 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hysteri
Hysteri (af græsk hystera: livmor) betegner i dagligtale en nervøs sindstilstand, der præges af stærk lunefuldhed, mangel på beherskelse og tilbøjelighed til at overdrive virkelige lidelser. En hysterisk kvinde - begrebet anvendes næsten udelukkende om kvinder - er en kvinde som er teatralsk, dramatisk, opfarende og upålidelig. I psykologisk/psykiatrisk sprogbrug refererer hysteri til en neurotisk tilstand, der karakteriseres ved kropslige symptomer - f.eks. hysteriske lammelser - eller angst.
Hysteri har altid været knyttet til problemer af seksuel natur, og længe mente man, at tilstanden skyldtes lidelser i livmoderen. Ifølge Platon skyldtes hysteri, at livmoderen begyndte at vandre rundt i kroppen. En vandring som gik i gang, fordi kvinden længtes efter at blive befrugtet.
Det første systematiske forsøg på at forklare de hysteriske tilstande blev gjort af Sigmund Freud, og den oprindelige psykoanalytiske teori er baseret på studiet af hysteri. Freuds hovedide er, at tanker omkring seksualitet udelukkes fra bevidstheden - fortrænges - fordi bevidst erkendelse af dem vil medføre skyldfølelse og angst. Denne fortrængning har sin baggrund i den konfliktfyldte situation, som barnet oplever i forholdet til sine forældre i 4-6 års alderen - Ødipalkonflikten. De anstødelige seksuelle ønsker og længsler kommer istedet på anden måde til udtryk. De kan f.eks. bogstavelig talt danne en egen personlighed, som det ses i tilfældene med såkaldt splittet personlighed. Den psykiske konflikt kan også komme til udtryk i kropslige symptomer - konvertionshysteri - eller som angst- (angsthysteri). Angsten kan eventuelt knyttes til bestemte objekter - fobi. F.eks. rædsel for elevatorer, åbne rum osv.
Den måden hysterikeren opfatter verden på, er præget af passivitet: Hysterikeren lader sig overvælde af sine indtryk i stedet for at følge egne hensigter og planer, og er derfor let påvirkelig. Stemningerne og meningerne skifter så at sige med vejr og vind, og hysterikeren mangler evnen til aktiv koncentration og udholdenhed. Hans opfattelser og indtryk er globale - altomfattende - og diffuse - åh, det er skønt, forfærdeligt osv. - og rummer ikke skarphed og præcision. Selv om han er intelligent, kan han undlade at se de mest åbenbare sammenhænge, og han vil derfor ofte fremtræde som naiv og drengeagtigt troskyldig.
Det karakteristiske ved hysterikeren er endvidere, at han seksualiserer forholdet til andre mennesker. Wilhelm Reich påpegede det paradoksale i, at den konstante seksualisering er et forsvar netop mod seksualitet. For bag den seksuelle overflade skjuler der sig en enorm angst. Hysterikeren vil når talen falder på dybere seksuel intimitet, reagere med frigiditet eller impotens. Følelsen af seksuel lyst er ikke integreret i (en del af) personligheden, og seksualiteten er isoleret fra følelsen af nærhed og ægte varme i forholdet til et andet menneske. Hysterikerens emotionelle (følelsesbetonede) og romantiske stil dækker på denne måde over hulhed og manglende evne til et dybere følelsesmæssigt engagement. Den amerikanske psykiater Harry Stack Sullivan har givet gode skildringer af hysterikerens familiesituation: Forældrene er selvoptagne og bruger ofte barnet som «pynt» for deres egen personlighed. Hysterikeren får derfor ingen erfaring af et trygt og intimt forhold til et andet menneske. Andre mennesker bliver i stedet et publikum, han skal præstere noget overfor, og han bliver forfængelig og selvcentreret.
Hysteriske symptomer varierer i forskellige kulturer og samfund. F.eks. er hysteriske lammelser meget mindre almindelige i dag, end de var tidligere. Blandt stærkt religiøse mennesker var udviklingen af såkaldte hysteriske stigma (dvs. sårmærker på hænder og fødder som hos den korsfæstede Kristus) ikke ualmindelige tidligere. Sådanne symptomer er forsvundet med den øgede skepsis overfor religionen. Dette tyder på, at de hysteriske symptomer har en klar «kommunikativ» funktion. Hysteri er et slags kropssprog. Gennem en hysterisk lammelse i benene «kommunikerer», siger, personen f.eks., at han ikke er i stand til at stå på egne ben.
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 48.875