ledelse. På det tidspunkt var Preben Møller Hansens og Søafdelingens holdning den, at socialdemokratiet var pseudonym for klassesamarbejde, opportunisme og pamperi. Derfor skulle partiets ledelse, de socialdemokratiske faglige ledere angribes for deres klassesamarbejdslinie. Denne holdning betød nødvendigvis, at de DKP’ere, som havde en anden opfattelse af samarbejdet med Socialdemokratiet som konsekvens heraf pr. definition samarbejdede med «klassefjenden». Denne holdning gav åbenlyst et modsætningsforhold mange medlemmer imellem og ikke mindst hos ledelsen i DKP.

På den baggrund blev der i november 1979 taget initiativ til at stifte Fælles Kurs Klubberne. Det skete på grundlag af tidligere DKP-Søafdelingsmedlemmer samt andre DKP medlemmer, der forlod DKP. På det stiftende landsmøde erklærede Fælles Kurs Klubberne sig som en socialistisk bevægelse, der byggede på de danske og internationale traditioner i arbejderklassens kamp.

Fælles Kurs - samarbejde på venstrefløjen

Fælles Kurs Klubberne inviterede fra starten til en dialog med venstrefløjspartier og bevægelser som bl.a. DKP, SF, VS, KAP, SAP, DKP/ML, FS og KAML. Der opstod på en række konkrete områder et godt samarbejde, og især fik Fælles Kurs et tæt samarbejde med KAML (Kommunistisk Arbejderparti, Marxister- Leninister) og FS ( Forbundet Socialisterne).

I 1981 lykkedes det at samle en lang række venstrefløjsaviser til fælles profilering af de respektive partiblade og tidsskrifter. Dette skete ved Sankt Hans arrangementet i Fælledparken. Deltagerne var Fælles Kurs ved det daværende «Arbejderbladet deruda’» samt «Arbejderavisen», «Klassekampen», «Socialisten», «Socialistisk Dagblad» og «Solidaritet».

Ud over dette konkrete enhedsarbejde var der forhandlinger om forskellige former for udvikling af samarbejde, herunder også at forsøge at fremstille en opstillingsmodel til såvel kommune- som folketingsvalg. Denne paraplyopstilling forestillede Fælles Kurs sig som en slags socialistisk valgalliance.

Med Fælles Kurs’ repræsentation i Folketinget i 1987 fortsatte disse drøftelser med andre partier uden deltagelse af Fælles Kurs og resulterede senere i dannelsen af Enhedslisten.

Partiet Fælles Kurs

I 1986 besluttede Fælles Kurs Klubberne at danne partiet Fælles Kurs. Dette skete på et stiftende landsmøde den 19. april 1986. På landsmødet blev der formuleret en lang række paroler og temaer, som var partiets handlingsprogram, og som bl.a. omfattede:

Handlingsprogrammets orientering mod pensionister var udtryk for en bevidst satsning på at få vælgertilslutning fra denne gruppe af befolkningen, og partiet blev bl.a. kendt for at arrangere pensionist-indkøbsture til Tyskland. Orienteringen mod bestemte sektorer i befolkningen blev udvidet i 1990, da partiet gennem direkte breve henvendte sig til alle Danmarks landmænd i et forsøg på at få vælgeropbakning. Det mislykkedes dog, mens partiets pensionistarbejde i flere år havde et betydelig omfang.

Udover handlingsprogrammet udformede partiet et program, som blandt andet omhandlede:

Partiet Fælles Kurs dækkede på den måde stort set alle samfundets vigtigste områder i arbejds- og handlingsprogrammet. Partiet, og ikke mindst Preben Møller Hansen, blev dog mest kendt for sin kritik af EF og den «fri bevægelighed af arbejdskraften», som var ensbetydende med fri adgang til Danmark for folk med et rødbedefarvet pas.

Denne uformelle holdning og kritikken af den officielle danske flygtninge- og indvandrerpolitik blev af politiske modstandere betragtet som værende populistisk, i værste fald blev partiet Fælles Kurs opfattet som et parti, der udnyttede fremmedfjendtlige og racistiske holdninger.

En anden væsentlig aktivitet i partiets udadvendte politiske profil var en kraftig kritik af den måde, hvorpå især pensionister blev behandlet . Mest markant var nok Fælles Kurs’ ny lancering af ideen om borgerløn.

I fagbevægelsen fik Fælles Kurs imidlertid en vis opbakning blandt venstrefløjens tillidsfolk og politiske aktive inden for transportarbejdere. Dette skete i forbindelse med Fælles Kurs’ og især Preben Møller Hansens udspil og tanker om oprettelse af et stærkt transportarbejderforbund. Denne tanke vandt gehør hos mange inden for transportområdet - og ikke mindst i dagspressen. Men der var for langt fra den politiske ide og til en realistisk fagpolitisk platform.

Internationalt samarbejde

Fra stiftelsen af Fælles Kurs var det internationale arbejde, herunder solidaritets-arbejde, højt prioriteret. Fælles Kurs var således kollektivt medlem af flere solidaritetsbevægelser og venskabsforeninger som f.eks. Danmark-Sovjet, Dansk-Cubansk Forening, Dansk Libysk-Arabisk Venskabsforening samt forskellige andre solidaritetsbevægelser, som opstod i forhold til aktuelle begivenheder, som bl.a. Palæstina-komiteerne.

I de senere år har Fælles Kurs især arbejdet med solidaritetsarbejde i forhold til Nordkorea. Iflg. partiets hjemmeside bliver dette arbejde prioriteret højt, og her arbejdes tæt sammen med KPiD (kommunistparti i Danmark), DKP/ML (Danmarks kommunistiske Parti/marxister/leninister) og Venskabsforeningen Danmark-Nordkorea. Her har partierne taget forskellige initiativer for at støtte solidaritets-arbejde med Nordkorea.

Forholdet mellem Fælles Kurs og Sømændenes Forbund

Det er ikke muligt at nævne Fælles Kurs uden også at nævne Preben Møller Hansen og dermed «bossen» for Sømændenes Forbund - Sømandsbossen. Partiet Fælles Kurs blev i årene efter valgnederlaget i 1988 mere og mere personificeret med Preben Møller Hansen. Rebellen fra DKP havde nu nået sit mål, nemlig at blive såvel fagforeningsboss som partiboss.

Sømændenes Forbund støttede Fælles Kurs fra stiftelsen. Partiets styrke lå da også i de byer og de områder, hvor Sømændenes Forbund havde afdelingskontorer. Partiet blev støttet i sit daglige praktiske arbejde, og ikke mindst var der husly og andre former for materiel hjælp til partiet. Denne støtte fik partiet frem til 1994.

Bruddet mellem forbund og parti skyldtes dels modsætninger i partiet, dels samarbejdet med Mogens Glistrups Trivselsparti, der fik medlemmerne til at forlade partiet. Fra at være et forsøg på partimæssig og politisk fornyelse, stagnerede partiet.

Modsætningerne i partiet om mål og midler fik også indflydelse på forholdet til Sømændenes Forbund. I 1994 brød ledelsen af Sømændenes Forbund med Fælles Kurs, idet partiet på trods af Sømændenes Forbund opretholdt samarbejde med et konfliktramt rederi om pensionistture til Tyskland. Denne uenighed kom endvidere til udtryk ved fagpolitiske modsætninger om den fremtidige udvikling af Sømændenes Forbund - især hvad angik sammenslutningen med SiD.

Fælles Kurs i slutningen af 1999

I 1999 valgte partiet ny formand. Gitte Thomsen fra Ålborg afløste Preben Møller Hansen. Ved udgangen af 1999 har partiet en valgt politiker som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, nemlig Preben Møller Hansen. Efter konstitueringsaftale med Socialdemokratiet har Preben Møller Hansen en plads i Københavns Kommunes Miljø- og Forsyningsudvalg.

G.C.